Translate

mandag den 16. december 2019

Robert Zemeckis: A Christmas Carol (2009)



GUD VELSIGNE OS, ALLE SAMMEN!
En juleklassiker i animeret udgave

Af BO GREEN JENSEN

DER er ingen ende på de bedste af de store eventyr. Charles Dickens' potente politiske myte om gnieren Scrooge, som genfinder sit indre menneske og udvikler en social samvittighed efter julenats bestemmende møde med tre genfærd, har været gradbøjet utallige gange i snart sagt alle medier, siden teksten blev trykt første gang den 19. december 1843.
   I monografien The Lives and Times of Ebenezer Scrooge (1990) opregner Dickens-eksperten Paul Davis henved 300 bemærkelsesværdige genfortællinger og variationer, fra den første teaterudgave i 1844 til Richard Donners moderniserede version i komedien Scrooged (1988), hvor Bill Murray er misantropen, som undergår den frodige forvandling.*
   


ROBERT Zemeckis' animationsfilm hedder egentlig Disney's A Christmas Carol, men det er ikke første gang, at Disney har fat i Et juleventyr. Burny Mattinsons 26 minutter lange tegnefilmsudgave af Mickey's Christmas Carol (1983) er en af de sødere familieversioner og kan siges at være stedet, hvor Disney betaler gælden tilbage. Her ses Mickey Mouse som kontoristen Bob Cratchit, mens gnieren spilles af Scrooge McDuck, alias Onkel Joakim, som Carl Barks fik ideen til fra Charles Dickens. 
   


ZEMECKIS er manden, som instruerede Back to the Future-trilogien (1985-90) og skabte en af det forrige århundredes store amerikanske succeser med Tom Hanks i rollen som Forrest Gump (1990). Siden Castaway (2000), en moderne robinsonade med samme Hanks, har Zemeckis ikke lavet konventionelle spillefilm.
   Han har i stedet været blandt foregangsmændene  i 3D-formatet og beskæftiget sig med den særlige ende af animationsgenren, der arbejder med motion capture. Formen kræver tilvænning og fordrer en særlig slags historie. Det fungerede smukt i julefilmen om The Polar Express (2004, da. Polar-Ekspressen), baseret på Chris van Allsburgs bog. Det virkede stik imod hensigten i Zemeckis' fortolkning af det angelsaksiske heltekvad om Beowulf (2007), som bl.a. Anthony Hopkins og Angela Jolie lagde fysiognomi til.**




MAN venter sig ikke ret meget før den 3D-versionen med Jim Carrey som julens tre genfærd og Scrooge i alle aldre. Måske er det derfor, at filmen virker så stærkt. Gary Oldman ses både som Bob Cratchit og spøgelset Marley, mens Bob Hoskins er den joviale Fezziwig. Mange andre stjerner er bøjet og strakt i bevægelsesfangeren, før computerfarveladen blev lagt på. Zemeckis holder sig tæt til Dickens' originale tekst og lader noget af den oprindelige indignation komme fuldt til sin ret, bl.a i nevøens humanistiske forsvar for julen, der får den hårdkogte gnier til tørt at bemærke, at Fred (Colin Firth) burde gå ind i politik.




JULENS tre genfærd er visualiseret med det ene ben i fantasien og det andet i John Leechs originale illistrationer. Fortidens spøgelse – »the Ghost of Christmas Past« - er en blafrende, håbefuld flamme, som Scrooge forsøger at slukke, da han har genoplevet sin barndoms og ungdoms skuffelser, især tabet af kærlighed, som indtræffer, da Belle (Robin Wright) hæver forlovelsen på grund af Ebenezers følelseskulde.




FREMTIDENS spøgelse - »the Ghost of Christmas Yet to Come« – er som altid den skygge, der kastes af Manden med Leen, da han henter både Tiny Tim og Ebenezer selv. Sætstykket er dog Nutidens spøgelse – »the Ghost of Christmas Present« –som er lige dele frugtbarhedsgud og Father Christmas i grønt. Under kappen skjuler kæmpen børnene Uvidendenhed og Armod – »Ignorance and Want« – som spytter alle de liberalistiske floskler tilbage i hans ansigt, mens de vokser op i fast-motion. Faktisk er filmens sociale udsyn forbløffende. A Christmas Carol er jo også en familiefilm, der vil tækkes alle i salen.




ET par sentimentale highlights forsvinder, fordi Zemeckis følger Dickens loyalt. Scrooge kommer således ikke personligt med fryden og frelsen til Cratchits forarmede husholdning, men følelsen af solens klare styrke julemorgen og Ebenezers nye fred med sig selv er overvældende frisk og autentisk - som ved et første møde med historien, der aldrig har mistet et gran af sin styrke ved at blive brugt så ofte. Tværtimod føjes et nyt kapitel til den stadig ikke færdigskrevne kulturtekst (udtrykket er Paul Davis'), som Et juleeventyr udgør.




DER findes dybere filmatiseringer med mere hjertelighed i den centrale forvandling. Især Albert Finney (1970) og George C. Scott (1984) har spillet Scrooge med stor troværdighed. Men Carrey fanger den forkrøblede gnier bedre, end nogen har gjort siden Alastair Sim (1951), og fortællingen får lov at have en mørk og mærkelig side, som aldrig bliver helt sukret til. For at blive rigtig rørt af Dickens, skal man finde sin indre Scrooge, og det er som regel lykkedes fint, når kalenderen når til midt i december.
   »And it was always said of him, that he knew how to keep Christmas well, if any man alive possessed the knowledge. May that be truly said of us, and all of us! And so, as Tiny Tim observed, God bless Us, Every One!«

*) Paul Davis: The Life & Times of Ebenezer Scrooge. 284 s. New Haven and London: Yale University Press, 1990. Et sjældent vellykket eksempel på genren biografi om en bog, der skildrer tekstens tilblivelse og følger den gennem 150 års kulturhistorie. Sjette kapitel, "The Greening of Scrooge" , gennemgår Scrooge-figurens udvikling fra ideologisk til arketypisk myte og behandler skikkelsens rejse på film.

** Zemeckis vendte tilbage til realfilmen i Flight (2012; Denzel Washington som pilot med et alkoholproblem), The Walk (2015; dokudrama med Joseph Gordon-Levitt som Philippe Petit, der gik på line mellem tvillingetårnene i 1974, da World Trade Center stod endnu) og Allied (2016; spionage- og ægteskabsdrama med Brad Pitt og Marion Cotillard), men i Welcome to Marwen (2018) foregår de vigtigste scener i den traumatiserede Mark Hogancamps (Steve Carrell) bizarre fetichverden, som befolkes af Action Man og Barbie-dukker. Med tiden vil Zemeckis især blive husket for Contact (1997), som er blandt de bedste science fiction-film i første møde-genren.  





A Christmas Carol. Instr. og manus: Robert Zemeckis. Foto: Robert Presley. 96 min. USA 2009. Dansk premiere: 06.11.09



Foto: Walt Disney Pictures
Artiklen stod i Weekendavisen Kultur 07.11.09

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar