Animation | Guillermo del Toro's Pinocchio (2022) [Oscars 2023]

EN KROP AF TRÆ OG ET HJERTE AF GULD
Den mørke Pinocchio er sjælfuld og magisk

Af BO GREEN JENSEN

DET er godt at møde magien igen. Vist er ordet misbrugt, men størrelsen findes, og følelsen varmer, når glæden en sjælden gang indfinder sig. For en kort stund er man tilbage i den første biograf, hvor fortryllelsen begyndte.

   Der er adskillige magiske scener i Guillermo del Toros og Mark Gustafsons nye fortolkning af Carlo Collodis eventyrlige føljetonroman fra 1881. Flere af dem kommer fra den mexicanske gotikers egen forestillingsevne. Andre er riffs på de øvrige fortolkninger, som har været talrige. Især den klassiske animationsfilm, som Ben Sharpsteen og seks andre tegnere udførte for Walt Disney Productions i 1940, har været svær at fortrænge.*

   Slaraffenland og æselfeberen er forsvundet hos del Toro, der fravælger præget af Den Store Bastian-pædagogik, som historien havde fra Collodis hånd. Collodi skrev til børnesektionen i en kirkelig avis. Forfatteren måtte tilgodese både den voksne moral og barnets legesyge. Første gang Fårekylling henvender sig, klasker Pinocchio ham ind i en væg. Disneys version brugte ikke vildskaben. Del Toro har fokus på det groteske.

MEN scenen med den kolossale hajfisk er intakt. Dyret har slugt redningsflåden med Geppetto, der har indrettet sig som en bibelsk Jonas, da Pinocchio og Sebastian Fårekylling endelig finder ham, nu i selskab med aben Spazzatura, som er en flygtning fra hertug Volpes dukketeater, hvor Pinocchio var hovedattraktionen.

   I alle versioner af fabelen vokser Pinocchios næse, når han taler usandt. Her skyder den ligefrem kviste og grene, når trædrengen lyver mest frodigt. Dét er der brug for i hajfiskens bug. Så Pinocchio lyver og siger, at han ikke elsker sin far. At han ikke vil det gode. At han håber, de dør alle sammen. Den gode løgn irriterer uhyret, og det Moby-Dick-agtige monstrum hoster dukkerne op.

   Allerede Collodi var sig bevidst, at han stod på skuldrene af forgængere som Giambattista Basile og Charles Perrault. Del Toros Pinocchio kommer fra hjertet. Filmen er samtidig et mytologisk jonglørnummer, der bringer utallige bolde i spil.

SIDEN 2000 har nye versioner skudt knopper og kviste ligesådan. Især italienske filmskabere vil generobre det disneyficerede grundstof. Roberto Benigni gjorde et bravt forsøg på at fortælle i realform. Han spiller selv Pinocchio som en hvid commedia dell'arte klovn i sin maniske fortolkning fra 2002. Hustruen Nicoletta Braschi er naturligvis castet som feen Fatina.

   Da Matteo Garrone i 2019 nåede til at instruere sin store fortolkning, kunne han caste netop Roberto Benigni i rollen som den fattige snedker. Benigni er således den eneste, der har haft lejlighed til at spille både far og søn, skaber og skabning, i det instruktive eventyr, som bliver mere end en allegori, når det får lov at lyve, fabulere og fermentere. Når Pinocchio er friest, bliver teksten en myte om marionetternes liv. Pinocchio er på den måde i slægt med Mary Shelleys Frankenstein. Begge kilder har inspireret et utal af disciple.

GARRONES overdådige film brugte levende skuespillere. Kun Pinocchio var på passende vis en håndlavet dreng helt igennem. Disney Studios har naturligvis indset, at man er ved at miste monopolet på det gode drømmestof. Guillermo del Toro’s Pinocchio – der er produceret for Netflix – konkurrerer derfor med en anden fortolkning, som vil være den nye standardudgave. Robert Zemeckis har instrueret hybrid-udgaven af Pinocchio, som Disney+ begyndte at streame i september 2022.

   Tom Hanks spiller Geppetto i en næsten karikeret sødladen version af originalen. Disney-udgaven kan som den eneste levendegøre dukken fra den 82 år gamle animationsfilm. Det bliver magien på mærkelig vis bare mindre og mere syntetisk af.

DEL TOROS film lægger en ny skal om fortællingen, der er rykket frem i tid til fascismens Italien. Geppetto mister sønnen Carlo i et bombardement. Han sørger i måneder, som bliver til år – »livet gik videre, men Geppetto gik ikke med« – og begynder i fuldskab at skære en dukke i sin døde drengs billede.

   Sebastian Fårekylling (Ewan McGregor), historiens fortæller, er netop flyttet ind i træet, der bliver fældet. Filmen har musik og sange af Alexandre Desplat og del Toro. Fårekylling prøver ofte at fremføre et kvad om sin far. Hver gang bliver han afbrudt af ny dramatik. Der er fart over feltet i Guillermo del Toros Pinocchio. Det er et spørgsmål om liv eller død hele tiden.

HELE naturen har ondt af Geppetto. Så skovfeen (Tilda Swinton) giver Pinoccchio bevidsthed, og fordi han ikke lever for alvor, kan hendes søster, Døden, der ligner en blå sfinks, heller ikke lade ham dø. Pinocchio har ni liv som katten Felix, der mangler i denne version. Han er nede at vende igen og igen. De pokerspillende billevagter bliver vant til at lade ham passere.

   Også halvlivet bliver en vane, men da det brænder på, og Geppetto virkelig dør, må Pinocchio træffe et valg. Skal han vælge øjeblikkelighed eller den evige genfødsel?

   Som sagt er flere faste elementer taget ud. I stedet er hverdagen i den italienske by fanget ind. Pinocchio bliver ven med den kuede søn af borgmester Podesta. Det er to drenges venskab, der redder verden og tegner historien. Da Pinocchio bliver træl i Volpes teater, er det for at hjælpe sin far. Geppetto skal på sin side lære, at Pinoccchio er og bliver Pinocchio.

TIL højdepunkterne hører en scene, hvor Benito Mussolini besøger dukketeatret og ser sig selv blive latterliggjort. Del Toro har altid bekæmpet fascismen med eventyr og magi. Han har samtidig været en næsten kælen elsker af det sentimentale og makabre. Den fantastiske kraft blev konkret, da han forankrede den i Den Spanske Borgerkrig i Pans labyrint fra 2006.

   Her blander han energierne i den samme sprængform. Det er en rig og betagende rundvisning i raritetskabinettet. Del Toro er vokset som filmskaber i The Shape of Water (2017) og nyfortolkningen af Nightmare Alley (2021). Men her er han atter ved kilden. Det er år og dag siden, at nogen filmskaber har blandet det gode og onde så smukt.

Guillermo del Toro's Pinocchio var Oscar-nomineret i kategorien Best Animated Feature Film. Den vandt og modtog prisen ved den 95. Academy Awards ceremoni, som fandt sted i Dolby Theatre i Los Angeles den 12. marts 2023. 

*) Ideen kommer fra Guillermo del Toro, men han har realiseret visionen i tæt samarbejde med Mark Gustafson (1959-2024), som var ansvarlig for stop-motion animationen. Det er Guillermo del Toro’s Pinocchio på samme måde, som Tim Burton’s The Nightmare Before Christmas (1993) er Burtons, skønt animationsarbejdet er udført af Henry Selick. Ben Sharpsteen var koordinerende instruktør på den klassiske Pinocchio fra Walt Disney Studios. De enkelte sekvenser blev instrueret af Norman Ferguson, T. Hee, Wilfred Jackson, Jack Kinney, Hamilton Luske og Bill Roberts.

Se også Klassiske karakterer: Pinocchios eventyr 1881-2021; To versioner: Nightmare Alley (1947/2021) [Oscars 2022]; Steven Spielberg: A.I. – Artificial Intelligence (2001) [Sci-Fi 100]; Animation | Matteo Garrone: Pinocchio (2019).

Guillermo del Toro’s Pinocchio. Instr.: Guillermo del Toro, Mark Gustafson. Manus: Guillermo del Toro, Patrick McHale. Foto: Frank Passingham. 117 min. USA-Mexico-Frankrig 2022. Dansk premiere: 23.11.2022 (bio); 09.12.2022 (streaming).

Fotos: Netflix Animation/ The Jim Henson Company/ Pathé/ ShadowMachine/ Double Dare You/ Necropia Entertainment/ Netflix/ James Jean (Gothic Style Poster)

Filmen streames på NETFLIX

4K UHD + 2K Blu-ray fra The Criterion Collection (Spine #1201) 18.12.2023

Anmeldelsen indlæst og lagt på Weekendavisen Kultur 08.12.2022.

Bogen og filmen: Beowulf (ca.800/2007)

GRENDELS GULD
En bizar filmudgave af Bjovulfkvadet

Af BO GREEN JENSEN

»SÅDAN levede folk i fryd og gammen/ i inderlig lykke, til én begyndte/ at øve sit hærværk, en helvedes djævel;/ Grendel kaldtes det grusomme uhyre...«

   Det angelsaksiske heltekvad om krigeren Bjovulfs kamp mod monstret Grendel har haft et liv i nordisk og britisk kultur, siden det blev skrevet ned for godt og vel 1000 år siden. I engelsk sammenhæng er teksten i Frederick Klaebers Beowulf and The Fight at Finnsburg (1922, rev. 2004) den kurante kritiske udgave. Digteren Seamus Heaney nyoversatte Beowulf fra grunden i 2002. Det er nu den mest benyttede af mange moderne versioner.  

    N.F.S. Grundtvig foretog den første danske gendigtning i 1820. Teksten – som er på 3182 linier med stavrim – er senest oversat til nudanske vers af Andreas Haarder (1984, rev. 2001), der er ansvarlig for ovenstående version. I Keld Zeruneiths kærlige prosaudgave fra 2018 bliver de samme linier til: »Sådan levede det ædle halfolk i fryd og gammen, berusede af glæde, indtil et væsen, et ondsindet bæst, begyndte sin hærgen. Den onde gæst hed Grendel...« *

DET var selveste J.R.R. Tolkien, som i forelæsningen »Beowulf: The Monsters and the Critics« (1936) insisterede på tekstens litterære kvaliteter. Før da havde man primært læst Beowulf for sproget. På engelskstudiet i 1970erne var det surt pligtstof, men dog et alternativ til de evindelige udtag af The Anglo-Saxon Chronicle, som udgjorde pensum.

   Tolkien elskede digtet, der var med til at inspirere både dragen Smaug og den af indre kræfter forkrøblede Gollum i Hobbitten og Ringenes Herre. I 1940 skrev han forordet »On Translating Beowolf« til C.L. Wrenns udgave af John R. Clark Halls prosaoversættelse fra 1911. Det er en knastør, men stofrig gennemgang af strukturen.

   Begge tekster står i The Monsters & the Critics and Other Essays (1983), som Christopher Tolkien redigerede efter sin fars død. Tolkien arbejdede selv på en oversættelse, som han aldrig blev så tilfreds med, at han ville udgive den. Beowulf: A Translation and Commentary by J.R.R. Tolkien udkom endelig i 2014.**

GØTEREN Bjovulf kommer skjoldungen Roar, Vealtovs mand (og Helges bror), til undsætning, da uhyret Grendel igen har hærget i danernes mjødhal. Bjovulf fælder Grendel (han river væsenets arm af, så det forbløder), og man ånder let, indtil Grendels ophav hævner sin søn. Bjovulf dræber Grendels mor og lever siden som fyrste.

   Efter mange bedrifter og erobringer møder helten sin bane, da en drage angriber landet. Han føres til Hvalnæs på en guldvogn og kremeres. I hele Norden skriver man mindedigte om fyrsten, som blandt konger var »den mildeste mand og den menneskeligste, den ømmeste mod sit folk og den ivrigste efter ry.«

   Især Grendel-episoden har haft et selvstændigt liv, fordi skabningen, der siges at være af Kains slægt, forlenes med menneskelige egenskaber. I romanen Grendel (1971) fortalte John Gardner historien fra væsenets synsvinkel. Blandt en snes filmversioner er den mest fantasifulde John McTiernans The 13th Warrior (1999, da. Den 13. kriger), som tilføjer en arabisk komponent og baserer sig på Michael Crichtons kuriøse vikingeroman The Eaters of the Dead (1976, da. Dødsæderne).

HOS amerikaneren Robert Zemeckis fortælles historien et stykke af vejen med alle de danske detaljer fra digtet og et fint blik for uhyrets menneskelighed.

   Det er Neil Gaiman (forfatter til kulttegneserien The Sandman og romaner som American Gods) og Roger Avery (Quentin Tarantinos sparringspartner på Pulp Fiction), som har gradbøjet historien. De drejer den i retning ad en Artus-legende og gør Grendels mor til en underskøn troldkvinde, der avler drengebørn med de danske konger. Så her er Grendel Roars søn, og dragen, som bliver Beowulfs bane, er resultatet af hans møde med uhyrets mor.

   Historien kan bære adskilligt, men desværre er filmen skabt med den motion capture-teknik, som Zemeckis benyttede i julefilmen The Polar Express (2004). Så Anthony Hopkins spiller Roar, jo, og hans dronning fremstilles af Robin Wright, mens Angelina Jolie (som nøgen, gulddryppende havfrue) har rollen som Grendels mor. Imidlertid er der tale om CGI-animationer, der baseres på spillernes fysiske træk og forsynes med deres stemmer.

METODEN fungerer til nød i sekvenser, hvor man flyver med sprudlende drager eller dykker med blødende søslanger, men det lykkes aldrig at gøre menneskescenerne til andet end ubehjælpsomme erstatninger. Teknikken fungerede én gang, i den japanske sci-fi film Final Fantasy (2001), som var baseret på et PC-spil, og den klædte måske også julemagien i Polarekspressen, men generelt er motion capture et vildspor for Zemeckis, som siden Castaway (2000) ikke har lavet rigtige spillefilm.***

   Det kan undre, at filmen lanceres så massivt. Efter sigende fungerer en 3D-version optimalt, men det redder ikke historien, som lægger sig et ubestemmeligt sted mellem familiefilmshygge og reminiscenser af tekstens »blodbadsvælde og voldsmandsrædsel«. På moderne reklamedansk ville man sige, at Beowulf er ikke så lidt af »en ommer«. Capisce?

NOTER

*) Keld Zeruneith forklarer og fortolker digtet i De sidste tider: Hedenskab, heroisme, kristendom. En angelsaksisk overgangshistorie (2017). I sin efterskrift til Beowulf (2018) oplyser Zeruneith, at de første bøger, som han købte for egne penge, var Otto Gelsteds prosaversioner af Iliaden (1954) og Odysseen (1955). Han har med Beowulf bestræbt sig på at skabe en folkeudgave i samme ånd. 

**) Christopher Tolkien (1924-2020) brugte hele sit liv på at vedligeholde og videreføre sin fars værk. J.R.R. Tolkien døde i 1973. Det var Christopher Tolkien, der færdiggjorde og redigerede manuskripterne til The Silmarillon (1977) og Unfinished Tales (1980). Han redigerede og kuraterede den fantastisk omfattende The History of Middle-Earth (1983-1996) i 12 bind, som udgør et Tolkiensk korpus. Fordi han levede så længe, nåede alt og næsten mere til at blive udgivet. Kronen på værket var de sidste tre Great Tales fra Elder Days: The Children of Húrin (2007), Beren and Lúthien (2017) og The Fall of Gondolin (2018) Det var Christopher Tolkien, som rentegnede de første kort over Midgård. Han oversatte for egen regning Hervors og Hedreks saga fra oldnordisk. The Saga of King Heidrik the Wise udkom i 1960. Tolkien underviste på New College i Oxford fra 1964-1975. Han var formand for bestyrelsen i Tolkien Estate og førte adskillige sager om ophavsret. Han havde ikke høje tanker om Peter Jacksons to filmtrilogier. Især The Hobbit var han aktivt ude at kritisere: »They gutted the book, making an action film for 15 to 25-year-olds,« udtalte han til Le Monde. Det var dog en sag om ubetalte royalties, som fik Tolkien til at nedlægge fogedforbud, da The Hobbit skulle indspilles. Han gav sig da, New Line Cinema efterbetalte 80 millioner britiske pund til The Tolkien Estate.    

***) Zemeckis arbejdede udelukkende med motion capture i 2000erne. Efter Beowulf fulgte en (lidt) mere kongenial version af Charles Dickens' A Christmas Carol (2009). I 10erne vendte han tilbage til live action i Flight (2009 – med Denzel Washington som alkoholiseret pilot), The Walk (2015 – med Joseph Gordon-Levitt som Philippe Petit, der gik linegang mellem tårnene i det nyopførte World Trade Center i 1974) og Allied (2016 – med Brad Pitt og Marion Cotillard som spioner under 2. verdenskrig), men i Welcome to Marwen (2018) er hovedsagen animerede (Barbie-)dukkesekvenser, og i den særskilt rædselsfulde ny-filmatisering af Roald Dahls The Witches (2020) er der så megen CGI involveret, at formen tangerer animation. En realudgave af Disneys Pinocchio har længe været undervejs. Projektet ligger p.t. hos streamingtjenesten Disney+, der planlægger en premiere i 2022.   

Beowulf. Instr.: Robert Zemeckis. Manus: Neil Gaiman, Roger Avery. Foto: Robert Presley. 115 min. USA 2007. Dansk premiere: 23.11.2007.

Fotos: Warner Bros./ Shangri-La Entertainment LLC/ Paramount Pictures/ CineMaterial/ Filmaffinity/ Gyldendal

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og YouTube Movies

Anmeldelsen er fra Weekendavisen Kultur 23.11.2007

Charles Dickens | Robert Zemeckis: A Christmas Carol (2009)

GUD VELSIGNE OS, ALLE SAMMEN!
En juleklassiker i animeret udgave

Af BO GREEN JENSEN

DER er ingen ende på de bedste af de store eventyr. Charles Dickens' potente politiske myte om gnieren Scrooge, som genfinder sit indre menneske og udvikler en social samvittighed efter julenats bestemmende møde med tre genfærd, har været gradbøjet utallige gange i snart sagt alle medier, siden teksten blev trykt første gang den 19. december 1843.
   I monografien The Lives and Times of Ebenezer Scrooge (1990) opregner Dickens-eksperten Paul Davis henved 300 bemærkelsesværdige genfortællinger og variationer, fra den første teaterudgave i 1844 til Richard Donners moderniserede version i komedien Scrooged (1988), hvor Bill Murray er misantropen, som undergår den frodige forvandling.*
   

ROBERT Zemeckis' animationsfilm hedder egentlig Disney's A Christmas Carol, men det er ikke første gang, at Disney har fat i Et juleventyr. Burny Mattinsons 26 minutter lange tegnefilmsudgave af Mickey's Christmas Carol (1983) er en af de sødere familieversioner og kan siges at være stedet, hvor Disney betaler gælden tilbage. Her ses Mickey Mouse som kontoristen Bob Cratchit, mens gnieren spilles af Scrooge McDuck, alias Onkel Joakim, som Carl Barks fik ideen til fra Charles Dickens. 
   

ZEMECKIS er manden, som instruerede Back to the Future-trilogien (1985-90) og skabte en af det forrige århundredes store amerikanske succeser med Tom Hanks i rollen som Forrest Gump (1990). Siden Castaway (2000), en moderne robinsonade med samme Hanks, har Zemeckis ikke lavet konventionelle spillefilm.
   Han har i stedet været blandt foregangsmændene  i 3D-formatet og beskæftiget sig med den særlige ende af animationsgenren, der arbejder med motion capture. Formen kræver tilvænning og fordrer en særlig slags historie. Det fungerede smukt i julefilmen om The Polar Express (2004, da. Polar-Ekspressen), baseret på Chris van Allsburgs bog. Det virkede stik imod hensigten i Zemeckis' fortolkning af det angelsaksiske heltekvad om Beowulf (2007), som bl.a. Anthony Hopkins og Angela Jolie lagde fysiognomi til.**

MAN venter sig ikke ret meget før den 3D-versionen med Jim Carrey som julens tre genfærd og Scrooge i alle aldre. Måske er det derfor, at filmen virker så stærkt. Gary Oldman ses både som Bob Cratchit og spøgelset Marley, mens Bob Hoskins er den joviale Fezziwig. Mange andre stjerner er bøjet og strakt i bevægelsesfangeren, før computerfarveladen blev lagt på. Zemeckis holder sig tæt til Dickens' originale tekst og lader noget af den oprindelige indignation komme fuldt til sin ret, bl.a i nevøens humanistiske forsvar for julen, der får den hårdkogte gnier til tørt at bemærke, at Fred (Colin Firth) burde gå ind i politik.

JULENS tre genfærd er visualiseret med det ene ben i fantasien og det andet i John Leechs originale illistrationer. Fortidens spøgelse – »the Ghost of Christmas Past« - er en blafrende, håbefuld flamme, som Scrooge forsøger at slukke, da han har genoplevet sin barndoms og ungdoms skuffelser, især tabet af kærlighed, som indtræffer, da Belle (Robin Wright) hæver forlovelsen på grund af Ebenezers følelseskulde.

FREMTIDENS spøgelse - »the Ghost of Christmas Yet to Come« – er som altid den skygge, der kastes af Manden med Leen, da han henter både Tiny Tim og Ebenezer selv. Sætstykket er dog Nutidens spøgelse – »the Ghost of Christmas Present« – som er lige dele frugtbarhedsgud og Father Christmas i grønt. Under kappen skjuler kæmpen børnene Uvidendenhed og Armod – »Ignorance and Want« – som spytter alle de liberalistiske floskler tilbage i hans ansigt, mens de vokser op i fast-motion. Faktisk er filmens sociale udsyn forbløffende. A Christmas Carol er jo også en familiefilm, der vil tækkes alle i salen.

ET par sentimentale highlights forsvinder, fordi Zemeckis følger Dickens loyalt. Scrooge kommer således ikke personligt med fryden og frelsen til Cratchits forarmede husholdning, men følelsen af solens klare styrke julemorgen og Ebenezers nye fred med sig selv er overvældende frisk og autentisk - som ved et første møde med historien, der aldrig har mistet et gran af sin styrke ved at blive brugt så ofte. Tværtimod føjes et nyt kapitel til den stadig ikke færdigskrevne kulturtekst (udtrykket er Paul Davis'), som Et juleeventyr udgør.

DER findes dybere filmatiseringer med mere hjertelighed i den centrale forvandling. Især Albert Finney (1970) og George C. Scott (1984) har spillet Scrooge med stor troværdighed. Men Carrey fanger den forkrøblede gnier bedre, end nogen har gjort siden Alastair Sim (1951), og fortællingen får lov at have en mørk og mærkelig side, som aldrig bliver helt sukret til. For at blive rigtig rørt af Dickens, skal man finde sin indre Scrooge, og det er som regel lykkedes fint, når kalenderen når til midt i december.
   »And it was always said of him, that he knew how to keep Christmas well, if any man alive possessed the knowledge. May that be truly said of us, and all of us! And so, as Tiny Tim observed, God bless Us, Every One!«

*) Paul Davis: The Life & Times of Ebenezer Scrooge. 284 s. New Haven and London: Yale University Press, 1990. Et sjældent vellykket eksempel på genren »biografi om en bog«, der skildrer tekstens tilblivelse og følger den gennem 150 års kulturhistorie. Sjette kapitel, »The Greening of Scrooge« , gennemgår figurens udvikling fra ideologisk til arketypisk myte og behandler skikkelsens rejse på film.

** Zemeckis vendte tilbage til realfilmen i Flight (2012; Denzel Washington som pilot med et alkoholproblem), The Walk (2015; dokudrama med Joseph Gordon-Levitt som Philippe Petit, der gik på line mellem Twin Towers i 1974, da World Trade Center stadig stod) og Allied (2016; spionage- og ægteskabsdrama med Brad Pitt og Marion Cotillard), men i Welcome to Marwen (2018) foregår de vigtigste scener i den traumatiserede Mark Hogancamps (Steve Carrell) bizarre fetichverden, som befolkes af Action Man og Barbie-dukker. Over tid vil Zemeckis især blive husket for Contact (1997), som er blandt de bedste scifi-film i »første møde«-genren.

A Christmas Carol. Instr. & manus: Robert Zemeckis. Foto: Robert Presley. 96 min. USA 2009. Dansk premiere: 06.11.09

Fotos: Walt Disney Studios Motion Pictures/ Yale University Press/ John Leech (original Christmas Carol illustrations)/ Numista (Dickens Memorial Coin)

Filmen streames på Blockbuster, DISNEY+, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies 

Artiklen stod i Weekendavisen Kultur 07.11.09