Translate

lørdag den 4. december 2021

Klassiske karakterer: Mary Poppins og Pamela Travers 1899-1996


EN LILLE SKEFULD SUKKER
Mary Poppins, P.L. Travers og Walt Disney

Af BO GREEN JENSEN

MARY Poppins fyldte rundt i 2014. Det var da 80 år siden, at Pamela Lyndon Travers (som egentlig hed Helen Lyndon Goff) fik udgivet den første (af otte) sejlivede bøger om den ærketypiske nanny, som kommer flyvende med Østenvinden og redder både børn og voksne i den bekymringstyngede kernefamilie, som bor i Cherry Tree Lane nr. 17.
   Der var samtidig gået 50 år, siden filmklassikeren med Julie Andrews og Dick van Dyke, som Robert Stevenson instruerede på vegne af Walt Disney Studios, fik verdenspremiere i Los Angeles. Og det var allerede ti år siden, at sceneversionen af musicalen fik premiere. Den kan stadig ses i London og ligger (lidt) tættere på det, som P.L. Travers havde forestillet sig, hvis der for enhver pris skulle populariseres.


TRAVERS' bøger var populære før filmen. I Danmark udgav forlaget Branner og Korch Ida Pangels oversættelse af den første bog allerede i 1948. Den slog åbenbart ikke an, for toeren – Mary Poppins vender tilbage – udkom først i 1966, da man kunne sætte et billede af Julie Andrews og børnene, der kurer op ad gelænderet, uden på omslaget.
   På flappen står, at »denne pragtfulde billedbog er skrevet over Walt Disneys vidunderlige farvefilm, som bygger på P.L. Traver’s [sic] bog om Mary Poppins.« Hvor ville hun have hadet det. Travers frygtede fra første færd, at Disney ville stjæle Mary Poppins og forvandle hende til en sukkerfigur. Hvilket jo var, hvad han gjorde, da det gjaldt.
   Disney forsøgte at sikre sig filmrettighederne allerede i 1943. Siden spurgte han Travers hvert år og fik afslag. Hun foragtede Disney og alt, hvad han stod for. Hendes forbillede var J.M. Barrie, og da hun så, hvad Disney gjorde ved Peter Pan (i tegnefilmen fra 1953), blev hun bare mere sikker i sin sag. I 1961, da hun endelig gik med til at overveje tilbudet fra Burbank, var det helt og holdent for pengenes skyld.


MARY Poppins er hverken kær, køn, ung eller nuttet. Hun ligner med andre ord ikke den 28-årige Julie Andrews. Fra Travers’ hånd er figuren skrevet som en hvid heks, en positiv naturkraft, der kommer til børn i trængte familier, genopretter balancen i huset og rejser, når vinden slår over i vest. Hun hverken kan eller vil flytte ind for bestandig: 
   »Vinden blæste rasende om hende, rev i hendes kjole, skubbede hendes hat skævt, så hun så ud, som om hun var fuld. Men det forekom Jane og Michael, at hun var ligeglad, for hun smilede, som om hun og blæsten forstod hinanden.«
   Alle Mary Poppins-bøgerne er gennemillustreret af Mary Shephard (1909-2000). Shepard var datter af E.H. Shepard (1879-1976), som tegnede til bøger af A.A. Milne (Winnie the Pooh/ Peter Plys), Kenneth Grahame (The Wind in the Willows/ Vinden i piletræerne) og Frances Hodgson Burnett (The Secret Garden/ Den hemmelige have).
   Mary Shepard var kun 23 år, da hun tegnede Mary Poppins første gang. Hun fik opgaven, fordi hendes far havde for travlt. Shepard og Travers udviklede figuren sammen. I Cotsen Children’s Library på Princeton University findes udkast og arbejdspapirer med begges kommentarer. De fortsatte samarbejdet til og med Mary Poppins and the House Next Door (1988), men Disney-filmen ødelagde deres venskab.
   Som sagt var det med tøven og skepsis, at P.L. Travers solgte Mary Poppins til Walt Disney. Da hun gav efter, blev hun økønomisk uafhængig og kunne leve resten af sin tid for de royalties, som filmen og bøgerne kastede af sig. Men Mary Shepard var end ikke nævnt i kontrakten, som Travers indgik med Disney. Hun fik aldrig del i de store beløb.*


DISNEY-filmens jubilæum er fejret adskillige gange. Til 50-års dagen valgte man at producere Saving Mr. Banks, et overraskende nuanceret portræt, som skildrer samarbejdet mellem Travers (Emma Thompson), Disney (Tom Hanks), manuskriptforfatteren Don Da Gradi (Bradley Whitford) og sangskriverne Robert og Richard Sherman (B.J. Novak og Jason Schwartzman).
   Ingen af de nævnte mænd havde mødt større modstand på et projekt. Travers ville ikke skrive under, før manuskriptet var acceptabelt for hende. Hun sikrede sig vetoret – final cut – under arbejdet, hvilket var uhørt i Disneys regi og generelt usædvanligt i Hollywood. Disney fik som regel sin vilje ved skiftevis at charmere og true, men strategien virkede ikke på Travers. I hvert fald tog det ham lang tid at sætte sin vilje igennem.
   Forløbet i filmen er sikkert forenklet, men tonen i arbejdslokalet er ægte. For ikke at blive snydt, krævede Travers, at alle arbejdsmøder blev optaget på bånd. Der foreligger 39 timer, hvor forfatteren skændes med sangskriverne.
   Brødrene Sherman skrev nogle af de bedste Disney-sange, bl.a. dem til Junglebogen. På 40 års-udgaven af Mary Poppins-soundtracket (2004) ligger en time af de gamle bånd sammen med et nyt kvarter, hvor Sherman-brødrene fortæller om samarbejdet, der ofte tangerede sabotage. Det er fornøjeligt at lytte til.


TRAVERS skrev endelig under, men hun blev aldrig glad for Disneys film. I Saving Mr. Banks vinder DaGradi og brødrene Sherman, da de lader den afskedigede bankfunktionær blive glad, give borgerligheden pokker i vold, reparere børnenes drage og løbe ud af voksenlivets spændetrøje med sangen »Let’s Go Fly a Kite«.
   Da stepper Travers med fødderne, for hele Mary Poppins-sagaen er for hende et forsøg på at læge sårene efter den udsatte barndom i Australien, hvor hun tidligt mistede sin far. Travers Goff (Colin Farrell) døde som 46-årig. Han var før da en kærlig, alkoholiseret bankassistent, som måtte flytte famlien adskillige gange.
   Mens Goff lå for døden, kom moster Ellie på besøg. Ifølge biografien Mary Poppins, She Wrote, som Valerie Lawson skrev i 2005, var den effektive moster modellen for Mary Poppins. Hun havde paraplyen med papegøjehåndtaget, tæppetasken med tusind ting i og de fornuftige fyndord. Ellie hjalp familien med at overleve Travers Goffs død. Den ældste datter tog sit alias efter faderens fornavn.


FILMEN er i sagens natur interessant, hvis man har det mindste tilovers for Mary Poppins. Der bliver taget forskellige hensyn – Travers kalder Dick Van Dyke en dårlig skuespiller, men Julie Andrews bliver ikke nævnt med et ord. Alt i alt er fremstillingen dog overraskende afbalanceret, ikke mindst i sin milde kritik af Walt Disney.

   Manuskriptet blev skrevet i 2002 og lå dengang hos et andet studie. Efter sigende købte Disney-selskabet filmen for at lukke den ned. Da Kelly Marcel og Sue Smith gik med til at blødgøre Disney-portrættet, valgte man at annektere projektet. Saving Mr. Banks har altså sin egen version af Mary Poppins-forløbet.
   Det er sjovt at se girafferne, som Hanks og Thompson fremstiller troværdigt. Lidt dybere stikker diskussionen af begrebet kunstnerisk ophavsret. Disney ser sin egen Mary Poppins og ved, hvordan man formidler eventyrstof til et bredt publikum. Travers bider sig fast i detaljer, mener at huset i Kirsebærallé bliver for stort, siger nej til sange og animation, vil på et tidspunkt ikke have farven rød med i filmen.

   
HUN ender med at give sig på alle strategiske punkter. Travers følte sig taget ved næsen. Disney inviterede hende ikke til premieren, fordi han frygtede, at hun ville bagtale filmen. Så hun indfandt sig bare (og talte pænt nok med pressen). At se hende se Mary Poppins bliver et dramatisk højdepunkt i Saving Mr. Banks. Der er levende reaktionsbilleder.
   Bagefter sagde Travers til Disney, at sekvensen med de animerede pingviner måtte skæres. Efter sigende sagde Disney bare »Pam, the ship has sailed« og gik sin vej. Ordvekslingen er ikke med i filmen, hvor Thompson begynder at græde, da hun ser sin barndom leve igen.
   Filmen giver Disney ret, men respekterer forfatterens skepsis. Travers var 62 år, da hun kom til Hollywood og fik et kulturchok. Hun var 96, da hun endelig løb tør for dage i 1996. Hun nåede at forhandle med Cameron Macintosh om sceneversionen. I kontrakten er specificeret, at intet nyt materiale må bestilles hos brødrene Sherman.


   
TRAVERS vidste, at Mary Poppins var en magisk figur; at den levende paraply var et totem. I filmen mediterer hun efter Gurdjieffs anvisninger. Hun skrev metafysiske essays til tidsskriftet Parabola. De er samlet i What the Bee Knows: Reflections on Myth, Symbol, and Story (1989). Kompendiet Lively Oracle: A Centennial Celebration (1999) er en nyttig introduktion til forfatterskabet.
   Saving Mr. Banks er først og fremmest en gribende far/datter-film. Både Disney og studiets chauffør (Paul Giamatti) har indviklede forhold til deres døtre, som forstærker hovedmotivet.
  Travers fik ret. Mary Poppins blev disneyficeret som Peter Pan. Tilbage står dog, at det meste af verden kender og elsker Disneys version. Hvem ved, om ikke Travers har grebet sig selv i at nynne med på »Chim Chim-Cheeree«, »A Spoonful of Sugar« og »Supercalifragilisticexpialidocious«.



*) Det var ikke, fordi hun ikke forsøgte. Shepard vendte stadig tilbage til emnet, men Travers undlod simpelt hen at besvare hendes henvendelser. Disney-folkene forholdt sig til deres kontrakt.
   Shepard søgte juridisk bistand og prøvede i flere omgange at få kontrakten genforhandlet. Det lykkedes aldrig, men hun fik udbetalt et engangsbeløb på £1.000, fordi Disney måtte vedgå, at detaljen med Mary Poppins’ fodstilling er hentet i Shepards illustrationer. Mary Poppins sætter sine fødder i første balletposition. Det samme gør Julie Andrews – med stor effekt – i Disney-filmen.
   Ophavsretten til denne detalje kan så diskuteres. Pamela Travers var danser, da hun var ung og hed Helen Goff, og det var på hendes anvisning, at Shepard lod Mary Poppins indtage balletpositionen.
   Professor Margaret Baguley og Martin Charles Kerby fra University of Southern Queensland i Australien har udredt forløbet i flere artikler, som kan læses forskellige steder på nettet, bl.a. portalen The Conversation. Baguley har kurateret digitale udstillinger af Shephards arbejde. Hun når formentlig til at skrive en biografi om den oversete kunstner. 


Saving Mr. Banks. Instr.: John Lee Hancock. Manus: Kelly Marcel & Sue Smith. Foto: John Schwartzman. 125 min. USA 2013. Dansk premiere: 13.03.2014.

P.L. Travers: The Complete Mary Poppins. 768 s. HarperCollins, 2008.

Valerie Lawson: Mary Poppins, She Wrote: The Life of P.L. Travers. 402 s. Simon and Schuster, 1999.

Mary Poppins. Instr.: Robert Stevenson. Manus: Bill Walsh, Don Da Gradi. Foto: Edward Coleman. 139 min. USA 1964. Dansk premiere: 16.07.1965


Fotos: Walt Disney Productions/ Walt Disney Studios Motion Pictures/ HarperCollins/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ The Shepard Trust/ University of Southern Queensland/ New South Wales State Library/ Princeton University/ Valerie Lawson (Dancelines.com.au) 
Filmen streames på Blockbuster, DISNEY+, Google Play, iTunes, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy
Artiklen stod i Weekendavisen Kultur 14.03.2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar