Hirokazu Kore-eda: The Third Murder/ Det tredje mord (2017)

DEN FLYGTIGE SANDHED

En tillukket film fra den gavmilde mester

Af BO GREEN JENSEN

HIROKAZU Kore-eda (f. 1962) er den moderne japanske familieskildrings mester. Han er den ypperste praktikant i en genre, der tæller aner og forbilleder som Yasujirô Ozu og Kenji Mizoguchi. Derfor giver det genlyd, når han laver noget andet og prøver noget nyt. Det sker, i hvert fald delvist og tilsyneladende, i retssalsdramaet Det tredje mord fra 2017, som fik premiere på filmfestivalen i Venedig.

   De fleste af Kore-edas film har konkurreret på Cannes Festivalen. Han gjorde uudsletteligt indtryk med Nobody Knows (2004), hvor tre forladte børn skjuler et fjerde, som kun ser dagslys én gang i sit liv. I 2013 modtog Like Father, Like Son (da. Min søns familie) Juryens Pris, og i 2018 blev Shoplifters årets guldpalmevinder. La Vérité (2019, da. Sandheden) var et vellykket eksperiment med at arbejde i Frankrig. Siden har Kore-eda instrueret Broker (2022) i Sydkorea og forberedt miniserien The Mikanai: Cooking for the Maiko House, som Netflix begynder at streame i januar 2023.

   Kore-eda genskaber hverdagens rytme. Han har en forkærlighed for at skildre kompleksiteten i surrogatfamilier. Det er hovedsagen både i Shoplifters og Broker, mens Min søns familie undersøger (og underkender) værdien af begreber som social og biologisk arv. Pointen er som regel, at der ikke findes nogen korrekt struktur. Kore-edas film ser alle generationer. I værker som Still Walking (2008), I Wish (2011), Our Little Sister (2015, da. Søstre) og Efter stormen (2016) er han blot blevet mere nuanceret og sikker.

DER er også afvigelser fra formatet. After Life (1998, da. Mellem liv og død) var en metafysisk fabel, hvor de døde fik en uge til at vælge én erindring, de kunne tage med sig i efterlivet. Distance (2001) foregik efter en selvmordskults attentat og var inspireret af virkelighedens Aum Shinrikyo. Hana (2006) var en historisk fortælling, beretningen om en blid samurai. I Air Doll (2009) kom en sexdukke til live, blev forelsket – og var elsket.

   Det tredje mord hører til disse undtagelser. Som regel er Kore-eda magisk, når han lader små øjeblikke folde sig ud: måltider, årstider, fyrværkeri. Her går øvelsen tværtimod ud på beskæring. Det er Kore-edas første værk i brede billeder, men han bruger scopeformatet til at forstærke klaustrofobien i lukkede rum: en retssal, et forhørslokale, fængslets besøgsrum og andre hermetiske lokaliteter.

MISUMI (Kôji Yakusho) er anklaget for – og har tilstået – mordet på sin arbejdsgiver. Karrierejuristen Shigemori (Masaharu Fukuyama fra Min søns familie) begynder at grave i sagen og finder uoverensstemmelser. Misumi ændrer forklaring. Måske havde han et forhold til chefens hustru, måske betalte hun ham for at udføre mordet. Måske vil han beskytte den dødes mands teenagedatter.

   Modsat advokaten vil Kore-eda ikke til bunds i mysteriet. Snarere vil han udforske kompleksiteten og demonstrere, at sandheden er i stadig forvandling. Måske er der lag på lag af papir og slet ingenting i den inderste æske.

   Misumi er konsekvent undvigende. Retsproceduren – som Kore-eda har undersøgt grundigt – anerkender ikke tvivlen som begreb. Der er et stærkt element af teater i processen.

FOR publikum bliver holdepunktet nogle flashbacks, som falder tidligt i filmen og som man prøver at genkalde sig. Når filmen bevæger sig uden for retssystemet, kommer familieskildringen trods alt til sin ret. Den døde mand var en forfærdelig far. Shigemori er selv en fraværende far.

   Der er ingen forløsende scene, hvor alting med ét står skærende klart. Efterhånden bliver det en vane, at Misumi ændrer forklaring. Det er let at tabe tråden og miste interessen. Det tredje mord er således en krævende film. Ærindet er filosofisk, men helhedsvirkningen er klaustrofobisk.

Se også Hirokazu Kore-eda: La Vérité/ The Truth (2019); Den japanske familie: Shoplifters (2018); Hirokazu Kore-eda: Umimachi Diary/ Our Little Sister (2015); Hirokazu Kore-eda: Still Walking/ Aruitemo aruitemo (2008); Hirokazu Kore-eda: Nobody Knows/ Dare mo shiranai (2004).

Det tredje mord (Sandome no Satsujin). Instr. og manus: Hirokazu Kore-eda. Foto: Mikiya Takimoto. 124 min. Japan 2017. Dansk premiere: 16.08.2018.

Fotos: Amuse/ Fuji IG Laboratory for Movies (FILM)/ Fuji Television Network/ Gaga/ Wild Bunch/ Øst for Paradis Distribution/ CineMaterial/ Wikipedia | Kore-eda at Festival de Cannes (Photo Credit: Georges Biard).

Filmen streames på Blockbuster og FILMSTRIBEN

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 17.08.2018.