Michel Franco: New Order | Nuevo orden (2020)

KUN DE DØDE

Grønt er ikke altid håbets farve

Af BO GREEN JENSEN

MICHEL Francos dystopiske fabel udspiller sig i et samfund, hvor de rige har for meget og de fattige slet ingenting. Geografien i New Order er meget specifik. Vi befinder os i Mexico City og cirkulerer først ved rigmandsdatteren Mariannes bryllup, hvor overklassen viser sig frem. Her er militær, politikere og forretningsmænd. Alle er med til den stemningsfulde havefest.

   Men i køkkenet kommer der grønt vand ud af hanen. Fruen i huset bliver bange. Grønt er dissidenternes og demonstranternes farve. De har aldrig været så tæt på kvarteret. Der bliver skrevet RIGE SVIN på husmuren. Det er ikke en idealistisk opstand. Det er underklassen, som mobiliserer til krig.

FRANCO skildrer processen med klarsyn og skræmmende skønhed. Han bruger megen tid ved brylluppet. En tidligere ansat beder om penge til sin datters operation. Han får dog kun arrogante almisser til gengæld, og familien lader ham vide, hvor langt man faktisk strækker sig. Brudens bror tror, at den gamle mand lyver. Han bliver ved med at mistro de bedste og stole på falske øvrighedspersoner.

   Filmen skifter gear og går fra metaforik til hård realisme. De grønne trænger ind, kræver penge og smykker og skyder vilkårligt. Mens militæret lukker byen ned, kører bruden til slumkvarteret med penge. Her bliver hun samlet op af soldater, der umiddelbart virker venlige. Men tonen skifter inde i bilen.

   

REGERINGEN indfører udgangsforbud. Marianne havner i en koncentrationslejr, hvor medlemmer af de rige familier bliver misbrugt på udspekulerede måder. Sadisme synes at være en sport. Hæren kræver løsepenge. De grønne er ude af billedet nu. Militæret opererer under dække af social nødvendighed.

   Alle overgreb er skildret med isnende akkuratesse. Filmen er fuld af klare, symmetrisk komponerede billeder. Militæret har sat gidselindustrien i system, men internt er der utilfredshed med fordelingen af udbyttet. Bødlerne bliver fjernet, men der er ingen retfærdighed. Kun flere summariske henrettelser.

DET er en dystopi med forstærket gennemslagskraft. Der er ingen glæde ved at fremskrive udviklingen. Ej heller ved at fortælle historien. I patriarkens smukke glashus bliver et vægmaleri malet over. Bagefter oplyser skærmteksten, at billedets titel er »Kun de døde har set slutningen på krigen«. Den nye samfundsorden er i sandhed implementeret.

   Michel Franco (After Lucia, Chronic, April's Daughter, Memory) skildrer et militærkups anatomi. New Order gjorde indtryk på Venedig Festivalen i 2020, hvor Franco modtog Juryens Grand Prix. Filmen er ubønhørlig – men klar og skarp og værd at se.

Se også Alfonso Cuarón: Children of Men (2006) [Sci-Fi 100]; Alfonso Cuarón: Roma (2018); Amat Escalante: Heli (2013); Amat Escalante: The Untamed | La région salvaje (2016); Carlos Reygadas: Stellet Licht/ Stille lys (2007); Carlos Reygadas: Post Tenebras Lux/ Lys efter mørke (2012).  

New Order (Nuevo orden). Instr. & manus: Michel Franco. Foto: Yves Cape. 86 min. Mexico-Frankrig 2020. Dansk premiere: 03.12.2021 [streaming].

Fotos: Les Films d'Ici/ Teorema Films/ Camera Film/ Grand Hjemmebio/  NEON (US)/ MUBI/ The Match Factory (YouTube trailer)

Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Film

2K Blu-ray fra MUBI (region B) 11.10.2021

Første udgave af anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 07.01.2022

Alfonso Cuarón: Roma (2018)

TOTAL OG FORSONET ERINDRING
Som Marcel Proust på mexicansk

Af BO GREEN JENSEN

DET er næsten som at læse en tekst af Marcel Proust. I myldrende langform, men med intim accent, vender Alfonso Cuarón (f. 1961) tilbage til Mexico City i 1970, da han selv var dreng i Roma-kvarteret.

   Over et år ser vi dagene gå i en velstillet familie, hvor kvinden Sofia (Marina de Tavira) bliver forladt af sin mand, Antonio (Fernando Grediaga), som er læge. Hver aften parkerer han sin Ford Galaxie i den smalle port, hvor familiens hund besørger konstant. Fire børn venter sammen med den omsorgsfulde hockeymor, som opgav sin egen karriere.

   Men der er muligheder i katastrofen. Alle vokser og bliver mere frie. Hverdagen hænger sammen, fordi der er to Mixtec-tjenestepiger, og børnenes mormor fungerer som nanny. Roma går ikke tæt på de enkelte medlemmer af familien. I stedet fokuserer den på Cleo (Yalitza Aparicio), den yngste af husassistenterne, som bliver forelsket og svigtet.

GENNEM Cleo genoplever instruktøren sine formative år. Hun går i biografen med sin fætters ven. Fermin (Jorge Santonio Guerrero) er en god mand i begyndelsen. Han optræder for hende og gør sig til. De ser en amerikansk science fiction-film – Marooned (da. Strandet i rummet) fra 1969 – som ligner Cuaróns egen Gravity (2013), men det er Louis de Funès i La Grande Vadrouille (1966, da. Undskyld vi flygter), som publikum ler af, da Cleo fortæller, at hun er gravid.

   Den unge mand går efter is og kommer aldrig tilbage. Cleo frygter for fremtiden og sørger over kærligheden. Sofia reagerer med omsorg og oprigtig varme, da hun hører om Claras problemer. De to kvinder kommer tættere på hinanden.

   Samfundsstrukturen er aldrig til debat, men Sofia trækker sig fra den privilegerede vennekreds, hvor flere mænd gerne vil »hjælpe«. Hun begynder at sætte pris på sin frihed. Scener fra borgerskabets nytårsweekend på landet veksler med Claras besøg i barakbyen.

   Drengen Paco (Carlos Peralta) ser fra de voksne og sine søskende til tv-skærmen, hvor den stærke mand Zorek kan trække en bil med sine tænder. Regeringen mobiliserer. Tiden er genskabt i sort-hvide billeder, som ser det hele oppefra. Cuarón har selv ført det florlette kamera. Når filmen er god, er den virkelig god.

FØDSLEN foregår netop den dag, den 10. juni 1971, da politi og soldater slår hårdt ned på demonstrerende studenter i Corpus Christi Massakren. 120 unge mennesker blev skudt. Cleos sjuft af en eks-kæreste er blandt de CIA-trænede provokatører, »Los Halcones«, som hjælper regeringen med at rense ud.

   Vandet går, mens Cleo står i en møbelbutik og skal vælge en vugge. Det er karakteristisk for Cuaróns strategi, at han rekonstruerer optøjerne i fuld størrelse, men lader dem foregå i baggrunden. Kampen på gaden fylder det samme som ændringerne i forældrenes liv. Begge dele er noget, der sker udenfor.

   Børnene er blevet holdt hen med en historie om, at deres far arbejder i Canada. Paco opdager, at det ikke er sandt. Han opdager alt muligt. Han tænker sit og ser på verden og lader tingene ske. En dag bliver han til instruktøren, der bruger sit kamera som en pen og skriver en film om sin mor og sin barnepige.

CLEO føder på hospitalet, hvor den undvegne far i familien er ansat. Barnet trækker ikke vejret. Cleo er tavs i lang tid. Senere fejrer Sofia sin frihed med en udflugt til Vera Cruz. To af børnene er ved at drukne. Cleo redder dem, selv om hun ikke kan svømme. Endelig kan hun græde for pigen, som ingen i den kolde verden ville vide af.

FILMEN havde biografpremiere, skønt den blev distribueret af Netflix. Den fortjener at blive set på stort lærred – og især i fuldkommen koncentration.

   Roma modtog Guldløven i Venedig. Det har næppe krævet hård forhandling i den internationale jury. Cuarón kunne gentage takketalen ved Oscar-ceremonien 2019, hvor han vandt i kategorierne Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Fotograf. Roma modtog 247 internationale filmpriser. Der var også en Bodil på listen.

   Roma er en detaljeret erindring i objektiv form. Ikke siden Federico Fellinis Amarcord (1973) har nogen husket en barndom så sikkert. Cuarón har lavet stilrene film som Great Expectations (1998), Children of Men (2006) og Y tu mamá también/...Og din mor! (2001). Men Roma er mexicanerens magnum opus.

Se også Alfonso Cuarón: Y tu mamá también/...Og din mor! (2001); Alfonso Cuarón: Children of Men (2006) [Sci-Fi 100] og Alfonso Cuarón: Gravity (2013) [Sci-Fi 100].

Roma. Instr., manus og foto: Alfonso Cuarón. 135 min. Mexico 2018. Dansk premiere: 06.12.2018.

Fotos: Esperanto Filmoj/ Netflix/ CineMaterial/ MoviestillsDB/ Filmgrab

Filmen streames på NETFLIX

2K Blu-ray fra The Criterion Collection (Spine #1014) 11.02.2020

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 07.12.2018