Ken Loach: Route Irish (2010)

KRIG OG FORRETNING

Sikkerhedsindustriens soldater

Af BO GREEN JENSEN

TITLEN er taget fra navnet på vejen, der fører fra lufthavnen til den grønne zone i Bagdad. Her døde Frankie (John Bishop), som bliver begravet i begyndelsen af Ken Loachs Route Irish. Bisættelsen finder dog sted i Liverpool, hvor Frankie og Fergus (Mark Womack) voksede op. De gjorde tjeneste i Afghanistan sammen, og det var på Fergus’ anbefaling, at Frankie tog arbejde i et privatejet sikkerhedsselskab.

   Fergus sørger over sin ven. Sammen med familien lytter han til den blomstrende tale, som repræsentanten for selskabet holder. Han har selv været ansat og kan høre, at adskilligt i forklaringen skurrer. Sammen med vennens kæreste (Andrea Lowe), der som den eneste vil vide af ham, beslutter Fergus at afdække sandheden. I det mindste vil han gøre alt for at indkredse den.

   Det står hurtigt klart, at Frankie blev ofret, fordi han vidste noget, der kunne true selskabets position. Hovedparten af scenerne udspiller sig i England, men der klippes til hektiske flashbacks fra krigen i Irak. Filmklip fra to mobiltelefoner bliver brugt til rekonstruere det skete. Det er, som man forventer: tarveligt, kynisk og unødvendigt.

ENHVER Ken Loach-film kritiserer kapitalismen, og Route Irish er ingen undtagelse. Loach og Paul Laverty, hans faste manuskriptforfatter, tager med vilje ikke stilling til krigen, men retter vreden mod de forretningsmænd, som profiterer på konflikten. Filmens britisk ejede firma svarer til virkelighedens amerikanske Blackwater.

   Route Irish bliver gradvist en variation over den gængse konspirationsthriller. Én mand trænger ind i labyrinten, leger kispus med dukkeførerne, tager sin hævn og rammer komplottets bagmænd i hjertet. Filmen begynder selvretfærdigt og tv-agtig, men spiller sig op og bliver virkelig for tilskueren i en lang og ubønhørlig scene, hvor Fergus tvinger en tilståelse frem ved den forhørsmetode, som kaldes waterboarding.

LOACH er sikkert bedst, når han skildrer den britiske nutid og fokuserer på samfundets nederste lag. Imidlertid har han i årenes løb skabt en kort, tæt liste af titler, som forkynder det politiske budskab i genrer som spændingsdrama og historiske krigsfilm: Black Jack (1979), Fatherland (1986), Hidden Agenda (1990), Land and Freedom (1995), Carla’s Song (1996) og The Wind that Shakes the Barley (2006).

   Route Irish føjer sig til disse titler, og dét gør den både fyndigt og smukt. Filmen får især demonstreret, at bekendelse under tortur ikke nytter. Alt slutter med et brag og en sarkastisk besked på en håndskreven seddel. Loach har haft svært ved at skabe ægte suspense, fordi han ikke kunne finde balancen mellem sagen og formen. Denne gang lykkes kunsten, uden at historien, karaktererne eller moralen taber i styrke.

SKØNT drabene forløser, er det en væsentlig pointe, at hævntørsten trækker Fergus ned på sin modstanders niveau. Filmen var færdig til Cannes Festivalen 2010, men kunne dog være en kommentar til de amerikanske sikkerhedsstyrkers likvidering af Osama bin Laden. Der bliver stadig begået tragiske fejl, og for hver soldat i Irak er 100 personer ansat i kommercielle servicefunktioner. Loach formulerer sig klart i Route Irish: Når krigen mod terror bliver en forretning, er det tid til at kalde tropperne hjem.

Se også Kathryn Bigelow: Zero Dark Thirty (2012) [Re: 9/11]; Paul Schrader: The Card Counter (2021).

Se også Ken Loach: Sorry We Missed You (2019); Ken Loach: I, Daniel Blake (2016); Ken Loach: The Spirit of '45 (2013); Ken Loach: The Angels' Share (2012).

Route Irish. Instr.: Ken Loach. Manus: Paul Laverty. Foto: Chris Menges. 109 min. UK-Frankrig-Italien-Belgien-Spanien 2010. Dansk premiere: 01.06.2011.

Fotos: Sixteen Films (Josh Barratt)/ Why Not Productions/ Wild Bunch/ Alta Producción/ Canal+/ Canto Bros/ CinéCinéma/ Cinéart/ Diaphana Films/ France 2 Cinéma/ France Télévisions/ Inver Invest/ Les Films du Fleuve/ MEDIA/ Magasin Duck Liège/ Modal Installation/ North West Vision/ Sofica UCG/ Tornasol Films/ Urania Pictures/ Artificial Eye/ Camera Film/ CineMaterial/ Festival de Cannes/ KenLoachFilms [YouTube Clip]

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, MUBI

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 02.06.2011.