Translate

søndag den 15. december 2019

Danske dystopier 1: Reservat (2019)




MUTATION ER OVERLEVELSE
En vision om Danmark i opløsningstiden

Af BO GREEN JENSEN

JEG ved godt, at tiden (og fremtiden) tilhører de kvindelige serieskabere, der i 10erne markerede sig med suveræne graphic novels. Men der er grund til at hejse flaget, når et dansk sci-fi hovedværk ankommer. Forfatteren Dennis Gade Kofod og tegneren Emil Friis Ernst skaber i Reservat en fuldkommen overbevisende vision om resterne af Danmark, som landet ligger på en hverdag i år 2165. 






Allerførst er der lydordet KLAK, som bliver tegnet på en side for sig. Så følger den første af ni bogstavrimede ordkæder, der er anbragt strategisk i bogen: »Blomst. Barnebrud. Bølge. Bulimi.« (5). Senere står der f.eks. »Håb. Historie. Had. Hest« (47), »Pollen. Plot. Pilot. Periferi.« (107) og »Indavl. Illuminering. Ilt. Iris.« (155). Jeg elsker den katastrofiske cut-up, som værket matcher med billeder i fantastiske farver.
   Den sidste remse er strakt over tre tegninger og det fulde slutark: »Firmament. Forgaffel. Fredning. Fremtid.« Sådan betones budskabet om, at »mutation er overlevelse.« Vist er Reservat en dystopisk fortælling – eller narrative stumper, som arrangeres kalejdoskopisk - men det handler ikke om undergang. Sagen er forandring, forvandling og tilpasning. En hel masse verden og videre liv.



ÅRSAGERNE til forandringen er en blanding af gammelkendte trusler og nye mareridt. Klimaændringer havde tæret de gamle strukturer, men sammenbruddet skete brat. I 2032 blev atomaffaldet fra Risø gravet ned på Bornholm. Et jordskælv forårsagede udslip. I 2046 blev øen evakueret og fik status som naturreservat. Havet steg. En mur blev rejst om København. Europa sender raketter til Mars. Mars er under kolonisering.
   Tilbage i resterne af København bliver en version af hverdagen ved. På forsiden ser du Ursula stå med sin datter i hånden. De skal i gang med en helt almindelig dag. Barnets far, forskeren Lars, følger med i tingene oppe fra Mars, hvor der bliver arbejdet med terraforming og gensplejsning, så man kan bruge planeten.






DET vilde og nye sker uden for muren, hvor migranter og klimaflygtninge bliver holdt på afstand sammen med havet. Fribytterbørn som Omar samler vragdele af raketter op. Og i det frodige fabelkrat på Eksklusionszone Bornholm bliver en ny verden født sammen med pigen Svale. Stammen tilbeder en nedstyrtet raketdel, men Svale er på vej mod en anden bevidsthed:  »Familien... var ikke til, for at jeg skulle føde... men for at jeg skulle blive født.« 
   Svales afsnit er det længste og særeste og smukkeste. Her kommer Emil Friis Ernsts tegninger for alvor til deres ret. Han er skrøbelig i stregen, men farvelægningen er formidabel. Stilen minder om psykedelika fra 1960erne og 70erne. Animationsfilmen Yellow Submarine bruger den samme palet. Og Nick Masons omslag til Pink Floyds Relics. For ikke at tale om Moebius og Eddie Campbell, som Ernst må have spejlet sig i på et tidspunkt.


EN gammeldags dystopi havde fyldt fortællingens kar med grå regn. Her er der strømmende liv og fantastiske farver. Stemningen er ofte som i J.G. Ballards serielle dystopier fra de første år: Den druknede verden, Den brændende verden, Krystalverdenen.* Men Reservat er senere og for altid. Zebrahunde på Mars. Giraffer i ruinerne. Svale, som vokser og bliver noget større end familien. Det er en smule Bowie og Diamond Dogs. Og Jeff Vandemeyers Annihilation. Men især er der Kofod og Ernst.

DENNIS Gade Kofod (f. 1976) har brugt fødeøen i mange fantastiske sammenhænge.** Han er også aktiv i rollespilskulturen. Det mærkes måske i beskrivelsen af den oceaniske stammekultur på Bornholm og den mere generiske dommedagssekt i Storkøbenhavn. I det hele taget har fremtidsbyen et John Carpenter'sk præg af Escape from Copenhagen.
   Illustratoren Emil Friis Ernst (f. 1994) har kun lavet en enkelt serie, Dr. Murder and the Island of Death, før Reservat. Projektet er en debut for dem begge. Ideen er Kofods, men Ernst giver den liv i en form, som på én gang ser tilbage og frem.
   Det er, som Svale siger: Mutation er overlevelse. Jeg elsker Reservat, som for det første ser positivt på de økologiske forandringer. For det andet er det år og dag siden, at der har været en dansk tegneserie, man kunne ryge en joint og høre syrerock til.

*) The Drowned World (1962), The Burning World (1965) og The Crystal World (1966) kunne læses som et katalog af katastrofemodeller. I Niels Erik Willes oversættelse blev den første titel til Verden under vand (Hasselbalch, 1969). Krystalverdenen udkom 1973 i Finn Andersens oversættelse på Stig Vendelkærs forlag. The Burning World er ikke oversat. 

**) Senest udkom Det levende land - bornholmsk folketro (Rosinante, 2019). Der er en nyttig gennemgang af romanerne Brøndjætten (Rosinante, 2006) og Nancy (Rosinante, 2016) i Ib Johansen: Fantastikkens labyrinter. Fantastiske fortællere i dansk litteratur fra 1985 til i dag (Science Fiction Cirklen, 2017). 





Reservat. Idé: Dennis Gade Kofod. Tegning og fortælling: Emil Friis Ernst. Tekst og fortælling: Dennis Gade Kofod. 192 s. Forlaget Cobolt, 2019




Artiklen er skrevet 14.12.19. Ikke tidligere offentliggjort. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar