Pete Docter: Soul/Sjæl (2020) [Oscars 2021]

EN KOSMISK REGNEFEJL

Pete Docters Pixar-film kan noget særligt

Af BO GREEN JENSEN

ANIMATIONSFILMEN Sjæl er Pixar-studiets 23. titel i fuld spillelængde. Den første var John Lasseters prægtige Toy Story, som revolutionerede faget i 1995, da den beviste, at computerskabte billeder havde fremtiden for sig.

   Meget har ændret sig i mellemtiden. For eksempel blev Lasseter fjernet fra Pixar i 2017, da #MeToo-bevægelsen var i zenit, og Sjæl er den første af studiets produktioner, som ikke får biografpremiere. Det skyldes Covid-pandemien, men passer nok moderselskabet udmærket. Pixar, Marvel, 20th Century (Fox) og Lucasfilm er annekteret. Om føje tid ejer Disney alverden.

HELDIGVIS kan Pixar-film stadig noget særligt – især når de er instrueret af Pete Docter. Docter gjorde sig først bemærket med Monsters, Inc. (2001), hvor uhyrerne var bange for børn, ikke omvendt. Det var dog med Op! (2009), at han for alvor lagde afstand til feltet. En enkemand nægter at sælge huset, hvor han og hustruen havde deres liv. Ved hjælp af balloner flyver han væk. For første gang er alderdom skildret realistisk i en animationsfilm.

   Kronstykket var Inside Out/Inderst inde (2015), som modtog en Oscar. Filmen udspiller sig i sindets maskinrum, hvor kropsliggjorte karakteregenskaber – Glæde, Triste, Frygt, Vrede og Afsky – arbejder på at vedligeholde en personlighed (som tilhører den 11-årige Riley, der har en svær tid). Ideen med at gestalte de menneskelige temperamenter kunne være hentet fra Antikken. Det samme gælder sjælenes ophav, hvor alting begynder før livet i Soul.

FOR newyorkeren Joe Gardner har der aldrig været andet end musik – og musikken var altid frit flydende jazz. Han var og er en stor pianist, men der kom ikke rigtigt en chance. Årene gik, og hyren skulle hjem. Han turde aldrig satse for alvor. Imens blev han en god musiklærer.

   Filmen begynder samme dag, som lykken smiler. En gammel elev husker Joe, da Dorothea Williams, en feteret saxofonist, skal bruge en pianist til sit band. Hun er skeptisk, men bliver overbevist, da hun – og vi – ser, hvordan Joes bevidsthed ånder i musikken. Joe danser hjem gennem byen. Han ser ikke det åbne dæksel i vejen – og falder ned i hullet for at dø.

»DET kan ikke være rigtigt!« råber vi med pianisten. Så han løber den modsatte vej på transportbåndet, som fører op til det øverste lys i »Det Store Hinsides«. Han falder af og lander i »Det Store Inden«, hvor livet begynder. Først ligner alle sjæle hinanden. Så træner de med en håndplukket mentor og finder hver sin bestemmelse.

   Joe Gardner bliver forvekslet med en svensk børnepsykolog. Han får til opgave at tage sig af sjæl 22, der har tirret mentorer fra Abraham Lincoln til Moder Teresa. 22 kan ikke se sin særlige ting. Hun vil ikke livet, Joe vil ikke andet. De bliver sammen sendt tilbage og får forbyttet deres kroppe. Imens prøver himlens sjæleoptæller at korrigere den kosmiske regnefejl.

DET er fascinerende at følge, hvordan ideer fra platonisme og kristendom bliver filtreret. Det har altid været Docters force, at han gør den filosofiske tyngde så let. Jeg ved ikke, om Sjæl kan bære lige så mange gensyn som Op! og Inderst inde, men det er en fremragende før- og efterlivsfabel.

   Sjæl er samtidig en hyldest til jazz. Docters film er vaccineret mod identitetspolitiske anklager om kulturel appropriation, fordi afro-amerikaneren Kemp Powers er medforfatter. Powers har bl.a. skrevet One Night in Miami (2020), hvor han forestiller sig et møde mellem Malcolm X, Jim Brown, Sam Cooke og Muhammad Ali i 1964. Trent Reznor og Atticus Ross har skrevet det bærende score, men John Batiste har komponeret og arrangeret jazz-sekvenserne.

   Det burde ikke være nødvendigt at redegøre for filmskabernes etniske baggrund. Men tiden kræver korrekte papirer. Først ligner alle sjæle hinanden. Mon ikke det også gælder til sidst?

Soul var Oscar-nomineret i 3 kategorier: Best Animated Feature (Pete Docter, Dana Murray), Best Original Score (John Batiste, Trent Reznor, Atticus Ross) og Best Sound (David Parker, Coya Elliott, Ren Klyce). Filmen vandt i de to første kategorier.

Soul (Sjæl). Instr.: Pete Docter. Manus: Mike Jones, Kemp Powers, Pete Docter. Foto: Katt Aspbury, Ian Megibben. 100 min. USA 2020. Dansk premiere: 25.12.2020 (streaming).

Fotos: Pixar Animation Studios/ Walt Disney Studios/  Hollywood Reporter (Pete Docter Cartoon)/ Cinematerial/ Filmaffinity/ MovieStillsDB

Filmen streames på Disney+

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.01.2021

Andrew Stanton: WALL-E (2008) [Sci-Fi 100]

 
HJEM TIL JORDEN

Pixars bevægende robinsonade

 
Af BO GREEN JENSEN

PÅ en ødelagt Jord kører industrirobotten WALL-E omkring og samler affald. Den sorterer det, beholder de mest interessante effekter og bygger vaklende tårne af resten.

   Det har den gjort i 700 år, mens resterne af menneskeheden er på krydstogt i rummet på ubestemt tid. Stadig mere fede og formløse sidder de og slikker syntetisk sol på Lido-dækket, mens maskinerne sørger for softdrinks og holder fartøjet Axiom vedlige.

   Axiom var det sidste rumskib, som selskabet Buy n Large sendte afsted. WALL-E er tæret og ramponeret, men hans solcelle genoplades ved daggry. Han kan arbejde til evig tid, hvis det skal være.
   Engang var WALL-E en standardmodel – navnet er et akronym for »Waste Allocation Load Lifter-Earth-class« (Watthoved Affalds Ladnings Løftnings Element). Nu er han den sidste af sin slags. Himlen anes kun i glimt. Man ser, at alt blev forsøgt, før menneskene rejste. I affaldsdyngerne står både vindmøller og atomreaktorer.

   WALL-E er en nysgerrig rustbunke, der med tiden har udviklet en sentimental karakter. Hans længsel er aldrig mere akut, end når han svømmer hen til musicalen Hello, Dolly (1969), som er lagret på et videobånd. To numre, »Put On Your Sunday Clothes« og »It Only Takes a Moment«, har magisk betydning for WALL-E. I det første ser man et fællesskab danse. I det andet ser man et par holde hænder.

ROBOTTENS verden ændrer sig, da et fartøj lander med en EVA (»Extraterrestrial Vegetation Evaluator«) ombord. EVA er en knivskarp, supersonisk sonde af seneste menneskefrembragte slags. Hun kan vælte fem tankskibe med en skudsalve fra sin snehvide fiberglasfinne.

   WALL-E er forelsket, og ved standhaftighed lykkes det ham at etablere en forbindelse. Imidlertid går EVA i direktiv-modus og lukker ned, da de finder en spirende plante i asken. Et skib flyver EVA tilbage til Axiom. WALL-E er med som blind passager. Nu skal de sovende mennesker vågne. I henhold til en gammel plan for genkolonisering har skibets maskiner en stående ordre om at vende hjem til Jorden, når fotosyntese atter er mulig.

   Der er dog også en kontraordre, som får Axioms autopilot til at opføre sig som computeren HAL i 2001: A Space Odyssey. Sammen med E.T., Star Wars, Alien, This Island Earth og 10-12 andre sci-fi-klassikere, udgør Stanley Kubricks fabel den tematiske klangbund for WALL-E. Andrew Stantons ambitiøse animationsfilm er den seneste i en lang række grænseafsøgende familiefortællinger fra Pixar-studiet. Han opsummerer præmissen således: »Hvad nu hvis menneskeheden forlod Jorden og glemte at slukke den sidste robot?« Der har næppe nogen sinde været en familiefilm med så mørkt et tema og så store ideer.

FILMENS første time er regulært mageløs. Der er en detaljeret lydside, men ingen egentlig dialog og ikke andre skikkelser end to knitrende robotter og en sejlivet kakerlak. WALL-E’s rutiner er slapstick-vignetter i klasse med Charlie Chaplins. Den manende økologiske lignelse er dyb og alvorlig som i en fabel for voksne. Meget må forklares for de mindste, men det vil være gode og frugtbare samtaler.

   På Axiom er stilen rundere og handlingsgangen mere grotesk. Endelig bliver filmen patetisk og meget motivtung. Man har forstået det bærende budskab, længe før Peter Gabriel begynder at synge »Down to Earth«, om den ødelagte hjemplanet, sammen med Sowetos børnekor.

   Men WALL-E er en charmetrold, og der er et overskud af ideer i eksponeringen af hans ensomme tilstand. Hele salen – eller stuen – holder vejret sammen med EVA, da WALL-E har fået slettet sit væsen, sin erindring, alt der gør ham til en følsom og intelligent maskine. Der er ingen falsk humor i WALL-E. Selv kærligheden holder stand. Det er sikkert og meget bevægende gjort.

Robinsonader i rummet: Duncan Jones: Moon (2009); Ridley Scott: The Martian (2015); Claire Denis: High Life (2018).

WALL-E. Instr.: Andrew Stanton. Manus: Andrew Stanton & Jim Reardon. 98 min. USA 2008. Dansk premiere: 29.09.2008.

Fotos: Disney/ Pixar/ CineMaterial/ FilmAffinity/ Criterion Collection/ Art of the Title (WALL-E End Credits) YouTube (clips + trailer)

Filmen streames (august 2025) på Apple TV+, Blockbuster, DISNEY+, Rakuten TV, SF Anytime, YouTube Film

2K Blu-ray fra Disney Pixar Classics 04.02.2008

4K UHD + 2K Blu-ray fra The Criterion Collection (Spine #1161) 22.11.2022

Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 29.08.2008