Steven Soderbergh: Let Them All Talk (2020)

DEN RIGTIGE HIMMEL

Et stort snakkestykke om alder og tidsånd

Af BO GREEN JENSEN

MANHATTAN-forfatteren Alice Hughes skal modtage den fornemme Footlinger Prize i London. Hun har egentlig opgivet at tage af sted, for hun er ikke i stand til at flyve. Så spiser hun frokost med Karen, sin »nye« redaktør, der har været hos agenten i otte år. Den sædvanlige læser trak sig tilbage, skønt hun »kun« var 70.

   For Alice, som selv har nået den alder, er tiden blevet abstrakt og elastisk. Det vil hun skrive om i manuskriptet, der er ventet med spænding. Alice har antydet, at det »vender tilbage« til et af de tidlige værker. Agenten håber meget, at hun mener You Always You Never, romanen om tre veninder, som definerede karrieren. Ingen ønsker en opfølger på A Function of the Body, den anden og mere miskendte bog, som er Alices personlige favorit.

   Både for Alice og Karen er der mere på spil, end de giver udtryk for. Karen foreslår Alice at tage luksusdamperen Queen Mary 2 til England. Hun kan udvirke, at Alice får stillet en suite til rådighed, hvis hun vil læse op undervejs. Alice er et menneskesky vanevæsen. Hun tænker sig længe om, før hun spørger: »Må jeg gerne tage et par gæster med?«

SÅDAN sættes scenen i Let Them All Talk, en bittersød sædekomedie i Steven Soderberghs omfattende filmografi, der altid har en krølle i præmissen, uanset om han filmer med smartphone (Unsane), laver profetiske epidemifilm (Contagion), udfordrer fans af Andrej Tarkovskij (med en ny version af Solaris), tager livtag med myten om Che Guevara (Ché) eller diverterer med spændende mainstream (Ocean's Eleven-Twelve-Thirteen etc).

   Soderbergh var kun 26 år, da han modtog Guldpalmen i Cannes for sex, lies, and videotape (1989). I 2000 fik han en Oscar for multiplotfilmen Traffic. Nu er han 58 og har 30-40 film under bæltet. Han er yngre end Alice, ældre end Karen og fuldender således symmetrien. Det er nemlig, hvad Let Them All Talk bliver hen ad vejen: et panoramisk snakkestykke om tiden og tidsånden, set fra forskellige generationers synsvinkler.

AF samme grund har filmen alder på hjernen. Alice på cirka 70 bliver spillet af Meryl Streep på 71. Hun rækker ud til veninderne Susan (Dianne Wiest på 73) og Roberta (Candice Bergen, 74), som hun ikke har set siden studietiden, da de levede som i gennembrudsbogen.

   Alice inviterer også sin nevø, Tyler (Lucas Hedges på 24), der er overrasket og lidt spændt på rejsen. Han forklarer sine venner, hvem Alice er. Eller hvem Alice var – for de unge taler altid om ældre mennesker i datid. Vi forstår, at der har været både film og miniserier baseret på You Always You Never.

   Veninderne lever i hver sin bobbel. Skønt alle smiler elskeligt, er de usikre på, hvad Alice vil. Susan ser altid mulighederne i sine medmennesker. Dianne Wiest har derfor den bedste rolle og de mest ekspansive replikker i den halvt improviserede dialog. Roberta er derimod bitter og vred. Hun er sikker på, at Alice vil stjæle hendes liv en gang til. Hun giver bogen, som brugte hendes historie, skylden for alt, der er gået galt. Karakteren har kun to toner og er lidt af uriaspost for Candice Bergen.

DER er intet ydre drama på overfarten. Der er til gengæld gode, famlende samtaler, mens atmosfæren strammer til på følelsessiden. Tyler spørger til sin tantes arbejde, fordi han har lovet Karen – der rejser på anden klasse – at rapportere om manuskriptet. Han forsøger samtidig at flirte med kvinden (spillet af Gemma Chan, 38), der er 14 år ældre end han.

   Alice har et vemod i sin distræte facon, som frustrerer både den milde og den maniske veninde. Da hun optræder på skibet, taler hun ikke om sine egne bøger, men om den miskendte Blodwyn Pugh, en walisisk kvinde, som kun skrev én bog. In the Realm of the Owl er et magisk værk, der taler tværs over tiden. Det er det andet, de skal i England: besøge Blodwyn Pughs grav.

DET er (heldigvis) svært at genrebestemme Let Them All Talk. En medpassager er krimiforfatteren Kelvin Kranz (Daniel Agrant), som har skrevet stakke af detektivhistorier. Veninderne er vilde med hans bøger. Alice finder én og holder den op i to fingre. Men Kranz forvirrer hendes fordomme ved at være en fan, som spørger indsigtsfuldt til detaljer i A Function of the Body. Hele filmen har et præg af whodunnit. Alice forklarer, hvorfor hun ikke kan holde krimier ud. De har ikke virkelighedens tvivl og nuancer. Susan siger, at netop dét er kvaliteten. Mordgåder er livsmysterier, som man får lov at opklare.

DET er Soderberghs film, og han tackler opgaven elegant. Men manuskriptet er skrevet af Deborah Eisenberg (f. 1945), som underviser på Columbia University og er elsket for sine skarpe noveller. I The New York Review of Books (25.03.2021) kan man læse Eisenbergs essay om Tove Ditlevsen, som p.t. lanceres i USA. Filmens oversete geni, Blodwyn Pugh, er Eisenbergs opfindelse, skønt stenen på graven ser virkelig ud.

   Da vi når så langt og har lyttet så længe, sker noget brat og uventet. Faktisk er det varslet, men man har glemt at være opmærksom, fordi tiden er gået i godt selskab. Wiest har holdt en brav tale om, hvordan veninderne skal se op fra deres navler og betragte nathimlen. Elon Musk har fyldt den med falske stjerner i form af tindrende satellitter. De tilhører den sidste generation, som har set den rigtige himmel.

LET Them All Talk er åndrig, eftertænksom og konsekvent interessant. Atter lykkes det lette anslag for Soderbergh, som har instrueret, fotograferet (som altid under navnet Peter Andrews) og klippet/redigeret (under navnet Mary Ann Bernard, der er et andet fast alias). Måske endda uden at have én personlig aktie i følelsesstoffet. Det er dét, der også er ved Soderbergh. Efter 40 vidt forskellige film har man stadig ikke noget indtryk af personen.

   På skibet siger Alice til Roberta, at hun altid skriver om sig selv, også når det ikke virker sådan. Soderbergh gør den modsatte ting, men han kan lave film som få andre.

Se også To versioner: Solaris (1972/2002) [Bogen og filmen]; Heroiske fragmenter: Ernesto Ché Guevara 1928-1967; Et moderne helvedesbillede (2011) [Epidemic Cinema]. 

Let Them All Talk. Instr.: Steven Soderbergh. Manus: Deborah Eisenberg. Foto: Peter Andrews (alias Soderbergh). 113 min. USA 2020. Dansk premiere: 10.12.2020 (streaming).

Fotos: Warner Max/ HBO Films/ Extension 765/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på HBO Max

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 16.04.2021