DA ALFAHANNERNE FALDT
#MeToo-bevægelsens origin story
Af BO GREEN JENSEN
ILDEN kom fra flere sider, da seriekrænkeren Harvey Weinstein blev fældet i 2017. Det var to journalister fra The New York Times, Jodi Kantor og Megan Twohey, som først formulerede anklageskriftet. Det skete i to artikler, som havde været år undervejs. Den første blev trykt den 5. oktober. Samtidig brugte Ronan Farrow et bredere lærred til sin store afsløring i The New Yorker. Første del var på gaden den 10. oktober.
Af BO GREEN JENSEN
Der var andre forsøg, men det var de to eksponeringer, som Trolden ikke kunne true ihjel eller betale sig fra. Begge arbejdede for #MeToo-bevægelsen, som for alvor fik moment det efterår. Farrow skrev siden Catch and Kill: Lies, Spies, and a Conspiracy to Protect Predators, mens Kantor og Twohey samlede sagens akter i She Said: Breaking the Sexual Harassment Story That Helped Ignite a Movement. Begge bøger udkom i efteråret 2019.
DET er væsensforskellige skrifter. Farrow gør en dyd af at gå efter manden og udfordre myten om objektiv journalistik. Kantor og Twohey bruger Weinstein som case story i en større udredning af systemisk chikane og misogyni. Kulturkritikeren Susan Faludi så i She Said et feministisk sidestykke til All the President’s Men (1974), Bob Woodward og Carl Epsteins ikoniske bog om Watergate-sagen. Det har uden tvivl glædet de skrivende kvinder. Det er undersøgende journalistik, når denne er klarest og bedst.
FILMEN efter bogen er lige så præcis i sin praksis. Tyske Maria Schrader iscenesætter forløbet med solidarisk distance, og Zoe Kazan og Carey Mulligan spiller Kantor og Twohey med samme diskrete star quality, som Robert Redford og Dustin Hoffman gav Woodward og Bernstein i Alan J. Pakulas nyklassiske filmudgave af Alle præsidentens mænd (1976).
Der er ingen slibrige rekonstruktioner. Enkelte episoder er antydet: vandet løber i et tomt badeværelse; et bånd med Weinstein og hans offer bliver afspillet, mens kameraet kører gennem affolkede hotelgange. Der er heller ingen grådkvalte vidneudsagn. Schraders film undgår på den måde at blive krænkelsesporno. Det er formen, der truer i tv-dokumentarer om Simon Spies eller Hugh Hefner, hvor det ikke kan blive udpenslet nok.
FILMEN har en god prolog. I 2016 bliver Twohey overfuset af en frådende Donald Trump. Herefter går hun på barselsorlov og vender først tilbage, da Kantor er langt med sin Weinstein-research. Så Twohey er skeptisk, for Trump blev jo valgt. Problemet er altid at få udtalelser til citat. Ingen vil stå frem. Endelig forpligter Ashley Judd sig på sagen.
Ashley Judd spiller selv Ashley Judd. Et andet vigtigt vidne, Laura Madden, som vægrer sig ved at stå frem, bliver spillet af Jennifer Ehle. Gwyneth Paltrow, hvis vidnesbyrd er stærkt eftertragtet, er aldrig i billedet, men hun donerer sin stemme. Donald Trump er derimod speaket af James Austin Johnston. Patricia Clarkson er redaktionschef Rebecca Corbett, Andre Braugher spiller den ansvarshavende chefredaktør, Dean Baquet.
Det slørede forhold mellem fiktion og rekonstruktion er ikke nødvendigvis et aktiv for filmen, som i øvrigt blev optaget i udtoningen af COVID-19-pandemien, hvor regler om forsamlingsantal og fysisk afstand stadig prægede den sociale adfærd. Der er en underlig affolkethed i miljøet, som stikker mere i øjnene nu. Æstetisk er filmen bestemt på det jævne.
Weinsteins advokat og revisor fungerer som Deep Throat-kilder. Omsider møder Weinstein selv op på redaktionen. Hans stand-in er filmet fra siden og ryggen, midt i en kortege af rygklappere og facilitatorer. Den kompakte fremtoning er ramt på et hår. Twohey tager samtalen med den råbende flok. Kameraet bliver på Carey Mulligans ansigt. Hun lader sig ikke rokke. Det gør ingen på avisen i forløbet.
SCHRADER satser på dokumentation og metode. Det samme gjorde Twohey og Kantor i deres dybe research. Med She Said har #MeToo-bevægelsen fået sin hidtil mest sobre og sikre fremstilling. Der gik endelig hul på betændelsens kerne, da alfahannerne faldt.
På filmfestivaler var Weinstein en konge: magtfuld, arrogant og brutal. I Cannes kunne han gøre stort set, hvad han ville, da Miramax var i sit zenit. For så vidt var vi alle facilitatorer. Nu er priserne annulleret, privilegierne rullet tilbage, medaljerne flået af. Det sker med en vis panikslagen skadefryd. Det er, som om man kan reparere systemet ved at straffe Weinstein på alle mænds vegne. En skærmtekst oplyser, at Trolden afsoner en fængselsdom på 23 år. Der er siden lagt flere livstider til. Nøglen til buret er kastet langt væk.
Se også Lone Scherfig | Lynn Barber: An Education (2009) [Bogen og filmen]; Isabella Eklöf: Holiday (2018); Ridley Scott: The Last Duel (2021); Abort på film | L'événement/ Happening/ Hændelsen (2021); Abort på film | Call Jane (2022) [Kvindernes kampdag 2023]; Céline Sciamma: Portræt af en kvinde i flammer (2020); Sparks | Leos Carax: Annette (2021); Dronningen (Bedste biograffilm 2019 nr. 8]; Bogen og filmen: Mothering Sunday/ Helligdag (2021); Alex Garland: Men (2022) [Horror 100]; Gloria Steinem | Julie Taymor: The Glorias (2020); Stoisk feminisme: Ruth Bader Ginsburg 1933-2020; Satans kvinder: Akelarre/ Coven (2020]; Gaspar Noé: Lux Æterna (2019); Lars von Trier: Antichrist (2009) [Horror 100]; Emerald Fennell: Promising Young Woman (2020) [Oscars 2021]; Efter Leskov: Lady Macbeth (2016) + Heksen er død: Sylvia Plath 1932-1963.
She Said. Instr.: Maria Schrader. Manus: Rebecca Lenkiewicz. Foto: Natasha Braier. 128 min. USA 2022. Dansk premiere: 17.11.2022.
Ronan Farrow: Catch and Kill - Sex, løgne og mediernes beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere. Oversat af Ninna Brenøe. 454 s. Forlaget Klim, 2020.
Ronan Farrow: Catch and Kill: Lies, Spies, and a Conspiracy to Protect Predators. 448 s. Little, Brown and Company, 2019.
Jodi Kantor & Megan Twohey: She Said - Breaking the Sexual Harassment Story that Helped Ignite a Movement. 320 s. Penguin Press, 2019.
Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, SkyShowtime/ TV2PLAY | SkyShowtime, YouTube Movies
Anmeldelsen indlæst og lagt på Weekendavisen.dk 17.11.2022 [ikke bragt i den trykte udgave]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar