Translate

lørdag den 11. januar 2020

Isabella Eklöf: Holiday (2018)


PRINSESSEN OG TROLDEN
Et #metoo-eventyr om magt og jagten på identitet 

Af BO GREEN JENSEN

SASCHA lander ved Bodrum på den tyrkiske riviera. Hun er en spinkel kvinde først i tyverne. Hun klæder og fører sig som et billede på erfaring, men fordi hun er alene, kan man se, hvor udsat og usikker hun er. Det er ganske hjerteskærende.
   Holiday sætter sin tone med det samme. Filmen følger som regel med Sascha, men alting er vist i halve og hele totalbilleder, som ser tingene på en vis afstand. Fortællersynsvinklen er ikke empatisk. Der er en faktor af distance, som giver filmen et observerende præg. I begyndelsen virker den kynisk og hård.
   

MEN verden ser godt i solen. Sascha bliver ikke standset i tolden og drager et lettelsens suk. Hun ligner en hvilken som helst dansk feriepige, men i bagagen ligger 50.000 euro, som gangsteren Michael har ventet på. De skal enten vaskes hvide eller investeres i narkotika. Det er vist nok den slags handel, som Michael lever fyrsteligt af, men det kommer sig ikke så nøje. Det er Saschas film, og den handler om noget andet. Hvis hun ikke er interesseret, er tilskueren automatisk også lidt ligeglad.
   Sacha er ung, og hun vil noget andet. Først og fremmest vil hun fyre den af. Hun venter utålmodigt på hotellet, hvor to guider synger »Ostesangen« til ære for turisternes børn. Det hele er lidt tacky, synes Sascha. Hun er nødt til at låne af kassen, da hendes kreditkort bliver afvist. Senere får hun lussinger af mellemmanden. Sascha siger, at hun ved, det var dumt. Det må være hendes første tur som kurer.
   Snart bliver hun installeret i huset, hvor Michael lader nåde gå for ret og siger velkommen i familien. Det er ikke en rigtig familie. Den består af Michaels håndlangere, kiksede mænd i forskellige aldre, et par let brugte kvinder og nogle børn. Relationerne bliver aldrig forklaret. Igen er Sascha ikke så interesseret.
   Hun er til gengæld interesseret i Michael, der tager hende med i de dyre butikker på havnen og køber smaragdøreringe. Prinsessen fortjener det bedste, siger han. Michael er brutal og erfaren. I begyndelsen synes hun sikkert om den farlige aura, han udsender. De elsker på sengen. Alle tager stoffer og drikker i solen. Det er et helt andet liv end hjemme på Amager, hvor karaktererne vist nok kommer fra.


  
IMENS tager historien form i det stille. Holiday blander mange slags fortælling, fra eventyr og romantisk krimi til noget mere – meget mere - realistisk og absurd. Især er filmen en dannelsesskildring om tabet af uskyld og tilegnelsen af erfaring. Samt et moralsk lærestykke om, hvordan bordet fanger, før man ved af det.
   Der er reminiscenser af The Sopranos i surrogatfamiliens omgangsform. De bedste fællesscener er forrygende godt orkestreret. Når »familien« er på stranden og skræmmer andre badegæster væk. Når alle er på stripklub eller fester i grimt badetøj. Det er sådan nogle mænd, der går med sokker i sandalerne. Kvinderne prøver at ligne dyrt nips. Quentin Tarantino møder Michael Haneke, men især må Isabella Eklöf have set gangstere-i-solen film som Jonathan Glazers Sexy Beast (2000). 
  

SASCHA begynder at kede sig lidt. I iskøen møder hun to hollændere. Den ene kunne sagtens være en prins. Trolden Michael har farlige sider. Han bedøver Sascha og arrangerer hendes krop i forskellige stillinger, hvor hun bare er en ting, en bizar slaskedukke. 
   Et familiemedlem dummer sig og bliver tortureret. Imens ser Sascha tegnefilm med børnene i huset. De skruer bare højere op for musikken.
   Midt i filmen sidder en voldsom sexscene, som ikke ser ud til at være fingeret. Det er efter torturen, som foregår off screen. Det er hende, der begynder, men han vil ikke holde op. Han slår, mens hun har ham i munden. Hun vil gerne gøre modstand, men tør ikke trodse den brunstige mand. Han tager hende, som var der tale om hævn.
   Holiday er blevet vist på mange festivaler, fra Sundance til London og Göteborg. Den vandt førstefilmsprisen på CPH PIX. Alle vegne er det dén scene, som publikum reagerer stærkt på. Den bliver set som kvindefornedrende pornografi. Eller lovprist for sin hudløshed.*
   Den er dog noget mere. Ikke siden den lange voldtægt i Gaspar Noës Irréversible (2002) har man følt et så akut ubehag. Og dog er det bare, som hård sex ser ud. Det er, fordi hun siger fra, og han ikke hører efter, at den insisterende scene bliver så betydningsfuld. Selve sjælen i #MeToo er bogstaveliggjort.
   

DER er stadig to akter tilbage. Sascha bliver glad for den hollandske prins, som er en fri og filosofisk sjæl. Trolden ser, at prinsessen er ved at trække sig ud. Det bliver farligt at være i Bodrum. Men alle får, hvad de fortjener. Selv Sascha. Det slutter et helt andet sted, end man tror.
   Holiday er en sylespids film, bitter, skarp og suverænt observeret. Victoria Carmen Sonne har den store rolle som Sascha, og hun bærer den uden at blinke. Hun er absolut begynder i en verden for erfarne. I trolden Michaels rolle er Lai Yde præcis så ubehagelig, som han skal være. 
   Isabella Eklöf har skrevet sammen med Johanne Alhgren og tilrettelagt de klare billeder i samråd med fotografen Nadim Carlsen. Det er gjort så elegant, at man vil genopfriske gamle begreber som auteur og mise-en-scène. Eventyr kan også handle om voldtægt og jagten på identitet. Det er den sikreste danske debutfilm siden Vinterbrødre.

*) Danske Filmkritikere kårede Holiday som Årets Bedste Danske Film 2018. Victoria Carmen Sonne modtog foreningens Bodil-pris for Bedste Kvindelige Hovedrolle, og Lai Yde vandt en Bodil for Bedste Mandlige Birolle. Nadim Carlsen modtog årets fotografpris. Danmarks Filmakademi nominerede Holiday i seks kategorier, men filmen modtog ingen Robert-priser.



Holiday. Instr.: Isabella Eklöf. Manus: Johanne Algren og Isabella Eklöf. Foto: Nadim Carlsen. 90 min. Danmark-Holland 2018. Dansk premiere: 11.10.2018




Foto: Jonas Lodahl/ Apparatur Film/ REEL Pictures
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 12.10.2018

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar