Richard Linklater: Before Sunrise (1995)

FØRST ER VI STJERNESTØV

En lille begyndelse til noget større

Af BO GREEN JENSEN 

HAN er amerikaner på vej hjem fra Madrid, hvor han har brudt med sin kæreste. Hun er fransk og skal møde en veninde til frokost næste dag i Paris. De møder tilfældigt hinanden i toget fra Budapest og står sammen af på stationen i Wien.

   Her tilbringer Jesse og Céline en aften og en nat med at snakke, gå, grine, spise; snakke lidt mere, kysse forsigtigt, drikke rødvin, møde maleriske nattyper; snakke endnu mere, danse og snakke mere endnu, før de om morgenen skilles for at rejse videre i hver sin retning.

   De har svært ved at give slip på hinanden. Både de og vi har en følelse af, at samtalen kunne fortsætte evigt.

   Dét er i og for sig det hele, men det virker af mere, end man skulle tro. Ethan Hawke (f. 1970) og Julie Delpy (f. 1969) er søde og virker troværdige sammen, mens de udveksler endeløse replikker, der kredser om alle slags emner og bliver fremsagt i virkelig tid.

   En sandsigerske (Erni Mangold) beder dem huske, at vi alle begyndte som stjernestøv. En fortovsdigter (Dominik Castell) improviserer på stedet en fuldt færdigt tekst om at være ensom og elsket:

   »Daydream delusion,/ limousine eyelash,/ oh, baby, with your pretty face,/ drop a tear in my wineglass,/ look at those big eyes,/see what you mean to me,/ sweet cakes and milkshakes,/ I am a desillusioned angel, I am a fantasy parade...«

   

JESSE og Céline har valgt ordet milkshake som den obligatoriske faktor i kompositionen. Jesse er ret sikker på, at digteren bruger de samme linier hver gang. Han erstatter blot ønskeordet. Teksten er under alle omstændigheder ikke improviseret. David Jewell fra kunstnerkollektivet Raw Paw i Austin skrev den til filmen. Det er et gennemgående, paradoksalt træk ved Richard Linklaters henslængte form. Alting er skrevet på forhånd, skønt det virker spontant og tilfældigt. Kun følelsen er uden retning:

   »...I want you to know what I think,/ don't want you to guess anymore,/ you have no idea where I came from,/ We have no idea where we're going,/ launched in life,/ like branches in the river,/ flowing downstream,/ caught in the current,/ I'll carry you, you'll carry me,/ that's how it could be,/ don't you know me?/ don't you know me by now?«

I BAGGRUNDEN veksler inciterende wienerprospekter med en farverigdom og poleret finish, som er den faktor, der gør Before Sunrise afgørende forskellig fra Linklaters to første film, Slacker (1990) og Dazed and Confused (1993), der begge fik status af Generation X-manifester. Den grynede grunge-æstetik er erstattet af klarhed – men selv om filmen er sponsoreret af det østrigske turistråd, udvikler den sig aldrig til en postmoderne Austrian Holiday. Linklater flirter med cinema vérité. Men iscenesat virkelighed er det nu ikke.

   

NATURLIGVIS er det en langsom film, men man trækkes ind i talestrømmen og har det godt i selskab med 90ernes svar på parret fra David Leans og Noël Cowards Brief Encounter (1945, da. Det korte møde). De lover hinanden at mødes igen, og det løfte vil muligvis holde.

   Before Sunrise træder aldrig forkert og bliver ikke mere patetisk, end vi allesammen er, når vi bliver forelskede. En fornøjelse og et forbavsende sobert bud på en transatlantisk kærlighedsfilm om to twentysomethings, der finder hinanden.

PS 2021: Jeg skrev disse ting i en kort filmrevy for 25 år siden. Jeg ved ikke, om Linklater allerede havde en plan om at følge historien og vende tilbage til parret. De færreste kunne se, at filmen var en lille begyndelse til noget større. Vi så i virkeligheden ikke så meget på parret. Vi så på skildringen af det nye, grænseløse Europa. Globalisering var endnu et plusord.

   Ved et gensyn nu er der kun parret. Filmen er fuld af forvarsler og profetiske udsagn, som får betydning i Before Sunset (2004) og Before Midnight (2013), når Céline og Jessie mødes igen. Ligesom Linklaters Boyhood (2014) er Before-trilogien et fornemt udtryk for princippet om kast med lang kurve. Before Sunrise var et lille stykke lagret tid. Det registrerede mere, end filmen og dens primære publikum kunne se.

   Det giver selvsagt mening at se de tre film i kronologisk rækkefølge. Men det giver endnu mere mening at begynde med Before Midnight og arbejde sig baglæns, fra midt i voksenlivet til begyndelsen. Effekten ligner den sproglige indzoomning, som John Fowles foretager i første kapitel af romanen Daniel Martin (1977), som handler om en manuskriptforfatter:

   

He stands and turns and begins to carve his initials on the beech-tree. Deep incisions in the bark, peeling the grey skin away to the sappy green of the living stem. Adieu, my boyhood and my dream.

   Close shot.

   D.H.M.

   And underneath: 21 Aug 42. 

(Han rejser sig, vender sig om og begynder at skære sine forbogstaver i bøgetræet. Dybe indsnit i barken, grå hud skrælles væk og lader det saftiggrønne inde i den levende stamme komme til syne. Farvel, min drengetid og min drøm.// Nærbillede.// D.H.M.// Og nedenunder: 21. aug. 42.)

Se også Richard Linklater: Before Sunset (2004); Richard Linklater: Me and Orson Welles (2008); Richard Linklater: Before Midnight (2013); Richard Linklater: Boyhood (2014); Richard Linklater: Last Flag Flying (2017) [Sequels nr. 5]; Animation | Apollo 10½: A Space Age Childhood (2022).

Before Sunrise. Instr.: Richard Linklater. Manus: Richard Linklater og Kim Krizan. Foto: Lee Daniel. 101 min. USA-Østrig 1995. Dansk premiere: 28.04.1995

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy

The Before Trilogy er udgivet på dvd og blu-ray af The Criterion Collection (2019)

Daniel Martin er oversat af Niels Brunse (Gyldendal, 1996)

Teksten bragt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 28.04.1995