Translate

lørdag den 24. august 2024

Alejandro Landes: Monos (2019)


VERDENS BEGYNDELSE (ELLER SLUTNING)
En tidløs skildring af teenagesoldater

Af BO GREEN JENSEN

DER er otte unge mennesker på toppen af et tilgroet bjerg. Klippegrunden er i niveau med skyerne. Der er slet ingen vind. Da vi ser de store børn første gang, er det morgen eller aften. Verden er blå i det dæmrende lys, og så langt øjet rækker, er der andre tilgroede bjerge.
   De unge mennesker leger en leg. De har bind for øjnene, mens de spiller fodbold. De råber navne til hinanden: Rambo, Smølf, Svensker, Hund, Ulv, Lady, Bigfoot og Boom Boom. Vi ser, at de har våben. Der er et gidsel, en amerikansk kvinde, som de kalder »Doctora«. Efter kort tid kommer en lille mand, »Budbringeren«, ridende over bjerget med en ko.
   Trods desorientering forstår vi, at de unge er teenagesoldater. Der er både drenge og piger. Budbringeren taler om, hvor meget de skylder »Organisationen«. Instruktøren Alejandro Landes (f. 1980) er colombianer. Partisanerne kunne være fra FARC, men kontekst bliver aldrig forklaret. De unge er helt uden overbevisning. De er bare soldater på bjerget.



DEN amerikanske kvinde (som spilles af Julianne Nicholson) læser op fra en avis, mens hun ryger en cigaret og bliver filmet. Ulv og Lady får Budbringerens tilladelse til at blive et par. Om natten er der fest ved bålet, hvor lyset og stemningen, som aldrig er uden en delirisk undertone, minder tilskueren om andre film, som Monos henviser til uafbrudt: Lord of the Flies, Apocalypse Now, måske Michael Hanekes Ulvetider. De unge kunne være en klasse på tur.
   Monos skildrer den gradvise opløsning i gruppen med en vild, berusende skønhed. Det er som at se på forrevne glansbilleder. Derouten begynder morgenen efter brylluppet, da de tømmermændsplagede drenge skyder løs i disen med deres våben. Koen dør, og nogen må tage skylden. Det bliver Ulv. Ulv er den første, der dør.



DER er noget, der ligner mescalineksperimenter. Så bliver billedsiden endnu mere mærkelig med negativt lys og natbriller. Doctora er en kvinde i fyrrerne. Hun er fortvivlet og skræmt, men somme tider bliver hun en voksen, der kan trøste pigerne i pubertetshæren. Hele følelsessiden af Monos er et overbevisende terra incognita.
   Efter en halv time angriber tropper, som bliver afvist af Organisationen. Så flytter fortællingen ned til floden i junglen og bliver endnu mere som Mørkets hjerte. Generelt foregår tingene i en trance, men i filmens mest spændende afsnit er det lykkedes Doctora – som hedder Sara Watson – at flygte. Hun tager en pose over hovedet, da hvepse går til angreb. Monos kommer fra begge sider, mens hun står på en bro. Hun ser på dem med sine hævede øjne. Da er hun sindbilledet på al frustreret fornuft.



SOM sagt er der Fluernes Herre i mikset. Den yngste soldat står bundet til et træ, og Rambo vil redde ham. Der er uden forklaring anbragt et grisehoved på et spyd. Rambo bliver spillet af en pige, som hedder Sofia Buenaventura. Måske er hun den androgyne overlever.
   Monos er uafbrudt smuk at betragte. Fortællingen lukker sig om sig selv. Så er junglen og bjerget atter pristine. De unge er evige skikkelser, som træder en forudbestemt skæbnedans i verdens begyndelse – eller slutning.




JEG ved ikke, om Monos røber en dybere sandhed, men jeg har sjældent set så smukke billeder. Bunkerkomplekset på bjerget er betagende som pyramider. Monos er en hallucination, som vil sige, at den fysiske verden altid er større. Vi er børn af Ouroboros. Vi lever midt i palindromet. Til slut ser vi slangens hale forsvinde.



Monos. Instr.: Alejandro Landes. Manus: Alejandro Landes, Alexis Dos Santos. Foto: Jasper Wolf. 102 min. Colombia-Argentina-Holland-Tyskland-Sverige-Uruguay-USA-Schweiz-DK 2019. Dansk premiere: 06.02.2020.


Fotos: Stela Cine/ Bord Cadre Films/ CounterNarrative Films/ Dynamo/ El Campo Cine/ Film i Väst/ Le Pacte/ Lemming Film/ Mutante Cine/ Pando Productions/ Pandora Filmproduktion/ Snowglobe Films/ Angel Films/ CineMaterial/ YouTube (trailer + clip).
Filmen streames på Filmstriben Blu-ray fra Universal Studios (region A) og Picture House Entertainment (region B) i 2020.
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 07.02.2020.