DEN HEMMELIGE PILGRIM
John le Carré 1931-2020
Af BO GREEN JENSEN
EFTERHÅNDEN skal man have en vis alder for at huske, hvordan Den Kolde Krig faktisk var. Den begyndte i 1945, endnu før 2. verdenskrig var forbi. De allierede havde gjort fælles front mod aksemagterne, men var ved at trække nye grænser allerede, da man indtog det knækkede Tyskland. Fra 1947, da USA formulerede Truman Doktrinen, til opløsningen af Sovjetunionen i 1991, blev freden udlevet bilateralt. Jerntæppet mellem Øst og Vest fik fysisk skikkelse i 1961, da Berlinmuren blev rejst overnight. I 40 år var det os og dem i en grad, som man næppe begriber i dag.*
DER er kun få steder med fysisk action. Til gengæld er der en labyrintisk intrige, hvis spænding har at gøre med dobbelte loyaliteter, usikker identitet, ideologisk overbevisning, personlig ambition, forhadt og fornægtet klassebaggrund. Alt er set i et skær af tragisk forklarelse. Det er ikke tilfældigt, at George Smiley ligner en præst. Le Carré så selv reminiscenser af »en konspiratorisk Father Brown« i figuren. ****** I et interview fra 2011 sagde forfatteren om sit spionunivers:
Af BO GREEN JENSEN
I samme periode fik vestlig spy fiction sin kronede tid. Der blev dog skrevet i genren længe før da. Allerede antihelten i James Fenimore Coopers The Spy (1821, da. Spionen – en Fortælling fra den nordamerikanske Krig) må leve med sine landsmænds foragt, fordi han opererer undercover. Richard Hannay fra John Buchans romaner og Ashenden fra Somerset Maughams noveller er forløbere for den spionfigur, agent 007, som Ian Fleming fornyede genren med, da han skrev James Bond-romanen Casino Royale (1953). I Eric Amblers romaner fra 1930'erne bliver spejlkrigen mellem de europæiske efterretningstjenester udkæmpet på Balkan og i Mellemøsten.
Graham Greene lagde et etisk filter over stoffet, da han begyndte at skrive om behovet for at tjene, tro og forråde. Det var den litterære tradition – og frem for alt denne politiske virkelighed – som efterretningsofficeren David Cornwell (1931-2020) byggede videre på, da han sprang ud som pseudonymforfatteren John le Carré.
Spionchefen George Smiley er ingen superagent. Han er en lille mand med store briller og en hustru, som bedrager ham. Han er rekrutteret i Oxford, har sit bureaukratiske liv på »The Circus« og ser en russisk tvilling i spionmesteren Karla, som han én enkelt gang har mødt i New Delhi.**
GEORGE Smiley optræder i otte bøger, men er – ligesom stilen – endnu ikke fuldt formet i Call for the Dead (1961, da. Telefon til afdøde) og A Murder of Quality (1962, da. Mord på højt plan). Her minder tonen stadig om guldalderkrimi, og Smiley er mere detektiv end spion.
Han svæver over vandene både i The Spy Who Came in from the Cold (1963, da. Spionen der kom ind fra kulden), romanen, som definerede koldkrigsatmosfæren, og The Looking Glass War (1965, da. Spejlkrigen), som kortlagde det ideologiske landskab. Han medvirker ikke i A Small Town in Germany (1968, da. En lille by i Tyskland), hvor le Carré for alvor finder sin form. Selve »Quest for Karla«-trilogien består af Tinker Tailor Soldier Spy (1974, da. Dame Konge Es Spion eller Spionen der kom ind i kredsen), The Honorable School Boy (1977, da. Spionen der gik sine egne veje) og Smiley’s People (1979, da. Til døden jer skiller).
Efter årtiers tilnærmelser lykkes det at »vende« Karla i Til døden jer skiller. Smiley optræder for næstsidste gang i The Secret Pilgrim (1990, da. Den hemmelige pilgrim), da Jerntæppet er nede, og spillet har ændret væsen. Dels kræver alderen sit. Dels har fjenden andre værdier end i den gode tid, hvor man kendte sine modstandere, fordi de var ligesom vi.
Ved at bøje og strække kronologien, så årtierne flyder ud og flyder sammen, kan det endelig lade sig gøre at bruge en pensioneret George Smiley som la pièce de résistance i den sene (og fremragende) tilføjelse, A Legacy of Spies (2017, da. Spioners arv). Her bliver Peter Guillam, Smileys højre hånd og trofaste lærling, og de øvrige gamle MI6-folk konfronteret med deres handlinger i de aktive år. Romanens nutid er 2016, der henvises til Brexit. Smiley må da være mellem 102 år og 111. En ny tidsånd stiller sig uforstående over for, hvad der var og ikke var nyttigt og nødvendigt.
HVIS John le Carré blev spiongenrens Shakespeare, kunne Len Deighton (f. 1929) være dens Christopher Marlowe. Deighton interesserer sig for andre aspekter af faget i bøgerne om Harry Palmer, rugbrødsagenten med cockney-baggrund, og han fravælger med vilje den kyniske patos hos le Carré i sin fornemme Game, Set, Match-serie om Bernard Samsons kolde krig i Berlin.*** Tættest på le Carré-stemningen kommer Mick Herron (f. 1963) i serien om de forviste MI5-folk fra Slough House.****
Smiley-romanerne er blevet stående som indbegrebet af gode koldkrigsbøger. For øvrigt lever genren, skønt krigen er forbi. Blot er formen nu historisk. Amerikaneren Alan Furst har succes med romaner, der skildrer 1930'ernes magtspil på Balkan og modstandsarbejdet i 40'ernes Frankrig. Der er 15 bøger i serien, som begyndte med Night Soldiers (1988). På dansk foreligger The Foreign Correspondent (2006, da. Udenrigskorrespondenten) og The Spies of Warsaw (2008, da. Warszawas spioner). Senest udkom Under Occupation (2019).
Le Carré bredte emnerne og sit register ud i 90'er-romaner som The Tailor of Panama (1996, da. Skrædderen fra Panama), The Constant Gardener (2001, da. Den standhaftige gartner) – som i Fernando Meirelles' 2005-version med Rachel Weisz og Ralph Fiennes blev en af de bedste biograffilm – og The Mission Song (2006, da. Den gode tolk). Han kom stærkt hjem til koldkrigsuniverset i Absolute Friends (2003, da. Absolutte venner), A Most Wanted Man (2008, da. Marionetten) og Our Kind of Traitor (2010, da. Dimas drøm).
Kort før sin død færdiggjorde han Agent Running in the Field (2019, da. Fri agent). Kort efter udkom Silverview (2021, da. Sølvblik), som sønnen Nicholas Cornwell (alias Nick Harkaway) færdigskrev. De vigtigste værker fra sidste årti er (så langt) A Legacy of Spies og erindringsbogen The Pigeon Tunnel (2016, da. Duernes tunnel).*****
MAN havde vel forsvoret, at en filmudgave af Tinker Tailor Soldier Spy ville være relevant og nå et stort publikum 40 år efter. Alligevel lykkes det svenske Tomas Alfredson (Fire nuancer af brunt, Lad den rette komme ind) at gøre tiden og typerne levende. Gary Oldman har rollen som Smiley, der efter en tid som persona non grata hentes ind for at finde den muldvarp, som Karla har placeret i MI6.
Fire chefer kan komme på tale: Percy Alleline (Toby Jones), Roy Bland (Ciáran Hinds), Bill Haydon (Colin Firth), som svarer til virkelighedens Kim Philby, og Toby Esterhase (David Dencik). John Hurt er den forrige chef, Control, som blev fjernet, og som Smileys væbner Peter Guilllam ses Benedict Cumberbatch (der i 2011 stadig var bedst kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i BBCs moderniserede Sherlock).
Disse mænd færdes til hverdag i The Circus. De er mellemledere, som holder strategimøder i tilrøgede lokaler med dårlig belysning. »It stank of war nostalgia,« sagde John le Carré om det MI6, han arbejdede for i 1950'erne. Man bærer hele liv rundt i ringbind, der kan smugles ud til den dårlige frokost. Det politiske spil er som skak. Det er nødvendigt at udveksle bønder eller ofre en springer i jagten på et tårn. Amerikanerne spiller en mere fysisk poker og griber ofte forstyrrende ind. Dronningen Karla regerer i Kreml og læser begge modstanderes spil.
Tinker Tailor Soldier Spy får sin særlige dybde i historien om kostskolelæreren Jim Prideaux (Mark Strong), som sendes ind i [daværende] Tjekkoslovakiet for hente en sovjetisk militærperson, der efter sigende vil hoppe af. Imidlertid er det en fælde, som den britiske muldvarp og Karla har sat. Prideaux bliver skudt i ryggen, men overlever. Fortællingens ydre spænding kredser om den personlige hævn, som han vil tage til slut.
DER er kun få steder med fysisk action. Til gengæld er der en labyrintisk intrige, hvis spænding har at gøre med dobbelte loyaliteter, usikker identitet, ideologisk overbevisning, personlig ambition, forhadt og fornægtet klassebaggrund. Alt er set i et skær af tragisk forklarelse. Det er ikke tilfældigt, at George Smiley ligner en præst. Le Carré så selv reminiscenser af »en konspiratorisk Father Brown« i figuren. ****** I et interview fra 2011 sagde forfatteren om sit spionunivers:
»For mig er den hemmelige verden simpelt hen en metafor for den større verden, som vi lever i. Hvor vi også svigter hinanden, finder på små historier, iscenesætter livet i stedet for at leve det og så videre. Selv inden for dette tilsyneladende fremmedgjorte samfund, var der en universalitet, som jeg mente, jeg kunne udnytte, og den vandt genklang hos publikum. Publikum forstod det og ønskede at få sit liv oversat til sammensværgelsens sprog.«*******
DER er i dialogen skruet betydeligt ned for romanens britiske rebusjargon, som taler kælent indforstået om »mødre«, »honningfælder« og »babysittere«. Færre forhold skal afkodes, og man kan bedre orientere sig. Scenografien (ved Maria Djurkovic og Tom Brown) er præcis og ikke så lidt retrochik. 1970'ernes England er grøn tweed og brun gabardine. Østblokken emmer af vodka, kål og rå beton. Verden var godt nok besnærende grim.
MANGE husker forhåbentlig tidens egne BBC-føljetoner med Alec Guinness i rollen som George Smiley. Arthur Hopcraft skrev Tinker Tailor Soldier Spy (1979), som John Irvin instruerede, og John Hopkins bearbejdede Smiley’s People (1982), som Simon Langton instruerede. Især Tinker Tailor indførte realismen i spionuniverset på et tidspunkt, da agentfilm var blevet til eskapistisk fantastik. BBC dramatiserede aldrig den bedste af Karla-romanerne, The Honorable Schoolboy, fordi handlingen udspiller sig i Vietnam.
Gary Oldmans George Smiley er mere prosaisk end Alec Guinness’ lakoniske gralsridder. De har dog brillerne tilfælles og deler et desillusioneret menneskesyn. Ved et gensyn med de gamle miniserier er Guinness mere vred, end man husker, og plottet har flere facetter, men Alfredsons biograffilm når samme facit med færre virkemidler. Den store forskel på filmene er, at vi ved, hvad historien ville med Smiley, hans tid og de britiske spioner fra Oxford og Cambridge, som væsentligst førte intern klassekamp.
DAME Konge Es Spion er en fremragende historisk thriller og en psykologisk spændingsfilm af betydeligt format. I dag dominerer den fysiske side af genren, konkretiseret i filmserien om Jason Bourne, manden uden hukommelse, og den genstartede Mission Impossible-serie, som Tom Cruise har forvandlet til franchise.
Alfredsons Tinker Tailor demonstrerer, at en blødere måde stadig er mulig. Der er i øvrigt tale om en europæisk samproduktion, som fungerer. Det er år og dag siden, at spænding i biografen har virket så godt på så mange niveauer.
NOTER
*) Tomas Alfredsons Tinker Tailor Soldier Spy var ny og eksotisk i 2012, da koldkrigstiden virkede fjern. Stilen forekom næsten nostalgisk. Ti år senere, efter Ruslands angreb på Ukraine, med ulmende storkrig i Mellemøsten og udsigt til en verden, hvor Trump er tilbage som amerikansk leder, er der ny relevans i de rustne scenarier. Man siger, at fredsdividenden er opbrugt. Altså var historien alligevel ikke forbi.
**) »Short, fat and of a quiet disposition, he appeared to spend a lot of money on really bad clothes, which hung about his squat frame like skin on a shrunken toad.«
Sådan træder Smiley frem for læseren i Call for the Dead (1961, da. Telefon til afdøde), som Karina Windfeld-Hansen har oversat. Første kapitel hedder simpelt hen »A Brief History of George Smiley«: »Han var lille og tyk, et ligevægtigt gemyt, og lod til at ofre en masse penge på virkelig slet syet tøj, der hang om hans massive skikkelse som skindet på en indskrumpet skruptudse.« (»Lidt om George Smiley«)
Da intrigen lukker sig til slut, er Smiley på vej til Zürich med »natflyveren«. Le Carré lader medpassagerens flygtige indtryk stå som et ironisk coda, der demonstrerer, at spionens forklædning fungerer perfekt:
»Smiley presented an odd figure to his fellow passengers – a little fat man, rather gloomy, suddenly smiling, ordering a drink. The young, fair-haired man beside him examined him slosely out of the corner of his eye. He knew the type well - the tired executive out for at bit of fun. He found it rather disgusting.«
(»Smiley gjorde en besynderlig figur blandt sine medpassagerer – en lille trivelig mand, noget melankolsk og pludselig smilende, da han bestilte en drink. Den unge, lyshårede mand ved siden af ham skævede nysgerrigt til ham. Han kendte godt nok typen – den trætte direktør, ude på lidt sjov. En temmelig led type, efter hans mening.«)
Le Carré vedgår flere steder, at Smileys fremtoning var inspireret af to mænd. Den ene var Vivian Green (1915-2005), som underviste David Cornwell i historie på Lincoln College i Oxford og blev en slags faderfigur. Den anden var John Bingham (1908-1988), der skrev kriminalromaner ved siden af sit MI6-arbejde – på dansk foreligger Murder Plan Six/ Mordplan seks (1958/1969) og A Fragment of Fear/ En anelse frygt (1965/1968) – og hjalp sin kollega i gang. Bingham klædte sig som Smiley og var gift med Madeleine Ebel (1934-1988), der i ydre kunne minde om Ann Smiley.
***) LEN Deightons pragmatiske antihelt er fortæller i fem bøger: The Ipcress File (1962, da. Lynaktion Ipcress), Horse Under Water (1963, da. Den skindøde u-båd), Funeral in Berlin (1964, da. Begravelse i Berlin), Billion-Dollar Brain (1966, da. Hjerne til en milliard), An Expensive Place to Die (1967, da. Det er dyrt at dø i Paris). Det bliver aldrig gjort klart, om han også har ordet i Spy Story (1974, da. Krigsspil), Yesterday's Spy (1975, da. Spioner har ingen venner) og Twinkle, Twinkle, Little Spy (1976, da. Duel i Sahara), der er stemt i samme leje, men afviger med hensyn til kontekst.
I bøgerne er han anonym. Først i 60'er-filmene med Michael Caine får han navnet Harry Palmer. Inspirationen fra Alfredsons Tinker Tailor Soldier Spy er mærkbar i den retrofarvede miniserie The Ipcress File (2022, da. Harry Palmer – Lynaktion Ipcress), som DR sendte og lagde til streaming i april 2022. Her bliver Harry Palmer spillet af Joe Cole. John Hodge har skrevet manuskriptet, som slipper ret godt fra ikke at ligne de klassiske genrestykker.
BERNARD Samson er hovedperson i tre trilogier: Berlin Game (1983, da. Brahm's fjerde mand), Mexico Set (1984, da. Når spillet bliver alvor) og London Match (1985, da. Finale i London) blev stort dramatiseret med Ian Holm og Mel Martin i rollerne som ægteparret Samson. ITV sendte Granada-miniserien i 13 episoder i 1988. Deighton syntes ikke om serien og købte selv rettighederne, så han kunne skrinlægge den. Ergo er den aldrig samlet op digitalt, men kan sammenstykkes og ses på YouTube, hvis man søger kreativt.
Bernard Samson lever videre i Spy Hook (1988, da. Brændpunkt Berlin), Spy Line (1989, da. En mur i Berlin) og Spy Sinker (1990, da. Slutspil i Berlin). Dannelseshistorien rundes endelig af i Faith (1994, da. Blind tro), Hope (1995, da. Håb) og Charity (1996, da. Kærlighed). Her er Samson ved udgangspunktet, som George Smiley sætter af fra i A Call for the Dead. Slægtsromanen Winter: A Berlin Family 1899-1945 (1987, da. Winter – en berlinerfamilies saga fra 1899 til 1945) udgør en prequel til de tre trilogier.
LEN Deighton lever stadig, men har intet publiceret efter 1996. Også for sine historiske romaner fra 2. verdenskrig, både de nøjagtige (Bomber/ Natangreb, 1970; Blitzkrieg/ Blitzkrig, 1980; Goodbye, Mickey Mouse/ Farvel, Mickey Mouse, 1982; Fighter/ Jagerpiloter, 1987) og den kontrafaktiske SS-GB (1978, da. Besejret og besat), som foregår i et nazificeret England, er Deighton læse- og bemærkelsesværdig.
****) I Mick Herrons Slough House-romaner bliver MI5-officerer, der har begået fejl, bortvist fra hovedkvarteret The Park, hvor Diana Taverner leder den moderne efterretningstjeneste i selvbevidst direktørstil. De parkeres i Slough House, hvor tiden har stået stille, siden afdelingslederen Jackson Lamb var udsendt i koldkrigsårenes Berlin. Slow Horses udkom i 2010. Bøgerne fik en lille fanskare. Interessen tog fart i 2022, da den første roman blev til første sæson af serien Slow Horses på Apple TV+. Dead Lions (2022) og Real Tigers (2023) fulgte, både Spook Street og London Rules er undervejs. Der er adskillige metagreb i historien, tragisk komedie og kaffesort humor, men grundtonen er både dyb og alvorlig. Netop Gary Oldman spiller rollen som Jackson Lamb. Slough House præsenteres gennem den nye rekrut River Cartwright. Hans farfar, som er forhenværende efterretningschef, citerer ofte George Smiley. En større story arc er i færd med at trække tråde til 80'ernes Berlin, men hovedsagen er aktuel satire og systemkritik. Der er ni romaner i serien. The Secret Hours udkom i september 2023. Et tiende bind, Standing by the Wall (2022), samler fem korte særtryk. Titlens David Bowie-henvisning er typisk for tonen og sjælen. I Danmark udkommer Jackson Lamb-serien på Forlaget Olga.
****) John le Carré skrev The Pigeon Tunnel som en slags kommentar eller eget besyv til den officielt sanktionerede biografi, John le Carré, som Adam Sisman fik udgivet i 2015. Efter le Carrés død kunne Sisman tilføje flere private detaljer, først og fremmest om forfatterens seksuelle meritter, i The Secret Life of John le Carré (2023). Le Carré fik dog det allersidste ord i Errol Morris' portrætfilm The Pigeon Tunnel (2023), hvor han taler med filmskaberen, åbent og relativt ærligt, kort før sin død. Simon og Stephen Cornwell, forfatterens sønner, har produceret dokumentaren, der bruger samme format som Mikael Bertelsen i sine danske Det sidste ord-programmer. Blot tilsætter Morris dramatiske islæt som de smækkende døre og klikkende låse, der også var rigeligt af i The Fog of War (2003) og Standard Operating Procedure (2008), dokumentarerne om – henholdsvis – Robert McNamara, USAs forsvarsminister i Vietnamkrigstiden, og arbejdsgangen i Golfkrigens Abu Ghraib-fængsel. The Pigeon Tunnel er i spillefilmslængde og streames på Apple TV+. Det er en fremragende portrætfilm – blot vil Morris reducere hele forfatterskabet til Smiley vs. Karla-sekvensen og i dén se en kodet fremstilling af Cornwell/Carrés forhold til sin notorisk upålidelige far (som skildret i A Perfect Spy, 1986, erindringsteksten In Ronnie's Court, 2002, og lidt mere sløret i Single & Single, 1999). Der var, og der er, trods alt mere i John le Carrés 25 romaner. Billedet af duernes tunnel er og bliver en perfekt, uudgrundelig metafor, der »forklarer« dobbeltagentens psykologi.
******) Henvisningen til Father Brown gælder både væsen og fysik. Det var netop Alec Guinness, som spillede præsten og privatopdageren fra G.K. Chestertons bøger i Father Brown (1954, da. Detektiven Father Brown). Robert Hamers film bygger på novellen »The Blue Cross« (1910), som var den første Father Brown-fortælling og indleder samlingen The Innocence of Father Brown (da. Fader Brown Historier) fra 1911. Peter Finch havde rollen som mestertyven og ærkemodstanderen Gustav Flambeau, der er en halv Moriarty (eller Karla) i dét univers. Foruden Guinness og Gary Oldman har følgende fremstillet Smiley: Rupert Davies (i The Spy who Came in from the Cold, 1965); James Mason (i Sidney Lumets The Deadly Affair, 1967, som bygger på Call for the Dead, men ændrer navne og nærmere forhold – Smiley hedder her George Dobbs); Denholm Elliott (i tv-filmen A Murder of Quality, 1991). Simon Russell Beale lægger stemme til Smiley i den monumentale BBC Radio 4-dramatisering af samtlige Quest for Karla-tekster (19 radiospil, 2009-2010). Andre audiofortolkere er George Cole og Peter Vaughan. Bernard Hepton, som spiller Toby Esterhase i tv-versionerne med Guinness, havde rollen som Smiley i BBCs egne radioudgaver af Tinker Tailor Soldier Spy (1988) og Smiley's People (1990).
*******) Le Carré havde rig lejlighed til at gøre sig tanker om bøgernes succes og resonans. Han blev stadig bedre til det og mere villig til faktisk at klarlægge, i stedet for at sløre til af instinkt. De bedste interviews er samlet i Conversations with John le Carré (red. Matthew J. Bruccoli & Judith S. Baughman, University of Mississippi Press, 2004). En særlig selvbevidst status er trykt som efterskrift med titlen »Fifty Years Later« i jubilæumsudgaven af The Spy Who Came in from the Cold, som Penguin Modern Classics udgav i 2013.
Tinker Tailor Soldier Spy (Dame Konge Es Spion). Instr.: Tomas Alfredson. Manus: Bridget O’Connor, Peter Straughan. Foto: Hoyte Van Hoytema. 127 min. UK-Frankrig-Tyskland-USA 2011. Dansk premiere: 09.02.2012.
Tinker, Tailor, Soldier, Spy (Spionen, der kom ind i kredsen). Instr.: John Irvin. Manus: Arthur Hopcroft. Foto: Tony Pierce-Roberts. 6 eps. 290 min. UK 1979. Dansk tv-premiere: 26.12.1979-02.01.1980.
Smiley's People (Til døden jer skiller). Instr.: Simon Langton. Manus: John Hopkins. Foto: Kenneth MacMillan. 6 eps. 300 min. UK 1982. Dansk tv-premiere: 25.12.-30.12.1982.
The Pigeon Tunnel. Instr. & manus: Errol Morris. Foto: Igor Martinovic. 92 min. USA 2023. Dansk premiere (streaming): 20.10.2023.
Fotos: StudioCanal/ Karla Films/ Paradis Films/ Starhaus Filmproduktion/Working Title Films/ Canal+/ CinéCinema/ TTSS/ Focus Features/ SF Studios/ British Broadcasting Corporation (BBC)/ Paramount Pictures/ Cinematic Vision/ Public Broadcasting Service (PBS)/ John le Carré.com/ Apple TV+/ Cinematerial/ MovieStillsDB/ Facsimile Dust Jackets LLC
Tinker Tailor Soldier Spy (2011) streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, TV2 Play, Viaplay Rent & Buy
Tinker Tailor Soldier Spy (1979) og Smiley's People (1982) er samlet på 2K Blu-ray i 2021 – på dansk dvd findes Karla-sekvensen i flere udgaver, ofte i sampak/bokssæt med A Perfect Spy (BBC 1987).
Første udgave af teksten stod i Weekendavisen Kultur 10.02.2012 – ajourført januar 2024.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar