ABSURD PERSON ENTAL
MANGE moderne robinsonader er henlagt til det
ydre rum, hvor ingen kan høre den strandede skrige, når irrationelle dæmoner
gestaltes med overjordisk akkuratesse. For det ydre rum ligger som regel
indvendig, hvor rejsen til sindets ende begynder.
I Moon har menneskeheden løst sine problemer
med energiforsyning og klimaforandring. Den privatejede Lunar Industries-koncern
producerer bæredygtig energi på Månens bagside, hvor fire kolossale høstmaskiner
samler sten, som knuses og konverteres til brændstoffet Helium 3. Basen
betjenes af én enkelt mand, som skriver kontrakt for tre år ad gangen. Hans
eneste selskab er computeren Gerty, som vedligeholder virkeligheden og minder
ikke så lidt om robotten fra Lost in
Space.
Naturligvis bliver man ensom, og selvfølgelig får man klaustrofobi. I
Gertys erindring er stribevis af optagelser med Sam, som bryder sammen eller er
på nippet til at gøre det, når han kommunikerer med ledelsen hjemme eller taler
med sin hustru og datter på Jorden. Ved begyndelsen har Sam to uger tilbage i ensomheden,
der er af eksistentiel karakter, for at sige det mildt. Da han vil tilse en
funktionsfejl, kører månebilen galt og Sam sidder livløs tilbage med en flænge
i hovedet.
IGEN bliver der lys. Sam kommer til sig selv i infirmeriet. Computeren beskriver –
med Kevin Spaceys elskværdige stemme – hvad der gik galt. Gerty er en tænksom
maskine, der overvejer sit direktiv lige så nøje som arbejdsrobotten i Wall-E. Hans reaktioner er markeret med en
smiley, som kan græde og undre sig i
sit display. Nu må man ikke læse videre, hvis man intet vil vide om filmens
præmis. For den atter fokuserede Sam vil undersøge ulykkesstedet. Og så er der
pludselig to af den samme.
Hvem
er klonen? Hvem er førsteudgaven? Er der muligvis flere kopier? Moon blander behændigt temaer fra sci-fi-hjørnesten som Solaris (livagtige hallucinationer), Rumrejsen år 2001 (Gerty nedstammer fra Hal) og Blade Runner (kloners smerte ved kunstig
erindring, som ikke desto mindre gør ondt). Man husker også 1969-hittet »Space Oddity«. Vist hedder manden i Moon
ikke Major Tom, men instruktøren Duncan Jones er ikke for ingenting søn af
David Bowie*
SAM Rockwell spiller sig selv flere gange med overbevisning, og Kevin Spacey giver
computeren Gerty karakter. Eksteriørbillederne fra Månens overflade er
forbløffende overbevisende. Filmen rører rigeligt meget sammen i gryden, men
den stiller relevante spørgsmål og udforsker på intelligent vis de temaer, som
kommer til udtryk i robinsonader. Moon
er skarp og stilbevidst science fiction med potentiale til at blive en lille
klassiker på linje med Dalton Trumbos Silent
Running (1972), hvor Bruce Dern på samme måde var alene i rummet.
Moon. Instr.: Duncan Jones. Manus: Nathan Parker. Foto: Gary Shaw. 97 min. UK 2009. Dansk premiere: 18.02.2010
Fotos: Cinematerial/ FilmAffinty/ David Shankbone/ Sony Pictures
Filmen streames ikke i DK - i UK på Apple TV, Amazon Store, Rakuten TV, Sky Store og Virgin Media Store
4K Ultra HD + Blu-ray + Digital 4K [10the Anniversary Edition] Sony Pictures 2019
Trykt som filmrevy i Weekendavisen Kultur 19.02.2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar