Richard Linklater: Before Sunset (2004)

ROMANTIK FOR REALISTER

En chance mere ni år efter

Af BO GREEN JENSEN

DE mødtes i Wien og forelskede sig. Det ved enhver, som husker Jesse (Ethan Hawke) og Céline (Julie Delpy) fra Richard Linklaters Before Sunrise (1995), en nyromantisk kærlighedsfilm der med tiden har fået småklassisk status. Han kom med toget fra Spanien. Hun skulle næste dag til Paris. Linklater skildrede mødet med lydhør sans for tidens tone og et diskret nik til alle de filmiske fortilfælde, som Før solopgang stod på skuldrene af.

   Ni år senere er Jesse på bogturné i Europa for at promovere romanen This Time, der skildrer et lignende kærlighedsmøde. Sidste station på signeringsrejsen er Shakespeare and Company i Paris, den ikoniske engelske boghandel, hvor modernisterne mødtes back in the day. De fremmødte læsere spørger til modellen for pigen i bogen. De vil også gerne høre, hvad der videre skete for parret.

   Jesse svarer undvigende, let og koket. Alle ved jo, at han har en kone og en søn hjemme i New York. Publikum går, boghandleren hidkalder Jesses bil. Der er nu 81 minutter til, at Jesse skal være i lufthavnen. Da er det, at Céline giver sig til kende.

DEN første film var bemærkelsesværdig både for sin form og for sin tone. Efter ti år med ironien i højsædet demonstrerede Linklater – som dengang var synonym med den grynede, slentrende zeitgeist i Slacker (1990) og Dazed and Confused (1993) – at den desorienterede, historieløse og alle vegne udskældte Generation X ikke havde mistet evnen til at forelske sig. Dialogen var delvis improviseret og sprang fra banale til evige emner. Endelig koncentrerede filmen et forløb på 14 timer. Der var intet før og efter. Parret aftalte at mødes seks måneder senere. Så skiltes de ved daggry og forsvandt.

VED gensynet smelter årene væk. En stor del af charmen ved Linklaters film ligger i måden, den generobrer klicheerne på. Kærligheden er om muligt blevet større. Parret er nu midt i trediverne og bærer på en del mere dødvægt. De elskende fortsætter dog, hvor de slap, får hurtigt talte sig varme på hinanden og kommer rundt om mange emner i samtalen, der skiftevis har indhold og er et påskud for at holde fast. Også Before Sunset er en katalog over emner, som optager Linklaters generation. Der er denne gang slet ikke redigeret i kronologien. Med Paris som baggrund slentrer parret rundt i virkelig tid.

»ROMANTIK for realister,« har Linklater (f. 1960) kaldt, hvad han søger i filmen. Han havde ligesom Hawke (f. 1970) og Delpy (f. 1969) gået med en følelse af, at historien ikke var færdig. De tre har udviklet fortsættelsen sammen, og når Before Sunset lykkes så besnærende, skyldes det netop den henslængte, halvvejs tilfældige tone. Vi er vant til at få vores film serveret som komedie, tragedie, thriller eller melodrama, men i virkeligheden er tilværelsen ikke genrebestemt. Tingene sker for os hulter-til-bulter, og de evige spørgsmål blander sig med banale detaljer.

   Linklater udtrykker dette præcist. Som tilskuer håber man selvsagt, at Jesse denne gang bliver hos Céline. Den dydige engel på højre skulder kan ganske vist hviske, at de gamle flammers genforening ikke vil vække begejstring hos Jesses familie, men vi ser aldrig konen og barnet, så det er let at deaktivere bekymringen. Sagen er jo, at denne kærlighed føles rigtig. Måske fik man rodet sig ind i noget andet, men det var fordi den elskede manglede.

BÅDE Hawke og Delpy har fået mere karakter. Hun synger to af sine sange (balladen »A Waltz for a Night« findes også på albummet Julie Delpy). Han reflekterer over kunstens væsen (Hawke er forfatter til romanerne The Hottest State og Ash Wednesday). De udveksler dybsindige almindeligheder om prisen for globalisering. Han beder hele tiden chaufføren vente. De tager hen til hendes lejlighed. Når han flyet, og hvad vil han vælge? Der er en rigtig slutning, skønt den falder chokerende henslængt. Den skal afgjort ikke røbes her.

DEN fine hverdagstone har altid været Linklaters adelsmærke. Han har også gjort det i platheder – som teenagefarcen School of Rock (2004) – og mere selvbevidste dybsindigheder som animationsfilmen Waking Life (2001). Her er han atter ved udgangspunktet, life and life only, og markerer sig som en distinkt overlever i filmbranchens kommercielle cirkus. Before Sunset er et sanseligt snakkestykke, som man må have et hjerte af sten for at afvise.

Se også Richard Linklater: Before Sunrise (1995); Richard Linklater: Me and Orson Welles (2008); Richard Linklater: Before Midnight (2013); Richard Linklater: Boyhood (2014); Richard Linklater: Last Flag Flying (2017) [Sequels nr. 5]; Animation | Apollo 10½: A Space Age Childhood (2022).

Before Sunset – Før solnedgang. Instr.: Richard Linklater. Manus: Julie Delpy, Ethan Hawke og Richard Linklater. Foto: Lee Daniel. 81 min. USA 2004. Dansk premiere: 30.07.2004.

Fotos: CineMaterial/ Filmaffinity/ MovieStillsDB/ Criterion Collection

Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, ViIAPLAY, YouTube Film

2K Blu-ray fra The Criterion Collection [i bokssættet The Before Trilogy (Spine #856)] 28.10.2019

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 30.07.2004

Richard Linklater: Before Sunrise (1995)

FØRST ER VI STJERNESTØV

En lille begyndelse til noget større

Af BO GREEN JENSEN 

HAN er amerikaner på vej hjem fra Madrid, hvor han har brudt med sin kæreste. Hun er fransk og skal møde en veninde til frokost næste dag i Paris. De møder tilfældigt hinanden i toget fra Budapest og står sammen af på stationen i Wien.

   Her tilbringer Jesse og Céline en aften og en nat med at snakke, gå, grine, spise; snakke lidt mere, kysse forsigtigt, drikke rødvin, møde maleriske nattyper; snakke endnu mere, danse og snakke mere endnu, før de om morgenen skilles for at rejse videre i hver sin retning.

   De har svært ved at give slip på hinanden. Både de og vi har en følelse af, at samtalen kunne fortsætte evigt.

   Dét er i og for sig det hele, men det virker af mere, end man skulle tro. Ethan Hawke (f. 1970) og Julie Delpy (f. 1969) er søde og virker troværdige sammen, mens de udveksler endeløse replikker, der kredser om alle slags emner og bliver fremsagt i virkelig tid.

   En sandsigerske (Erni Mangold) beder dem huske, at vi alle begyndte som stjernestøv. En fortovsdigter (Dominik Castell) improviserer på stedet en fuldt færdig tekst om at være ensom og elsket:

   »Daydream delusion,/ limousine eyelash,/ oh, baby, with your pretty face,/ drop a tear in my wineglass,/ look at those big eyes,/ see what you mean to me,/ sweet cakes and milkshakes,/ I am a desillusioned angel, I am a fantasy parade...«

   

JESSE og Céline har valgt ordet milkshake som den obligatoriske faktor i kompositionen. Jesse er ret sikker på, at digteren bruger de samme linier hver gang. Han erstatter blot ønskeordet. Teksten er under alle omstændigheder ikke improviseret. David Jewell fra kunstnerkollektivet Raw Paw i Austin skrev den til filmen. Det er et gennemgående, paradoksalt træk ved Richard Linklaters henslængte form. Alting er skrevet på forhånd, skønt det virker spontant og tilfældigt. Kun følelsen er uden retning:

   »...I want you to know what I think,/ don't want you to guess anymore,/ you have no idea where I came from,/ We have no idea where we're going,/ launched in life,/ like branches in the river,/ flowing downstream,/ caught in the current,/ I'll carry you, you'll carry me,/ that's how it could be,/ don't you know me?/ don't you know me by now?«

I BAGGRUNDEN veksler inciterende wienerprospekter med en farverigdom og poleret finish, som er den faktor, der gør Before Sunrise afgørende forskellig fra Linklaters to første film, Slacker (1990) og Dazed and Confused (1993), der begge fik status af Generation X-manifester. Den grynede grunge-æstetik er erstattet af klarhed – men selv om filmen er sponsoreret af det østrigske turistråd, udvikler den sig aldrig til en postmoderne Austrian Holiday. Linklater flirter med cinema vérité. Men iscenesat virkelighed er det nu ikke.

   

NATURLIGVIS er det en langsom film, men man trækkes ind i talestrømmen og har det godt i selskab med 90ernes svar på parret fra David Leans og Noël Cowards Brief Encounter (1945, da. Det korte møde). De lover hinanden at mødes igen, og det løfte vil muligvis holde.

   Before Sunrise træder aldrig forkert og bliver ikke mere patetisk, end vi allesammen er, når vi bliver forelskede. En fornøjelse og et forbavsende sobert bud på en transatlantisk kærlighedsfilm om to twentysomethings, der finder hinanden.

PS 2021: Jeg skrev disse ting i en kort filmrevy for 25 år siden. Jeg ved ikke, om Linklater allerede havde en plan om at følge historien og vende tilbage til parret. De færreste kunne se, at filmen var en lille begyndelse til noget større. Vi så i virkeligheden ikke så meget på parret. Vi så på skildringen af det nye, grænseløse Europa. Globalisering var endnu et plusord.

   Ved et gensyn nu er der kun parret. Filmen er fuld af forvarsler og profetiske udsagn, som får betydning i Before Sunset (2004) og Before Midnight (2013), når Céline og Jessie mødes igen. Ligesom Linklaters Boyhood (2014) er Before-trilogien et fornemt udtryk for princippet om kast med lang kurve. Before Sunrise var et lille stykke lagret tid. Det registrerede mere, end filmen og dens primære publikum kunne se.

   Det giver selvsagt mening at se de tre film i kronologisk rækkefølge. Men det giver endnu mere mening at begynde med Before Midnight og arbejde sig baglæns, fra midt i voksenlivet til begyndelsen. Effekten ligner den sproglige indzoomning, som John Fowles foretager i første kapitel af romanen Daniel Martin (1977), som handler om en manuskriptforfatter:

   

He stands and turns and begins to carve his initials on the beech-tree. Deep incisions in the bark, peeling the grey skin away to the sappy green of the living stem. Adieu, my boyhood and my dream.

   Close shot.

   D.H.M.

   And underneath: 21 Aug 42. 

(Han rejser sig, vender sig om og begynder at skære sine forbogstaver i bøgetræet. Dybe indsnit i barken, grå hud skrælles væk og lader det saftiggrønne inde i den levende stamme komme til syne. Farvel, min drengetid og min drøm.// Nærbillede.// D.H.M.// Og nedenunder: 21. aug. 42.)

Se også Richard Linklater: Before Sunset (2004); Richard Linklater: Me and Orson Welles (2008); Richard Linklater: Before Midnight (2013); Richard Linklater: Boyhood (2014); Richard Linklater: Last Flag Flying (2017) [Sequels nr. 5]; Animation | Apollo 10½: A Space Age Childhood (2022).

Before Sunrise. Instr.: Richard Linklater. Manus: Richard Linklater og Kim Krizan. Foto: Lee Daniel. 101 min. USA-Østrig 1995. Dansk premiere: 28.04.1995

Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, VIAPLAY, YouTube Film

2K Blu-ray fra The Criterion Collection [i bokssættet The Before Trilogy (Spine #856)] 28.10.2019

Daniel Martin er oversat af Niels Brunse (Gyldendal, 1996)

Anmeldelsen trykt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 28.04.1995