Alfonso Cuarón: Gravity (2013) [Sci-Fi 100]

KAMMERSPIL I VERDENSRUMMET

En genrefilm af den klassiske skole

Af BO GREEN JENSEN

INTET kan overleve i rummet. Der er ingen atmosfære. Der er heller ingen grænser. Kun tyngdekraft trækker galakserne sammen, og ingen kan høre dig skrige, som kampagnen for Alien sagde i sin tid. Det er sandt. Der er ingen luft til at bære lydbølger. Ingen kan høre noget som helst.

   Gravity begynder med billedet af tre astronauter, to mænd og en kvinde, som hænger i rummet og reparerer en defekt satellit. Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er på sin første mission. Hun arbejder sammenbidt og nervøst. Veteranen Matt Kowalski (George Clooney) er på sin sidste. Han fører som altid en jovial monolog om ting, der minder ham om andre ting. Han giver gode råd uopfordret og indgår væddemål med stemmen fra Mission Control (Ed Harris), som koordinerer rutineopgaven.

   Den tredje astronaut slettes ud, da en hærgende storm af vragdele fra et andet sted i Jordens omløbsbane kommer uventet hurtigt. Gravity er science fiction, men tiden er nu eller om nogle år. Rumstationen har kontakt med russiske og kinesiske fartøjer. Der er ingen fremmede livsformer. Faren kommer fra udtjente satellitter og affald, som er i kredsløb. Kowalski nyder udsigten. Stone skal til at lære det hele. 

GRAVITY er en præcis konstruktion. Man forbinder måske sci-fi med store effekter, men her er formen som i et klaustrofobisk kammerspil. Alt foregår med Jorden som bagtæppe, men egentlig er der kun to kroppe i hvide rumdragter, som skal tilbagelægge korte distancer mellem beskadigede fartøjer. Stone skal nå den kinesiske sonde. Manualen er på kinesisk, men Kowalski forsikrer, at proceduren er den samme. Hvordan kan han det, når vi har set ham drive mod det vemodige forsvindingspunkt? Der er alligevel mere i Gravity, men det kommer inde fra sindets galakse.

ALFONSO Cuarón har arbejdet i mange genrer – fra moderniseret Charles Dickens i Great Expectations (1998) til mexicansk coming-of-age i ...Og din mor! (2001). Det har altid gjort en forskel, om han udførte amerikanske bestillingsopgaver eller henvendte sig til den spansktalende arthouse-scene. At Cuarón forstår den dystopiske genre, blev til overflod demonstreret med hans filmatisering af P.D. James' Children of Men (2006). Han instruerede også den tredje Harry Potter-film.

   Cuarón skrev Gravity sammen med sin søn. Filmen åbnede Mostraen i Venedig og blev et internationalt tilløbsstykke, som fik årets store kritiske priser og solgte tæt på en milliard billetter. Man siger ellers, at publikum ikke gider gammeldags rumfart. Det var en af de første 3D-film for voksne, og det har vel øget nyhedsværdien.

   Succesen må i nogen grad tilskrives stjernernes tiltrækningskraft, hvilket vel er passende for en film med den titel. Clooney kommer aldrig ud af rumdragten, men gør sin tidløse charmetrold rigeligt gældende. I sidste akt er Bullock alene og har lejlighed til at udleve alle kvindelige ønskedrømme om at trodse strabadser, sejre og realisere kønnets triumf.

GRAVITY nedstammer fra Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey (1968), men de psykedeliske elementer er koncentreret i en enkelt hjertelig scene med Clooney. Mange robinsonader i rummet - fra Douglas Trumbulls Silent Running (1972) til Duncan Jones' Moon (2009) - har bidraget med et træk eller to.

   3D-formatet gør hverken fra eller til. Det gør derimod brugen af stilhed og økonomien i følelsesstoffet. Første akt er saglig som et arbejdsportræt. Den sidste ligner en Lazarus-fabel. Atmosfæren af isoleret udsathed prioriteres over suspense og effekter. Det gør Gravity til en rumfilm for voksne, og af dem bliver der ikke lavet så mange.

Se også Alfonso Cuarón: Y tu mamá también/...Og din mor! (2001) og Alfonso Cuarón: Children of Men (2006) [Sci-Fi 100].

Gravity. Instr.: Alfonso Cuarón. Manus: Alfonso og Jonás Cuarón. Foto: Emmanuel Lubezki. 90 min. USA 2013. 3D i udvalgte sale. Dansk premiere: 07.11.2013 

Fotos: Warner Bros/ SF Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab

Filmen streames på Amazon Prime, Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.11.2013