Rúnar Rúnarsson: Echo (2019) [Xmas Special 2022]

VINTERBILLEDE

Juletræet uden pynt

Af BO GREEN JENSEN

VED juletid i Reykjavik søger familierne sammen. Den lille storby stråler i mørket, men konflikterne hviler kun for en aften. Echo lægger en mosaik af 56 små forløb og vignetter, som skildrer de islandske mennesker. Nogle scener er næsten noveller, andre bare et enkelt tableau. Helheden samler sig kalejdoskopisk.

   Roy Anderssons film er en oplagt pendant, men Rúnar Rúnarsson bruger ikke studieoptagelser og er mindre teatralsk. En far får nej fra banken på grund af inhumane algoritmer. En landmand brænder slægtsgården ned. En datter besøger sin far og hans nye familie. Forældrene filmer skolens juleforestilling. En dreng på otte ringer til Alarmcentralen, fordi forældrene slås.

EFTER jul bliver træerne brændt i et stort bål på stranden. Da fyrværkeriet brager ved nytår, gemmer hunden sig under sofaen. Sophia Olsson sætter sit kamera mellem boligblokkene, så perspektivet bliver sædeskildrende panoramisk. Som på Breugels vinterbillede af jægere i sneen, hvor man ser skøjteløbere nede i byen. Echo er på samme måde et vidnesbyrd om evig hverdag. En smuk og stofrig kollektivfilm. En julegave til alle i Norden.

DER var ikke plads til mere – ovenstående fylder 1200 tegn – da jeg anmeldte Echo til Weekendavisen i december 2020. Man kunne skrive hver lille splint af livsfrisen ud til en film i fuld længde, sandsynligvis også en god punktroman. Jeg så filmen på et screenerlink og sikkert midt om natten. I hvert fald noterede jeg, som skulle der skrives en stor, grundig tekst.

   Det var i pausen mellem det første panikslagne, men beslutsomme COVID-19-lockdown og den anden, længere og mere diffuse karentæneperiode med mundbind, vaccinekrav, coronapas, regler om afstand og forsamlingsloft. Det var ikke til at bære, at det hele kom igen. STORKØBENHAVN LUKKER NED SOM I FORÅRET, står der i min kalender [09.12.20].

   Små hverdagsting gjorde meget stort indtryk, vi var pludselig ved at gå til alle sammen. Så det år var der mere at hente i Echo end i Love Actually og de øvrige højtidsfavoritter. Kun It's a Wonderful Life (1946, da. Det er herligt at leve) og Meet Me in St. Louis (1944, da. Mød mig i St. Louis) er aldrig helt overgået. Også de var jo alternative julefilm for deres tid.

JEG kan især ikke glemme den knugende scene, hvor datteren besøger sin far hos hans nye familie, hvor der er elskede bonusbørn. Hun har øvet sig på sit klaverspil. Hun vil gerne imponere ham. Billedet har hendes ansigt i forgrunden og stuen bagved i dybdeskarp Gregg Toland-stil. Musikken er trist, og det samme er scenen. Hun indser, at hun har mistet sin far.

   Nedenfor er noterne lagt frem til vitterlighed. De første år af 2020erne har været regulært rædselsfulde: pandemi og vinterkrig; inflation og recession; klimaforandringer til det værre. Tilliden til fremtiden er på det laveste niveau, der er målt nogen sinde. Det kan ikke være meningen. Det hér skulle jo være gli anni più belli, »de smukkeste år«, som en anden god film fra den vinter hed. Vi må gøre det bedre i 2023.  

   God Jul & God Bless Us, Every One! som det hedder hos Charles Dickens i Et juleeventyr.  

Se også Frank Capra: It's a Wonderful Life (1946); Ingmar Bergman: Fanny & Alexander (1982) [Store instruktører]; Richard Curtis: Love Actually (2003); Christian Carion: En dag uden krig/ Joyeux Noël (2005); Arnaud Desplechin: Un Conte de Noël/ Et juleeventyr (2008); Charles Dickens | Robert Zemeckis: A Christmas Carol (2009); Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (2018); Paprika Steen: Den tid på året (2018); Have Yourself A Merry White Christmas [Xmas Special 2019].

Echo (Bergmál). Instr. og manus: Rúnar Rúnarsson. Foto: Sophia Olsson. 79 min. Island-Frankrig-Schweiz-Danmark-Finland 2019. Dansk premiere: 03.12.2020.

Org. titel Bergmál

   | musik Kjartan Sveinsson

  | foto Sophia Olsson

Echo | Island 2020, Rúnar Rúnarsson, 79 m. | ed. Jacob Secher Schulsinger

56 tableaux/ vignettes

Bilvask

Search party

Mor & baby v/ jul

Drengens begravelse i morgen

US-atlet i højfjeldssol (phone home)

Ny farmer brænder mors gård ned (typehuse fra Polen)

Mor skraber is (sætter lift)

Immigrationspoliti ved kirken (går bare ind)

Dialog på byggeplads (polske arb. 1/5)

Mand i værksted (radio om arbejdskonflikt)

Pige får skældud i gymnastiksal (har slået dreng)

Bibliotekar i telfon (om hvalkød)

Mor ser på piger der danser

Førstehjælp i fikserum (2 sygeplejersker, Johann) [julegave]

Julespil på skolen [salme + forældrenes skærme]

Kvinde/ bodybuilder/ beauty contest

Datter på besøg hos far og ny familie [klaveret]

Drivhuse/ låneansøgning (algoritmer)

Jul på slagteriet

Far, mor, datter køber juletræ (obnoxious dad)

Vandgymnastik (udendørs)

Kvinde der med eksmand i haven tørrer vindue af (mågen)

Julemand i stormagasin

Kø ved containeren; mad blivber kasseret (e-cig.)

Gamle mænd drikker øl og spiser gæret fisk i garagen (realthy)

Røde Kors madbank

Julesang på torvet

Lægge blomster på kirkegården (kors m/ lys)

Pige i bad mens forældrene klæder sig på

Kys ved familiejul

Julemiddag for én (vagt m/ telefon)

Virtual reality briller (gave til Granny)

Jul på plejehjemmet (demens)

Alermcentralen (dreng på 8 ringer om at F & M slås)

Julegudstjeneste (prædiken om troen og egoisme)

3 drankere spiller Matador (fjerde mand sover)

Babysvømning

Hos frisøren (snak om skiftende par)

Krænkelsesparathed (fra film)

Bror og søster taler i gedestalden (statsstøtte)

Fitness center X-large

To påå bar taler om kunde som hun er interesseret i

Bål gøres klar på stranden (julen er ovre)

Byttedag i legetøjsbutik fyrværkeributik

Ved stoppestedet (Telma siger undskyld for mobning)

På plejehjemmet (de ser statsmisterens tale)

To businesstyper ser samme tale (nu on-screen)

Store bål på stranden bliver tændt

Fyrværkeri ved boligblok

Hund under sofa hører fyrværkeriet

Fyrværkeri kl. 12 i byggeriet (som Breugel)

Veer på fødestuen (og fødsel!)

Ø med fjeldet set fra Reykjavik

Havarerede biler i sneen (sikkerhedsseler)

Skraldemænd |

samme musik

På skibet i høj sø | 

credits

Fotos: Nimbus Iceland/ Pegasus Pictures/ Jour2Fête/ Bord Cadre Films/ Media Rental/ MP Film/ Halibut/ Nimbus Film/ RÚV/ YLE/ Kvikmyndamidstöd Íslands/ Nordisk Film- & TV-Fond/ Creative Europe MEDIA/ Cinéfondation/ Les Arcs Film Festival/ Øst for Paradis Distribution

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO og SF Anytime

Teksten trykt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 04.12.2020

Hlynur Pálmason: En hvid, hvid dag/ A White, White Day (2019)

NÅR HIMMEL OG JORD STÅR I ÉT
Der er blod i sneen og mørke i verden

Af BO GREEN JENSEN

»PÅ sådanne dage, hvor alting er hvidt, og der ikke længere er nogen forskel på jorden og himlen, da kan de døde tale til os, som stadig lever.«

   Betragtningen står på lærredet forrest i Hlynur Pálmasons opfølger til Vinterbrødre. Den tilskrives en ukendt forfatter. Måske er det Palmáson selv. I hvert fald forstår vi, at det er alvor, da titlen senere bliver klippet ind over skinger strygermusik: Hvítur, hvítur dagur. Herefter standser musikken. Nu er der bare lyden af vind.

   En bil kører hurtigt ad snoede veje gennem den drivende tåge. Den klarer flere risikable sving, og vi tænker, at chaufføren må være stedkendt. Så drejer vejen igen, men bilen følger ikke med krumningen. I støt fart kører den gennem autoværnet og forsvinder ned i kløften.

DER er stadig ingen mennesker i billedet. Næste scene viser to lave, indhegnede bygninger, som står isoleret i landskabet. Vi ser dem i vinter, forår og sommer, altid fra den samme vinkel og på samme neutrale afstand. De første fem minutter af En hvid, hvid dag er uden dialog og forklaring. Men siger alt i urbilleder.

   Små heste går og græsser. Husene synes at trykke sig ned. Endelig kommer der biler, og vi hører en mand og en pige, der taler. Han viser hende, hvor hun skal være, når han er færdig. Han sikrer strukturen mod alle slags fjender. Det bliver verdens tætteste hus. Hverken Vinden eller Ulven kan hyle det omkuld. Manden bygger huset til sin datter og sit barnebarn. De skal ikke berøves af skæbnen igen.

POLITIBETJENTEN Ingimundur har orlov efter sin hustrus død. Han er vred og i chok over ulykken. Han går til pligtsamtaler hos psykologen, for det har han fået besked på, men han giver ikke meget for terapien. Han bider tænderne sammen og bygger sit hus. Kun når barnebarnet Salka er med, kan han smile.

   En hvid, hvid dag træder langsomt i karakter. Det er en islandsk skæbnefortælling, som arbejder på at blive til film noir, selv om der længe er humor i bunden. Ingimundur lever med savnet. Han kigger i sin kones ting. Han snuser til hendes tøj. Han finder en bog, som ligger i kassen, og ryster på hovedet over omslagscitaterne med anmelderskamros. Så går noget op for ham, og de døde begynder at tale for alvor.

EN hvid, hvid dag er en studie i jalousi. Den er bagudrettet og svær at bearbejde. Reaktionen bliver derfor mere irrationel. Ingimundur får sine værste anelser bekræftet, da han finder hustruens kamera. Samtidig bliver hun levende for ham. Det er en lille by, hvor man kender hinanden. Hver dag ser han manden, som hun var ham utro med. Når de spiller fodbold sammen, bliver der virkelig tacklet igennem.

   Det er bare ikke nok. Jalousi er en selvforstærkende djævel, og frustrationen må forløses i vold. Ingimundur planlægger sin hævn. Han kan ikke tænke på andet. Vi har vænnet os til hans væsen og regner med, at det går over. Han eksploderer hos psykologen og sætter sine kollegaer i arresten efter et klodset, lavkomisk slagsmål. Men også publikum indser, at noget er galt, da Ingimundur bider ad Salka.

HLYNUR Pálmason er en sikker fortæller med en personlig og effektiv stil. Han taler bedst i billeder og forklarer sig aldrig i dialog. I Vinterbrødre kunne det sære miljø bære mange manerer. Her er der mere realisme end myte. Men også En hvid, hvid dag kulminerer i et opgør mellem det bedste og det værste i manden.

   Jeg skal ikke røbe, hvordan det går til, at manden og pigen når det sted, hvor de knuger hinanden på filmens plakat. Det er dog ikke en spændingsfilm på dén måde. Snarere en sej udstedskrimi. Man håber, at barnet kan slukke ilden i manden og få smerten til at gå væk. Det er også den vej, det går – indtil sjuften, som gjorde Ingimundur til hanrej, beslutter selv at tage hævn.

DET er en floskel at fremhæve sagakvaliteten i islandske fortællinger, men filmen har dette særegne snit. Der er blod i sneen og mørke i verden, skønt nutidens udsatte mænd bor i huse, der afviser alle slags rasen.

   Ingimundur og Salka bærer filmen. De bliver fremragende spillet af Ingvar Sigurdsson og Ída Mekkín Hlynsdóttir. Andre karakterer kommer aldrig i fokus. Og fra første scene ved vi, at det skal ende, hvor det begyndte, på vejen, hvor himmel og jord står i ét.

   Med Vinterbrødre satte Hlynur Pálmason sig i respekt. I En hvid, hvid dag bliver han en moden fortæller, som taler med dybde og autoritet.

Se også Hlynur Pálmason: Vinterbrødre/Winter Brothers (2017); Hlynur Pálmason: Vanskabte Land/ Godland (2022).

En hvid, hvid dag (Hvitúr, Hvitúr Dagúr). Instr. & manus: Hlynur Pálmason. Foto: Maria von Hausswolff. 109 min. Island-Danmark-Sverige 2019. Dansk premiere: 05.12.2020.

Fotos: Joint Motion Pictures/ DFI/ DR/ Film i Väst/ Glassriver/ Icelandic Film Center/ Swedish Film Institute/ Snowglobe Films/ Sena/ RÚV/ Kukl/ MEDIA/ Nordisk Film- og TV-Fond/ Peccadillo Pictures/ Øst for Paradis Distribution

Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, FILMSTRIBEN, SF Anytime, YouTube Film

2K Blu-ray fra Peccadillo Pictures (UK) 05.10.2020

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 06.12.2020