Rúnar Rúnarsson: Echo (2019) [Xmas Special 2022]

VINTERBILLEDE

Juletræet uden pynt

Af BO GREEN JENSEN

VED juletid i Reykjavik søger familierne sammen. Den lille storby stråler i mørket, men konflikterne hviler kun for en aften. Echo lægger en mosaik af 56 små forløb og vignetter, som skildrer de islandske mennesker. Nogle scener er næsten noveller, andre bare et enkelt tableau. Helheden samler sig kalejdoskopisk.

   Roy Anderssons film er en oplagt pendant, men Rúnar Rúnarsson bruger ikke studieoptagelser og er mindre teatralsk. En far får nej fra banken på grund af inhumane algoritmer. En landmand brænder slægtsgården ned. En datter besøger sin far og hans nye familie. Forældrene filmer skolens juleforestilling. En dreng på otte ringer til Alarmcentralen, fordi forældrene slås.

EFTER jul bliver træerne brændt i et stort bål på stranden. Da fyrværkeriet brager ved nytår, gemmer hunden sig under sofaen. Sophia Olsson sætter sit kamera mellem boligblokkene, så perspektivet bliver sædeskildrende panoramisk. Som på Breugels vinterbillede af jægere i sneen, hvor man ser skøjteløbere nede i byen. Echo er på samme måde et vidnesbyrd om evig hverdag. En smuk og stofrig kollektivfilm. En julegave til alle i Norden.

DER var ikke plads til mere – ovenstående fylder 1200 tegn – da jeg anmeldte Echo til Weekendavisen i december 2020. Man kunne skrive hver lille splint af livsfrisen ud til en film i fuld længde, sandsynligvis også en god punktroman. Jeg så filmen på et screenerlink og sikkert midt om natten. I hvert fald noterede jeg, som skulle der skrives en stor, grundig tekst.

   Det var i pausen mellem det første panikslagne, men beslutsomme COVID-19-lockdown og den anden, længere og mere diffuse karentæneperiode med mundbind, vaccinekrav, coronapas, regler om afstand og forsamlingsloft. Det var ikke til at bære, at det hele kom igen. STORKØBENHAVN LUKKER NED SOM I FORÅRET, står der i min kalender [09.12.20].

   Små hverdagsting gjorde meget stort indtryk, vi var pludselig ved at gå til alle sammen. Så det år var der mere at hente i Echo end i Love Actually og de øvrige højtidsfavoritter. Kun It's a Wonderful Life (1946, da. Det er herligt at leve) og Meet Me in St. Louis (1944, da. Mød mig i St. Louis) er aldrig helt overgået. Også de var jo alternative julefilm for deres tid.

JEG kan især ikke glemme den knugende scene, hvor datteren besøger sin far hos hans nye familie, hvor der er elskede bonusbørn. Hun har øvet sig på sit klaverspil. Hun vil gerne imponere ham. Billedet har hendes ansigt i forgrunden og stuen bagved i dybdeskarp Gregg Toland-stil. Musikken er trist, og det samme er scenen. Hun indser, at hun har mistet sin far.

   Nedenfor er noterne lagt frem til vitterlighed. De første år af 2020erne har været regulært rædselsfulde: pandemi og vinterkrig; inflation og recession; klimaforandringer til det værre. Tilliden til fremtiden er på det laveste niveau, der er målt nogen sinde. Det kan ikke være meningen. Det hér skulle jo være gli anni più belli, »de smukkeste år«, som en anden god film fra den vinter hed. Vi må gøre det bedre i 2023.  

   God Jul & God Bless Us, Every One! som det hedder hos Charles Dickens i Et juleeventyr.  

Se også Frank Capra: It's a Wonderful Life (1946); Ingmar Bergman: Fanny & Alexander (1982) [Store instruktører]; Richard Curtis: Love Actually (2003); Christian Carion: En dag uden krig/ Joyeux Noël (2005); Arnaud Desplechin: Un Conte de Noël/ Et juleeventyr (2008); Charles Dickens | Robert Zemeckis: A Christmas Carol (2009); Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (2018); Paprika Steen: Den tid på året (2018); Have Yourself A Merry White Christmas [Xmas Special 2019].

Echo (Bergmál). Instr. og manus: Rúnar Rúnarsson. Foto: Sophia Olsson. 79 min. Island-Frankrig-Schweiz-Danmark-Finland 2019. Dansk premiere: 03.12.2020.

Org. titel Bergmál

   | musik Kjartan Sveinsson

  | foto Sophia Olsson

Echo | Island 2020, Rúnar Rúnarsson, 79 m. | ed. Jacob Secher Schulsinger

56 tableaux/ vignettes

Bilvask

Search party

Mor & baby v/ jul

Drengens begravelse i morgen

US-atlet i højfjeldssol (phone home)

Ny farmer brænder mors gård ned (typehuse fra Polen)

Mor skraber is (sætter lift)

Immigrationspoliti ved kirken (går bare ind)

Dialog på byggeplads (polske arb. 1/5)

Mand i værksted (radio om arbejdskonflikt)

Pige får skældud i gymnastiksal (har slået dreng)

Bibliotekar i telfon (om hvalkød)

Mor ser på piger der danser

Førstehjælp i fikserum (2 sygeplejersker, Johann) [julegave]

Julespil på skolen [salme + forældrenes skærme]

Kvinde/ bodybuilder/ beauty contest

Datter på besøg hos far og ny familie [klaveret]

Drivhuse/ låneansøgning (algoritmer)

Jul på slagteriet

Far, mor, datter køber juletræ (obnoxious dad)

Vandgymnastik (udendørs)

Kvinde der med eksmand i haven tørrer vindue af (mågen)

Julemand i stormagasin

Kø ved containeren; mad blivber kasseret (e-cig.)

Gamle mænd drikker øl og spiser gæret fisk i garagen (realthy)

Røde Kors madbank

Julesang på torvet

Lægge blomster på kirkegården (kors m/ lys)

Pige i bad mens forældrene klæder sig på

Kys ved familiejul

Julemiddag for én (vagt m/ telefon)

Virtual reality briller (gave til Granny)

Jul på plejehjemmet (demens)

Alermcentralen (dreng på 8 ringer om at F & M slås)

Julegudstjeneste (prædiken om troen og egoisme)

3 drankere spiller Matador (fjerde mand sover)

Babysvømning

Hos frisøren (snak om skiftende par)

Krænkelsesparathed (fra film)

Bror og søster taler i gedestalden (statsstøtte)

Fitness center X-large

To påå bar taler om kunde som hun er interesseret i

Bål gøres klar på stranden (julen er ovre)

Byttedag i legetøjsbutik fyrværkeributik

Ved stoppestedet (Telma siger undskyld for mobning)

På plejehjemmet (de ser statsmisterens tale)

To businesstyper ser samme tale (nu on-screen)

Store bål på stranden bliver tændt

Fyrværkeri ved boligblok

Hund under sofa hører fyrværkeriet

Fyrværkeri kl. 12 i byggeriet (som Breugel)

Veer på fødestuen (og fødsel!)

Ø med fjeldet set fra Reykjavik

Havarerede biler i sneen (sikkerhedsseler)

Skraldemænd |

samme musik

På skibet i høj sø | 

credits

Fotos: Nimbus Iceland/ Pegasus Pictures/ Jour2Fête/ Bord Cadre Films/ Media Rental/ MP Film/ Halibut/ Nimbus Film/ RÚV/ YLE/ Kvikmyndamidstöd Íslands/ Nordisk Film- & TV-Fond/ Creative Europe MEDIA/ Cinéfondation/ Les Arcs Film Festival/ Øst for Paradis Distribution

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO og SF Anytime

Teksten trykt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 04.12.2020

Animation | Makoto Shinkai: Weathering With You (2019)

SOLSKINSPIGEN

Visionær filmkunst for YA-segmentet

Af BO GREEN JENSEN

DER kommer – heldigvis – ikke kun dommedagsstemning ud af de globale klimaændringer. Jo, vi kan se og mærke, at det står skidt til og at verden bogstaveligt regner væk, men i det fantastiske landskab er der fiktioner, hvor menneskene indretter sig og lærer at leve i regnbyer. Som det vil ske, hvis der skal være nogen fremtid overhovedet.

   Ved begyndelsen af Weathering With You har det regnet uafbrudt i månedsvis. Tokyo står under vand, og vejrudsigten lover bare endnu mere regn. Den 16-årige Hodaka kommer til byen for at få en uddannelse, men især for at opleve livet. »Tokyo er et vildt sted,« bliver refrænet i hans fortælling. Han løber snart tør for penge og har en svær tid. Han får sit livs bedste måltid, da han har sultet i tre dage, og solskinspigen Hina giver ham en burger fra fastfoodstedet, hvor hun arbejder.

HINA vågede ved sengen, da hendes mor døde på hospitalet. Fra vinduet i højhuset så hun en have på et tag. Der var en plet, en lille sø af lys, og hun løb for at finde over til solen. Nu kan hun, hvis hun står stille med lukkede øjne og ønsker sig det meget stærkt, få regnen til at standse, selv om det kun er lokalt og kortvarigt.

   Hodaka er i mellemtiden flyttet ind hos hr. Sugu og hans niece, som driver et forlag fra kælderen i en nedlagt natklub. De sælger sensationelle vandrehistorier til aviser og ugeblade. Hr. Sugu er umiddelbart en pokkers karl, der drikker sake, kommer sent hjem, ryger som en skorsten og har mange jern i ilden. Men faktisk er han også en enkemand, som prøver at lov at se sin datter, der bor hos en overbærende mormor.

DER er mange spor og motiver i Makoto Shinkais animationsfilm. Jeg går i detaljer for at give et indtryk af, hvordan historien er fuld af virkelighed og kompleksitet, mens den samtidig skaber fantastiske rum, når Hina og Hodaka suges op i stormen og svæver mellem regnbuer i en grænseløs himmelverden.

   Makotos film kan ses af alle, men især er de lavet til unge, der har karakterernes alder og referencer. Han er mediets mest markante nyskaber siden Hayao Miyazaki. Både Disney og Pixar virker tunge og gamle i forhold til den himmelstræbende japaner, som fik et internationalt gennembrud med Your Name (2016).

TEENAGERNE får gang i en god forretning, da Hodaka sætter Hina op på nettet. Har man brug for nogle timer med tørvejr og sol, f.eks. til en fødselsdag, til dagen, hvor de døde kommer hjem, eller indvielsen af en udstilling, kan man kontakte vejrmagersken. Prisen for solskin er 5000 yen. Hodaka flytter næsten ind hos Hina og hendes lillebror. Han er meget forelsket i Solskinspigen.

   Imens er Hodaka eftersøgt af politiet, og hr. Sugas niece hører historier om, hvad det koster at være Vejrjomfruen fra de gamle shinto-legender. For hver gang Hina skaber sol, bliver hun mere gennemsigtig. Hun kan standse regnen endeligt, hvis hun ofrer sig helt og forsvinder.

   Jeg forenkler for at tydeliggøre. Der er et utal af mindre historier i spil, da valget bliver konkret for Hodaka – og for filmens publikum. Vil vi reparere vejret eller vil vi leve sammen med dem, som vi elsker? Også myten om Orfeus og Eurydike bliver aktiveret, før eventyret om vejret er omme.

DET er en smuk film, som konstant skaber ny virkelighed. Den massive regn er skildret med stor troværdighed. Det er myten og realiteten i ét – og en tillidserklæring til begge universer. Uden sammenligning i øvrigt kan man finde noget af den samme ufortrødne fremtidstro i Steven Spielbergs filmatisering af Ernest Clines Ready Player One (2018). Også hér er verden ved at regne væk, og menneskene søger ly i et spil uden grænser.

   Det er ikke letkøbt eskapisme. Det er snarere praktisk magi. I hvert fald er det tankevækkende følelsesstof og meget stor animationskunst.

PS: Weathering With You blev vist for pressen den 9. marts 2020. Det var en kamp at få den set og nå at skrive, men det lykkedes, og teksten stod på filmsiden i avisen, som udkom på nettet den 12. marts og på tryk den 13. marts. Imens havde verden ændret sig radikalt. Den 11. marts holdt statsminister Mette Frederiksen sit historiske pressemøde om nedlukningen af det danske samfund. Det er forklaringen på, at filmen blev anmeldt to måneder før tid.

   Først den 18. maj blev der åbnet igen. Man fortsatte som efter en tornerosesøvn, men i øvrigt ufortrødent. Sommeren 2020 var præget af energisk genstartsstemning. Det var henne i december 2020, da anden bølge af pandemien greb om sig, og kulturlivet igen lukkede ned – denne gang for fire måneder – at modløsheden satte ind. Med den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, var stemningen endelig vendt absolut.

   Der skete så meget, som aldrig var sket før, på de to år. Det bliver en interessant periode for fremtidens historikere. I fugleperspektiv kan COVID-19-pandemien måske sammenlignes med influenza-epidemien i 1920. Men der var færre dødsfald nu, og skønt mundbind blev svære at bære i længden, var der mange børn, som virkelig nød at have fri fra skole i tæt på to år. Jeg tror, at der kommer en dag, hvor vi husker coronatiden med øm nostalgi.     

Se også Det store spring: Ballerina (2016); Pete Docter: Soul/Sjæl (2020) [Oscars 2021]; Andrew Stanton: WALL-E (2008) [Sci-Fi 100]; Hayao Miyazaki: Når vinden rejser sig (2013); Hayao Miyazaki: Ponyo på klippen ved havet (2009); Gorô Miyazaki: Oppe på Valmuebakken (2011); Isao Takahata: Fortællingen om prinsesse Kaguya (2013); Yoshifumi Kondô: Hjertets hvisken (1995); Jack London: White Fang/Ulvehunden (1904/2018) [Bogen og filmen]; Animation | Drengen og verden/The Boy and the World (2013).

Weathering with You (Tenki no ko). Instr. og manus: Makoto Shinkai. Foto: Ryôsuke Tsuda. 112 min. Japan 2019. Dansk premiere: 18.05.2020.

Fotos: Weathering With You Film Partners/ CoMix Wave Films/ Beijing Enlight Pictures/ China Film Group Corporation/ Kadokawa/ Lawson Entertainment/ Toho International/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB 

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies.

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 13.03.2020

Et moderne helvedesbillede: Contagion (2011) [Epidemic Cinema]

ET MODERNE HELVEDESBILLEDE

Panikken eskalerer i virusfilmen Contagion

Af BO GREEN JENSEN

DET er i disse år vejret og økønomien, som fylder mest i tidens mareridt, når der ikke er en konkret krig eller terrorkampagne at være bange for. Kemi i maden og dårligt vand er også placeret på listen, og mens man i sidste århundrede nærede frygt for et atomart ragnarok, er det udsivningen fra forvitrende strukturer, der gør os bange. Vi er i meget høj grad blevet en tid, der lever med affaldet efter en anden.

   Én faktor kan dog fortrænge alle de øvrige kilder til frygt, når den viser sit hæslige ansigt. Det er angsten for epidemien, der ikke lader sig standse, en aggressivt muterende virus, der breder sig hurtigt og dræber i flæng. Navnet Ebola udløser koldsved, og når akronymer som SARS og BSE bliver gangbare, er verden skræmt fra vid og sans.

   I 1347 døde en tredjedel af Europas befolkning. Man sagde, at pesten smittede gennem lyset. Erindringen sidder fast i systemet.

   

MAN er gudskelov sluppet med skrækken hver gang. Hverken fugleinfluenza (H5N1) eller svineinfluenza (H1N1) blev de ødelæggende pandemier, nogle forskere havde talt om. Så en Ulven Kommer-stemning har bredt sig. Som en læge siger i Contagion: Der er ingen grund til at holde øje med fugleinfluenza. Det vil dyrene selv sørge for.

   Ud af det blå – til og med fra Wuhan i Kinas mørke indre – kommer så coronavirus (COVID-19). Der er al den sædvanlige skepsis og tøven. Hovedrystende modreaktioner. Et ubehag ved at give pøbelen ret. Men drengen har virkelig set ulven komme. Landsbyens indbyggere prøver at indhente tiden, der gik med at slå det hen. De løber for at nå det. Vi løber for at nå det. Og kommer forhåbentlig ikke for sent.

STEVEN Soderbergh skaber i Contagion (2011) et faktuelt baseret og ganske detaljeret billede af, hvordan scenariet kunne forløbe. Smittevej, inkubationstid og udbrud kortlægges, mens forskere og myndigheder arbejder på at udvikle en vaccine og håndtere det eskalerende kaos. Der er i og for sig ingen skurke, kun bureaukrater som blokerer for logistikken og naturligt panikslagne mennesker.

EN håndfuld narrative tråde skaber dramatiske identifikationspunkter. En kvinde fra Minneapolis kommer i berøring med smittekilden i Hong Kong, er sin ægtemand utro på vej hjem og dør meget voldsomt efter to dage. Det samme gør hendes søn, men manden er immun. Forskere leder efter en vaccine, mens FN sender en læge til Minnesota, hvor det første udbrud finder sted. I Kina tages en kvindelig læge som gidsel af mænd, der vil sikre, at deres børn får vaccinen.

DE mindste hensyn spiller ind i historien, som bliver en stadig mere grum fortælling om undtagelsestilstand, plyndringer og massegrave. En ny slags joker i spillet er journalisten, som taler alle instanser imod på sin blog og har sin egen dagsorden. Den valgte form er en blanding af katastrofefilm og thriller. Nederst i billedet tælles der frem: Dag 3, Dag 7, Dag 140. Først til allersidst vises Dag 1.

ÆSTETISK er filmen på linje med Traffic (2000), Soderberghs panoramiske skildring af narkoens vej til det amerikanske marked. I Contagion spilles de mange små roller af navne som Gwyneth Paltrow, Matt Damon, Kate Winslet, Jennifer Ehle, Laurence Fishburne, Marion Cotillard og Jude Law. Stjernerne er ikke kun til pynt. Man kan bedre følge et ansigt, man kender, når det moderne helvedesbillede syder og flimrer.

   Contagion drives af de samme mekanismer, som gør zombiefilm til livagtige fabler. Den er mindre grum end Wolfgang Petersens Outbreak (1995), som var hårdkogt og dystopisk.

   Man ser Soderberghs film som en besværgende gestus. Sæt pris på livet, som det er. Er man panisk disponeret, skal man vælge noget andet. Pesten breder sig stadig med lyset. Dybest set kan man kun krydse fingre.

Se også Mennesket i farezonen: Outbreak (1995) [Epidemic Cinema]; Danske dystopier 4: Sorgenfri | What We Become (2015) [Epidemic Cinema]; Danny Boyle | Alex Garland: 28 Days Later (2002) [Epidemic Cinema]; Zombie Apocalypse | The Girl with All the Gifts (2016) [Sci-Fi 100]; Pestens år: Virus i fiktionen [Epidemic Cinema]. 

Se også Steven Soderbergh: Let Them All Talk (2020); To versioner: Ocean's Eleven (1960/2001); Steven Soderbergh: Ocean's Twelve (2004) [Sequels nr. 6]; Steven Soderbergh: Ocean's Thirteen (2007); To versioner: Solaris (1972/2002) [Sci-Fi 100] [Bogen og filmen]; Heroiske fragmenter: Ernesto Ché Guevara 1928-1967.

Contagion. Instr. & foto: Steven Soderbergh. Manus: Scott Z. Burns. 107 min. USA-Arabiske Emirater 2011. Dansk premiere: 03.11.2011

Foto: Warner Bros./ SF Studios/ CineMaterial/ FilmAffinity/ YouTube (WB 2011 Trailer)

Filmen steames på Apple TV, Blockbuster, Grand Hjemmebio, MAX, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Film

4K UHD + 2K Blu-ray fra Warner Bros. 26.02.2024

Hovedparten af anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 04.11.2011