Jean-Pierre & Luc Dardenne: Drengen med cyklen (2011)

ALLE GODE KRÆFTER

Dardenne-brødrene lukker lyset ind

Af BO GREEN JENSEN

FÅ filmskabere kan fortælle helt enkelt om almindelige mennesker og gøre det så anfægtende som brødrene Dardenne. De ser et centralt drama i hvert flimrende liv, og de har et særligt blik for udsatte skæbner, der ikke passer ind i gængse sociale konstellationer.

   Det gælder fra skovpigen i Rosetta (1999) og mesteren, der ved noget særligt om sin lærling i Le Fils (2002), til manden, der sælger sit og kærestens barn i L’Enfant (2005) og narkomanen, som skal dø af mangel på kærlighed i Le Silence de Lorna (2008).

   Det er et formidabelt forstemmende galleri, som præsenteres for publikum uden de anmassende budskaber, man mærker hos mange kolleger. Vist er det politisk filmkunst, men brødrene lader tilskueren tænke, og især lader de ham føle konflikterne selv. 

   Jean-Pierre (f. 1951) og Luc Dardenne (f. 1954) udviklede tidligt – i deres tredje film, La Promesse (1996) – den på én gang neutrale og subjektive stil, som følger én karakter i hælene, så publikum ser ham eller hende fra nakken. Fotografen Alain Marcoen (f. 1950) må co-krediteres. Effekten er som en forskudt jeg-fortæller, der konstant markerer sin afstand til stoffet.

DRENGEN med cyklen ligner umiddelbart en historie, som vil bejle til et større publikum. Æstetikken er mærkbart mere mainstreamet, og eksponeringen bruger et lysere filter. Man har oplevelsen af en les fréres Dardenne light, og flere af de sædvanlige kritiske fortalere har set filmen med rynkede bryn. Dog ikke i kollegasegmentet: filmen modtog Juryens Grand Prix på Cannes Festivalen og er til dato den mest kommercielle produktion fra Les Films du Fleuve.

   Det betyder ikke, at filmen er svagere eller »dårlig«. Den prøver på at gøre noget andet og være i bedste forstand populær. At finde balancen i denne legering af budskab, oplysning, empatisk formidling og objektiv iagttagelse bliver herefter projektet i brødrenes arbejde. Efter slinger og usikre løsninger i Deux jours, une nuit (2014, da. To dage, en nat) og La fille inconnue (2016, da. Kvinde, ukendt) er der en ny formel klarhed og fasthed i Le jeune Ahmed (2019, da. Unge Ahmed) og Tori et Lokita (2022).

   Som regel er konflikterne komplekse. Karaktererne har hemmeligheder, som først må afkodes og lukkes op. Det gælder ikke i Le gamin au vélo. Den 12-årige Cyril (Thomas Doret) er et institutionsbarn, som knytter sig til damefrisøren Samantha (Cécile de France), simpelt hen fordi han ikke har andre. Hun prøver at skabe kontakt til drengens far (Jérémie Renier). Hun tager imod drengen med alle hans fejl. I længden er det dog svært at leve med Cyrils følelse af afvisning, hans naturtalent for at skabe problemer og – især – hans glubende kærlighedssult.

FILMEN fravælger Dardenne-brødrenes sædvanlige »set-over-skulderen«-teknik og er fortalt i en åben, ofte solbeskinnet form, der finder sit indbegreb i de scener, hvor kvinden og drengen cykler langs floden. Her balancerer alle behov. Samantha og Cyril er for en tid virkelig mor og søn, forbundet i en uselvisk væren, der inkarnerer alle gode kræfter i brødrenes univers. Spørgsmålet er, om disse kan modstå presset fra ydre faktorer. Han trækkes ind i en lille kriminalitet, hun udfordres af sine kunder og sin kæreste. Cyril er som en herreløs hund, man kunne sætte tilbage. Det ville mange gøre i kvindens sted.

DEN vanskelige, kronisk problemskabende dreng er en fætter til Rosetta. Jérémie Renier, som har medvirket i de fleste af brødrenes film, er som Cyrils far (atter) en Peter Pan, der ikke kan håndtere ansvar og pligter, skønt han sagtens kan være god i øjeblikket og mene, hvad han siger, mens han siger det. Cécile de France har sin bedste rolle siden salig Claude Millers Un secret (2007, da. En hemmelighed). Hendes varme styrke bærer Drengen med cyklen og gør filmen til en lysende ener i brødrenes rige af skygger.

Se også Jean-Pierre & Luc Dardenne: Le Fils/ The Son (2002).

Drengen med cyklen (Le Gamin au vélo). Instr. og manus: Jean-Pierre og Luc Dardenne. Foto: Alain Marcoen. 87 min. Belgien-Italien-Frankrig 2011. Dansk premiere: 26.04.2012.

Fotos: Les Films du Fleuve/ Archipel 35/ Lucky Red/ France 2 Cinéma/ Radio Télévision Belge Francophone (RTBF)/ Belgacom TV/ Centre national du cinéma et de l'image animée (CNC)/ Eurimages/ Unifrance/ Øst for Paradis Distribution

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN og SF Anytime

Ajourført udgave af anmeldelsen i Weekendavisen Kultur 27.04.2012