Translate

lørdag den 22. februar 2025

J Blakeson: I Care A Lot (2020) [Noir 100]

 

ET FULDENDT KIRSEBÆR
Rosamund Pike inkarnerer tidsånden

Af BO GREEN JENSEN

TIDSÅNDEN aflæses bedst i de typer, vi dyrker for deres stil i fiktionen. For 80 år siden, da noir blev en selvbevidst krimi(sub)genre, så vi op til begærlige kvinder som Barbara Stanwyck i Double Indemnity (1944. da. Kvinden uden samvittighed). I 1992 var det Sharon Stone, der brugte sin seksualitet i Basic Instinct. Skamløsheden gjorde udslaget: selve den frejdige amoral.
   Marla Grayson er professionel værge. Hvis myndighederne skønner, at en ældre person ikke kan tage vare på sig selv – og hvis ingen i den nærmeste familie står til rådighed – bliver en autoriseret omsorgsgiver beskikket. Med ansvaret følger fuld rådighed over ejendom, økonomi og velfærd. Systemet findes i USA. Går man grådigt til værks, er det en guldgrube.



MARLA er en benhård kvinde i 40 års-alderen. Rosamund Pike eksponerer figuren med den samme dydsirede hæmningsløshed, som hun brugte i Gone Girl (2014, da. Kvinden der forsvandt), David Finchers film efter romanen af Gillian Flynn. Amy Dunne kunne på samme måde indgyde tillid, få autoriteterne på sin side og lade modparten virke hård og ufølsom.
   I første scene af I Care A Lot bliver Marla antastet af sønnen til en umyndiggjort kvinde. Manden raser, truer og fremstår forstyrret. Dommer Lomax er på fornavn med Marla. Han lytter til hendes fornuftige, ganske let forurettede tale og giver hende endnu mere carte blanche.
   Så i begyndelsen er der slet ingen skyer. Marla og kæresten Fran (Eiza González) har væggen fuld af værgemålsportrætter. En læge (Alicia Witt) giver kvinderne staldtips. Det gælder om at finde »et kirsebær« – en rig pensionist uden aktiv familie – og få dommeren med på ideen. Som det første sætter de huset til salg. Marla har gjort op med sig selv, at hun ikke er et lam, men en løvinde.



TONEN i J Blakesons moderne moralspil er kælen, raffineret og klar. Der er ingen forsøg på at forklare Marla som karakter. Vi skal holde med hende – det er svært – og vi skal studere fænomenet med fascineret interesse, hvilket er let. Marla nærer ingen illusioner. Det skulle da være om sin dømmekraft.
   For en skønne dag er der komplikationer. Jennifer Peterson (Dianne Wiest) ligner et perfekt kirsebær. Hun har orden i økonomien. Der ligger til og med diamanter i hendes bankboks, som Marla tømmer, mens hun vaper og studerer lysets genskin i sine pumps. Den grånende kvinde bliver anbragt, men hendes kriminelle søn er skuffet, da Mor ikke kommer til mødet. Han har som altid købt makroner og eclair.
   Den vækstudfordrede gangster bliver spillet med stor autoritet af Peter Dinklage (Tyrion Lannister fra Game of Thrones). Han og Marla forstår hinanden. Han har en hær til sin rådighed. Han eksisterer bare ikke officielt.



EN krig på – især – attitude begynder. Filmen er et misantropisk jonglørnummer, der på én gang skal holde tre bolde i luften: galgenhumor, sanselig spænding med jævnlige tvist og en grundfarve af moderne noir.
   Det bliver virkelig spændende, voldsomt og mørkt. Og det er alligevel morsomt og let. Neo-noir har udviklet sig til en semi-okkult minigenre i ånden fra David Lynch og disciple. I I Care af Lot er vi snarere tilbage ved kilden.
   I Care A Lot er skåret skarpt. Der scores billige #MeToo-point, og filmen dækker sig ind med en krølle af hybris. Men ellers passer pengene: I Care A Lot er et frisk kirsebær, der viser, at genren altid kan bruges.


Fotos: Black Bear Pictures/ Netflix/ Amazon Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på AMAZON PRIME, MAX, VIAPLAY
2K Blu-ray fra Remain in Light (Frankrig) 02.02.2022
Anmeldelsen trykt i Weekendavisen Kultur 26.02.2021

Ingen kommentarer:

Send en kommentar