Cristian Mungiu: Bacalaureat/ Graduation/ Prøven (2016)

I VIRKELIGHEDEN ER DER INGEN MUSIK

Mungiu er blandt Europas store socialrealister

Af BO GREEN JENSEN

MAJ 2017: DET er allerede ti år siden, at 4 måneder, 3 uger & 2 dage (2007) væltede Cannes Festivalen og blev en stille succes verden over. Instruktøren Cristian Mungiu, som dengang var 38 år, fik status som ambassadør for »den rumænske bølge«, der havde været undervejs allerede i Hr. Lazarescus sidste rejse (2005) af Cristi Puiu og 12:08 øst for Bukarest (2006) af Corneliu Porumboiu.

   Mungius film skildrede forretningsgangen omkring en abort, som to unge kvinder bogstaveligt satte livet på spil for at få i stand. Otilia (Anamaria Marinca) gjorde alt for at hjælpe sin desperate veninde (Laura Vasiliu). Der var ingen lykkelig udgang på forløbet, men publikum sad tilbage med en lutrende følelse af at have set et menneske gøre sit yderste for en anden.

   Filmskaberne fra Rumænien har udviklet sig vidt forskelligt. Mungiu – der også er studiechef og producer på mange kollegaers film – står stadig som humanisten og socialrealisten blandt de efterhånden midaldrende instruktører, som voksede op under diktatoren Nicolae Ceausescu, men debuterede efter systemskiftet.

BACALAUREAT skildrer de moralske skred, som finder sted, da en far i den bedste mening forsøger at købe en god eksamenskarakter til sin datter. Filmen kortlægger korruptionens nuancer og ser problemet som en folkesygdom, men den handler især om en far og en datter, der altid har set sig selv som et team.

   Kirurgen Romeo Aldea (Adrian Titieni) og hustruen Magda (Lia Bugnar) kom som nyudklækkede kandidater til provinsbyen Cluj-Napoca. Det var i 1991, da der herskede optimisme efter afsættelsen af Ceausescu.

   Mange i generationen – som også er Mungius – valgte at migrere mod vest, men Romeo og Magda forpligtede sig på hinanden og Rumænien. Fremtiden tegnede lys. Det blev mere eller mindre taget for givet, at velfærd og retskaffenhed ville følge med afmonteringen af statskommunismen.

EFTER 25 år er optimismen både død og begravet. Romeo arbejder uden begejstring, og Magda er kronisk deprimeret. Han ser en tidligere patient, men forholdet skal ikke føre til noget. Romeo har affundet sig med, hvordan tingene blev – men sådan skal det ikke være for datteren Eliza (Maria Dragus), der er ved at tage sin studentereksamen.

   Familien har arbejdet – sammen og hårdt – på at gøre pigen til en eliteelev. Nu venter en britisk universitetsuddannelse. Sidste formalitet er den afgangsprøve, som Eliza skal op til, da filmen begynder. Det er vigtigt, at hun scorer en høj karakter. Så kan alting i og for sig blive ved, som det vil.

   Her bliver Romeo svigtet af skæbnen. Han sætter datteren af ved skolen. Hun skal gå et lille stykke og bliver udsat for et seksuelt overgreb. Bagefter må hånden forbindes. Hun er rystet, men stort set i et stykke. Det er bare et vidt åbent spørgsmål, om hun kan gøre sit bedste ved Prøven.

ROMEO vil ikke tage chancer. Han beslutter at inkassere den goodwill, som hans blakkede status kan mønstre. Først lægger han følere ud. Så forsøger han sig med camoufleret afpresning og griber endelig til regulær bestikkelse – som alle andre i byen er vant til at gøre.

   Den lokale politichef henviser til den korrupte borgmester. Politimanden spilles med frejdig brutalitet af Vlad Ivanov, som altid inkarnerer den ubekvemme sandhed i Mungius film. Man skal derfor høre efter, når han taler. Det var Ivanov, der foretog den illegale abort i 4 måneder, 3 uger og 2 dage.

   Mens Romeo får tunnelsyn, falder han støt i sin datters agtelse. Eliza vil gerne gøre det godt, men hun vil ikke trækkes ind i de voksnes lurvede kompromiser. Bacalaureat – som havde arbejdstitlen Fotografii de familie – er i det mindste en tillidserklæring til ungdommen. Eksamen bliver derfor afviklet på en anden måde, end lægen har tænkt.

MUNGIU har kun lavet to film siden 4 måneder, 3 uger og 2 dage. Han instruerede et segment i antologifilmen Tales from the Golden Age (2011, da. Den gyldne tid), som han skrev alle fem historier til. Året efter var Dupa dealuri (da. Beyond the Hills) et mørkt og forstemmende billede af livet på et landligt kloster, hvor psykiske lidelser blev fordrevet med middelalderlig eksorcisme.

   Bacalaureat er tættere på gennembrudsfilmen. Der er igen et akut problem, som udstiller de korrupte strukturer. Hovedparten af scenerne udspiller sig i bilen, mens far og datter kører rundt i byen, som ligner en permanent byggeplads. Mungiu skaber spænding uden at ty til æstetiske tricks. Han vil ikke bruge stemningsmusik, for »i virkeligheden er der ingen musik«.

DER findes flere slags socialrealisme. Især gør det en forskel, om kunsten bliver brugt til at kritisere eller konstatere. Nogle film har et politisk budskab; andre nøjes med at iagttage og registrere tingene, som de er.

   Mungius form er et bud på den nødvendige socialrealisme, som vil overleve i biografen, uanset hvor diffus og effekthungrende fremtiden bliver. Han ser klart, dømmer ikke og er hverken idealist eller misantrop. Han laver enkle film om mennesker, der er fanget i indifferente systemer.

   Der vil altid være (god) brug for de film.

Se også Abort på film | Cristian Mungiu: 4 måneder, 3 uger & 2 dage (2007).

Prøven (Bacalaureat). Instr. & manus: Cristian Mungiu. Foto: Tudor Vladimir Panduru. 128 min. Rumænien-Frankrig-Belgien 2016. Dansk premiere: 11.05.2017.

Fotos: Mobra Films/ Le Films du Fleuve/ Why Not Productions/ Wild Bunch/ Romanian Film Board/ Groupana Romana/ Orange/ Canal+/ Ciné+/ Eurimages/ FRance 3 Cinéma/ France Télévisions/ Camera Film/ Wikipedia (Cristian Mungiu au Festival de Cannes 2012 by Georges Biard)/ Unifrance.

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO og iTunes.

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 12.05.2017