Translate

torsdag den 30. januar 2020

Den japanske familie: Shoplifters (2018)



DET BLIVER I FAMILIEN
Hirokazu Kore-edas sociale portrætter 

Af BO GREEN JENSEN


JAPANEREN Hirokazu Kore-eda (f. 1962) er god til at skildre familier. Instruktøren gjorde tidligt et uudsletteligt indtryk med Nobody Knows (2004), hvor tre forladte børn skjuler et fjerde, som kun ser dagslys én gang i sit liv.
   Mange film senere er Kore-eda blevet en ny mester i traditionen fra Yasujirô Ozu og Kenji Mizoguchi. Han har en forkærlighed for at skildre kompleksiteten i surrogatfamilier. Han ser alle generationer. Pointen er som regel, at der ikke findes nogen korrekt struktur. I film som Still Walking (2008), I Wish (2011), Min søns familie (2013), Søstre (2015) og Efter stormen (2016) er han blot blevet mere nuanceret og sikker.

   
I SHOPLIFTERS lever et par, deres børn og en bedstemor sammen i kummerlig nød. De bor i en blanding af telt og garage. Manden og kvinden har dårligt arbejde. Børnene bliver trænet i butikstyverier. Den gamle kvinde hæver sin døde ægtemands pension. Ældste »datter« stripper ærbart i en klub, hvor der er glas mellem kunder og kvinder.
   Alting er bundet op på fiduser. De lever af det, som andre kasserer. Alligevel er der en varme i huset. På billeder ligner det lykken. Livet balancerer i en nøjsom harmoni, skønt ingen i familien faktisk er i familie.

   
DESVÆRRE ligger fundamentet ikke fast. Jorden begynder at skride, da familien adopterer et gadebarn, en overset lille blomst fra kvarteret. Kvinden og manden handler i samråd. De tager pigen til sig og oplærer hende. For verden at se, har de bortført et barn.
   Man er langt i fortællingen, før man forstår, hvor mørk en bund, der ligger under glæden. Efterhånden kommer flere genfærd op til overfladen. Det er mærkeligt, at ingen reagerer, da pigen bliver efterlyst i tv. Eller da »Bedstemor« dør og bliver begravet i jorden under skuret.

   
INGEN må sige for meget. Ingen må vide noget som helst. De voksne har skodjobs, fordi papirerne ikke er i orden. Måske har de slet ingen papirer. Der er samtidig altid en stor kærlighed og små øjeblikke af ømhed. Selv da forvitringen sætter ind.
   Stadig flere vægge falder. Da medierne tager fat i historien, kommer »forældrene« til at fremstå som uhyrer. Det er de måske, men hele mysteriets optrævling begyndte med en god gerning, en spontan og anstændig beslutning om at hjælpe det nødstedte barn.


HOS Kore-eda er godheden aldrig gratis. Man betaler for sin fortid, og næstekærlighed er en luksus, der koster. Ligesom i Nobody Knows er der endelig en fuldt gennemlyst tragedie, som forener systemkritik og socialrealisme med nostalgien fra gamle føljetonromaner.
   Instruktøren ved selv, at han kan noget særligt med motivet. Under arbejdet med Det tredje mord fra 2017 fik han lyst til at undersøge, hvad en familie egentlig er. Det er sådan, Kore-eda opfatter filmen, der modtog Guldpalmen i Cannes.
   Shoplifters er næsten en sentimental film noir. Det er muligt på én gang at knibe en tåre og nære en vrede. Ikke siden Nobody Knows har Kore-eda ramt hjertet så hårdt og så rent.



   
I 2019 kom Kore-eda til Venedig med sin første ikke-japanske produktion. La Vérité er en fransk familiehistorie om en aldrende diva (Catherine Deneuve), der har svært ved at blive ældre og kæmper med sin rolle i en lille scifi-film, der bruger tidsrejsemotivet. Uden for settet har hun besøg af sin datter (Juliette Binoche) og dennes amerikanske mand (Ethan Hawke), som er en tv-skuespiller med misbrugsproblemer.
   Mor/datter-forholdet bliver behandlet både i realistisk form og på metatekstuel vis, i filmen-i-filmen, hvor en mor forlader sin datter og ender med at være yngre end hende. Ludivine Saigner spiller stjernen fra den yngste generation, som ikke har megen respekt for - eller tålmodighed med - al den gamle tradition og historie, som Deneuves karakter inkarnerer.


STILEN er stille og rolig. Kore-eda rammer den bittersøde franske tone, hvor morskab, tårer og tænksomhed er forenet i melankolsk realisme. I finalen er der både forsoning og fandenivoldsk optimisme. Det er helt, som det skal være. La Vérité virker dog mere som en opgave, Kore-eda løser til lejligheden. Jeg vil hellere følge ham hjemme i Japan. 




Shoplifters (Manbiki kazoku). Instr. og manus: Hirokazu Kore-eda. Foto: Ryûto Kondô. 121 min. Japan 2018. Dansk premiere: 11.10.2018



Foto: AOI Promotion/ Filmbazar.dk
Første del af artiklen stod i Weekendavisen Kultur 12.10.2018

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar