J.J. Abrams: Super 8 (2011) [Sci-Fi 100]

CINEASTER I DERES UNGDOM
Et kærligt flashback til de første visioner

Af BO GREEN JENSEN

OHIO, 1979. Det er sommertid i Amerikas hjerte, hvor seks store børn bruger ferien på at optage en ambitiøs amatørfilm, der blander zombiegyser med et noir-krimiplot.

   Med lidt held kan filmen – som kommer til at hedde The Case – blive udtaget til en scifi-festival i Cleveland senere på året. Det kræver dog, at den bliver færdig til tiden. Projektets primære drivkraft er Charles (Riley Griffith), som vejer for meget, men brænder for sagen og gør sig modne æstetiske overvejelser.

   Joe (Joel Courtney), der samme år har mistet sin mor i en arbejdsulykke på stålvalseværket, hvor de fleste voksne i byen er ansat, lader sig hyre som sminkør. Det gør han nok for Charles’ skyld, men især fordi han på den måde kan komme tæt på filmens stjerne, den to år ældre Alice (Elle Fanning) på 14, som han sværmer inderligt for.

TIDEN er skildret kærligt og grundigt med varme detaljer og nostalgisk præcision. Det er før computere og digital video. Mediet er Super 8, og selv amatørfilm kræver en masse teknik.

   TV-nyhederne taler om et radioaktivt udslip på Tremileøen. To år før har Steven Spielberg instrueret Close Encounters of the Third Kind (1977, da. Nærkontakt af tredje grad), som er en af de fantastiske nyklassikere, der har inspireret Super 8. Der vil gå tre år mere, før E.T. (1982) får premiere, og først i 1985 kan man se Richard Donners The Goonies (da. Goonierne), det eventyr om og for store børn, som Super 8 i mange henseender er en opdateret udgave af.

I 1979 koster det blod, sved og tårer at få en lille film til at se stor ud. Da børnene optager en natscene ved jernbanen, kommer et miltærtog pumpende og forulykker spektakulært. Vist er effekterne en foræring, men børnene bliver alligevel bange.

   En lærer fra skolen har afsporet toget. Dagen efter er byen fuld af soldater, som holder byens sheriff – Joes far – hen med snak. I mørket bumler et væsen rundt og kaster med biler og huse, som var de sætstykker i zombiefilmen. Der er sikkert et uhyre løs. Der er helt sikkert også en kærlighed, som blomstrer mellem Alice og Joe.

SUPER 8 er rigtigt god meget længe. Først til slut, da man ser magnetedderkoppen, og der går generisk kampzone i filmen, begynder tiden at føles lang. Ellers er det længe en dyb, varm øvelse i erindring, der samtidig fungerer som en ægte horrorfilm uden filter, skønt målgruppen er de samme pubertetsdrenge og piger, som lever deres sommer i Lillian, Ohio. Især glæden ved film er smukt eksponeret.

   J.J. Abrams (f. 1966) var selv 13 år i sommeren 1979. Han har ikke glemt, hvordan det var, og han husker også sin kærlighed til Steven Spielbergs univers. Spielberg har selv produceret Super 8, der kan ses som en hyldest til Nærkontakt, E.T. og Goonierne. Det var jo ham, der som filmnørdet teenager begyndte med skole/venner-produktionen Firelight (1964).

  

ABRAMS skabte kultserien Lost (2004-2011), før han med sikker hånd instruerede Mission Impossible 3 (2006) og to solide bidrag til genstarten af Star Trek-sagaen. Han skrev i øvrigt også adventure-romanen S. (2013), der er en litterær kunstgenstand med fysiske bilag og specielle effekter i Michael Chabon/ McSweeney's/ House of Leaves-traditionen.*

   Så Abrams har flair for at modernisere og genstarte klassiske serier. Han gør det kærligt og kompetent, med sans for kommerciel bæredygtighed. Det har derfor været mange opgaver og lukrative tilbud. Svendestykket var Star Wars: Episode VII –The Force Awakens (2015) og Star Wars: Episode IX –The Rise of Skywalker (2019) til den mægtige cyklus.

   Drengen fra begyndelsen er næsten forsvundet i andres projekter. Men den unge mand nåede at sætte sit stempel i Super 8. 

*) Abrams skrev S. sammen med Doug Dorst. Det er en forunderlig bog. Man bryder cigarkasse-seglet med aben og forfatternes navne. I den sorte kassette med bogstavet S ligger et slidt eksemplar af romanen Ship of Theseus, som er skrevet af V.M. Straka. Der er et fint præget bind i khakikulør. Af klistermærket på ryggen og udlånsstemplerne fremgår, at bogen har stået på skolebiblioteket på Laguna Verde High School.

   Bogen er udgivet på Winged Shoes Press i New York i 1949. Den var første gang udlånt i 1957, sidste gang i oktober 2000. Strakas tekst er pakket ind i flere andre tekster. To læsere, Eric og Jen, begynder at kommentere og kommunikere i håndskrevne beskeder. Der er stukket alt muligt ind mellem siderne: attester, breve og postkort; fotos, landkort og en kodeaflæser. Udstyrsmæssigt ligner S. en blanding af brætspil og luksusboxsæt.

   V.M. Straka viser sig at være et aldrig afsløret alias (som pseudonymforfatteren B. Traven, der skrev The Treasure of Sierra Madre og Dødsskibet). Ingen ved, hvem han var. Fortællingen følger en mand med hukommelsestab, som prøver at opklare identiteten. Det samme gør Eric og Jen – gerne hurtigt, for Erics lærer er også på sagen.

   S er det 19. bogstav i alfabetet. Ship of Theseus er Strakas 19. og sidste bog. Den er forsynet med et forord af F.X. Caldeira, som har oversat og skrevet fodnoter. Der er flere sideløbende spor. S. er en bog i en bog i en bog. Metafiktion i megaformat.

   S. blev et samlerobjekt med det samme og taler til alle, der holder af glemte bøger og nostalgisk adventure. Jeg er glad for mit eksemplar. En stille indvending kunne være, at selve historien forsvinder i udenværker. Man fortaber sig i de eksotiske indstik og når aldrig rigtigt ind i historien. Til gengæld bliver læsningen en skattejagt.

   Abrams fik ideen. Dorst har skrevet tingene ned. Udgivelsen er tilrettelagt af Paul Kepple fra Headcase Design i Philadelphia. 

Super 8. Instr. og manus: J.J. Abrams. Foto: Larry Fong. 112 min. USA 2011. Dansk premiere: 28.07.2011. 

Fotos: Paramount Pictures/ UIP/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab

Filmen streames på Amazon Prime, Blockbuster, Google Play, iTunes, Paramount+, Rakuten TV, SF Anytime, YouTube Movies

Teksten tager afsæt i en Filmrevy - med rubrikken 'Cineaster' - fra Weekendavisen Kultur 29.07.2011