Richard Linklater: Before Sunset (2004)

ROMANTIK FOR REALISTER
En chance mere ni år efter

Af BO GREEN JENSEN

DE mødtes i Wien og forelskede sig. Det ved enhver, som husker Jesse (Ethan Hawke) og Céline (Julie Delpy) fra Richard Linklaters Before Sunrise (1995), en nyromantisk kærlighedsfilm der med tiden har fået småklassisk status. Han kom med toget fra Spanien. Hun skulle næste dag til Paris. Linklater skildrede mødet med lydhør sans for tidens tone og et diskret nik til alle de filmiske fortilfælde, som Før solopgang stod på skuldrene af.

   Ni år senere er Jesse på bogturné i Europa for at promovere romanen This Time, der skildrer et lignende kærlighedsmøde. Sidste station på signeringsrejsen er Shakespeare and Company i Paris, den ikoniske engelske boghandel, hvor modernisterne mødtes back in the day. De fremmødte læsere spørger til modellen for pigen i bogen. De vil også gerne høre, hvad der videre skete for parret.

   Jesse svarer undvigende, let og koket. Alle ved jo, at han har en kone og en søn hjemme i New York. Publikum går, boghandleren hidkalder Jesses bil. Der er nu 81 minutter til, at Jesse skal være i lufthavnen. Da er det, at Céline giver sig til kende.

DEN første film var bemærkelsesværdig både for sin form og for sin tone. Efter ti år med ironien i højsædet demonstrerede Linklater – som dengang var synonym med den grynede, slentrende zeitgeist i Slacker (1990) og Dazed and Confused (1993) – at den desorienterede, historieløse og alle vegne udskældte Generation X ikke havde mistet evnen til at forelske sig. Dialogen var delvis improviseret og sprang fra banale til evige emner. Endelig koncentrerede filmen et forløb på 14 timer. Der var intet før og efter. Parret aftalte at mødes seks måneder senere. Så skiltes de ved daggry og forsvandt.

VED gensynet smelter årene væk. En stor del af charmen ved Linklaters film ligger i måden, den generobrer klicheerne på. Kærligheden er om muligt blevet større. Parret er nu midt i trediverne og bærer på en del mere dødvægt. De elskende fortsætter dog, hvor de slap, får hurtigt talte sig varme på hinanden og kommer rundt om mange emner i samtalen, der skiftevis har indhold og er et påskud for at holde fast. Også Before Sunset er en katalog over emner, som optager Linklaters generation. Der er denne gang slet ikke redigeret i kronologien. Med Paris som baggrund slentrer parret rundt i virkelig tid.

»ROMANTIK for realister,« har Linklater (f. 1960) kaldt, hvad han søger i filmen. Han havde ligesom Hawke (f. 1970) og Delpy (f. 1969) gået med en følelse af, at historien ikke var færdig. De tre har udviklet fortsættelsen sammen, og når Before Sunset lykkes så besnærende, skyldes det netop den henslængte, halvvejs tilfældige tone. Vi er vant til at få vores film serveret som komedie, tragedie, thriller eller melodrama, men i virkeligheden er tilværelsen ikke genrebestemt. Tingene sker for os hulter-til-bulter, og de evige spørgsmål blander sig med banale detaljer.

   Linklater udtrykker dette præcist. Som tilskuer håber man selvsagt, at Jesse denne gang bliver hos Céline. Den dydige engel på højre skulder kan ganske vist hviske, at de gamle flammers genforening ikke vil vække begejstring hos Jesses familie, men vi ser aldrig konen og barnet, så det er let at deaktivere bekymringen. Sagen er jo, at denne kærlighed føles rigtig. Måske fik man rodet sig ind i noget andet, men det var fordi den elskede manglede.

BÅDE Hawke og Delpy har fået mere karakter. Hun synger to af sine sange (balladen »A Waltz for a Night« findes også på albummet Julie Delpy). Han reflekterer over kunstens væsen (Hawke er forfatter til romanerne The Hottest State og Ash Wednesday). De udveksler dybsindige almindeligheder om prisen for globalisering. Han beder hele tiden chaufføren vente. De tager hen til hendes lejlighed. Når han flyet, og hvad vil han vælge? Der er en rigtig slutning, skønt den falder chokerende henslængt. Den skal afgjort ikke røbes her.

DEN fine hverdagstone har altid været Linklaters adelsmærke. Han har også gjort det i platheder – som teenagefarcen School of Rock (2004) – og mere selvbevidste dybsindigheder som animationsfilmen Waking Life (2001). Her er han atter ved udgangspunktet, life and life only, og markerer sig som en distinkt overlever i filmbranchens kommercielle cirkus. Before Sunset er et sanseligt snakkestykke, som man må have et hjerte af sten for at afvise.

Se også Richard Linklater: Before Sunrise (1995); Richard Linklater: Me and Orson Welles (2008); Richard Linklater: Before Midnight (2013); Richard Linklater: Boyhood (2014); Richard Linklater: Last Flag Flying (2017) [Sequels nr. 5]; Animation | Apollo 10½: A Space Age Childhood (2022).

Before Sunset – Før solnedgang. Instr.: Richard Linklater. Manus: Julie Delpy, Ethan Hawke og Richard Linklater. Foto: Lee Daniel. 81 min. USA 2004. Dansk premiere: 30.07.2004.

Fotos: CineMaterial/ Filmaffinity/ MovieStillsDB/ Criterion Collection

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 30.07.2004