Patty Jenkins: Wonder Woman 1984 (2020)

ASTERIAS RUSTNING

Tiden bider ikke på en halvgud

Af BO GREEN JENSEN

PATTY Jenkins’ første film om Wonder Woman (2017) var en stor succes både kritisk og populært. Den fortalte tilblivelseshistorien fra Antikken og henlagde sin hovedfortælling til Europa under 1. verdenskrig. I rammen om det hele blev der knyttet an til en nutid. Entreprenøren Bruce Wayne (dvs. Batman i civil) kontaktede historikeren Diana Prince (dvs. heltinden til hverdag) og bad om forklaringen på et foto, der var taget ved fronten 100 år før.

   Diana kommer fra Themyscira i det ægæiske hav, hvor tåge holdt verden på afstand, så amazoneprinsessen, der er datter af dronning Hippolyta (Connie Nielsen) og Zeus, kunne blive oplært i empati af sin mor og i praktiske færdigheder, herunder krigsførelse, af sin moster, general Antiope (Robin Wright). Et fly faldt ned ved øen i 1918. Diana forelskede sig i piloten Steve Trevor (Chris Pine) og tog med ham til vores virkelighed.

WONDER Woman kan afværge skud med sine armbånd og tvinge fjender til at sige sandheden med sin guldvævede lasso. Hun er klædt i en ekstravagant fantasi over USA-flaget med stjerner og striber. Dragten har altid været et hit blandt seksuelle fetichister og i vide cosplay-kredse.

   Af alle figurer fra superheltenes guldalder har Wonder Woman den særeste origin story. De fleste skikkelser blev skabt af unge mænd med hang til sci-fi og bibelsk mytologi. Wonder Woman er tænkt som en feminin arketype. Hun blev skabt i 1942 af psykologen William Moulton Marston, som på samme tid opfandt løgnedetektoren.*

   Marston var før-feminist på sin måde og levede i et non-binært ménage à trois med sin kollega og hustru, Elizabeth Holloway, og aktivisten Olive Byrne. Historien er så god, at den har fået sin egen film, Professor Marston and the Wonder Women (2017). Der er næsten mere at hente her, end i de store effektfilm, hvor kompleksiteten trods alt er begrænset.**

TIDEN bider ikke på en halvgud, så i 1984 er Diana Prince den samme, som hun var i Belgien i 1918 og bliver i Paris i 2020rne, hvor rammehistorien fra den første film foregår.

   Hun arbejder på Smithsonian Institution i Washington D.C. Her bliver hun først veninde med Barbara Minerva (Kristin Wiig), som er summen af alle mobbede kvinder; siden opsøgt af Steve Trevor i en anden mands krop; så den eneste, som kan forhindre finansmanden Max Lord – en Donald Trump-type med endnu mere storhedsvanvid – i at udløse arsenalet af kernevåben.

   Da verdens skæbne hænger i balancen, og hendes kræfter ikke rækker i kampen mod Barbara Minerva, som nu er forvandlet til urvæsenet Cheetah (en ærkefjende fra tegneserien), spiller Jenkins sin trumf og lade Diana bære gudinden Asterias gyldne rustning. Der er stadig bløde steder. Wonder Woman redder faktisk dagen ved at tale til det gode i Max Lord.

HELE korttricket lykkes især, fordi Gal Gadot har fysik og karisma til at spille Wonder Woman, og fordi Susan Jenkins går til stoffet og genren med lige dele kærlighed og distance. Så langt det bedste ved filmen er det nostalgisk-ironiske tidsbillede. Epilogen foregår ved juletid. En ældre kvinde redder et barn. Vi ser da, at Asteria har levet blandt mennesker ligesom Diana. Asteria bliver spillet af 69-årige Lynda Carter, som var Wonder Woman i tv-serien fra 1976-79.

   Fans finder filmen rigeligt blød. Jeg håber nu, at der kommer en treer. Det er genrefilm i den helt store skala, og det er dejligt at slippe for selvfedmen, som præger de kosmiske kampe i Marvel-universet.***

Se også Patty Jenkins: Wonder Woman (2017); Christopher Nolan: Batman Begins (2005); Christopher Nolan: The Dark Knight (2008); Christopher Nolan: The Dark Knight Rises (2012); Løven fra Sparta: Frank Millers 300 (1999/2019); Frank Miller | Will Eisner: The Spirit (2008); Todd Phillips: Joker [Bedste biograffilm 2019 nr. 3]; Landkort og legender: Michael Chabons fantastiske hjemstavn; Jonathan Lethem: Ensomhedens fæstning (2003).  

NOTER

*) Marston skrev Wonder Woman under navnet Charles Moulton. Han får som regel hele æren, men faktisk var flere kræfter i spil. Illustratoren Harry George Peter (1880-1958) og dennes hustru, Adonica Fulton, som rentegnede og farvelagde, formgav serien i begyndelsen. Joye Hummel (1924-2021) var Marstons assistent, men hun begyndte at skrive historierne i 1944, da han blev syg. Efter Marstons død i 1947 fortsatte Peter med at tegne figuren. Mange tegnere har arbejdet med Wonder Woman. En særstilling indtager Trina Robbins, som skabte The Legend of Wonder Woman i 1986. Gail Simone var hovedforfatter på serien fra 2007-2010. På forsiden af Wonder Woman #184 (2002) har Adam Hughes tegnet Phil Jimenez-inkarnationen af heltinden, der møder urversionen af sig selv som tegnet af H.G. Peter.

**) Professor Marston and the Wonder Women er skrevet og instrueret af Angela Robinson. Luke Evans, Rebecca Hall og Bella Heathcote spiller William Moulton Marston (1893-1947), Elizabeth Holloway (1893-1993) og Olive Byrne (1904-1990). William og Elizabeth kender begge den psykologistuderende Olive fra deres undervisning på Harvards Radcliffe College. William ansætter Olive som forskningsassistent. Det er hans løgnedetektor, som røber, at de alle tre elsker hinanden. Således opstår (eller bekræftes) det »polyamorøse« kærlighedsideal og det åbne tresidige forhold, som var radikalt og kontroversielt for tiden. Filmens sætstykke er bryllupsceremonien, hvor Olive bærer de lænker/armbånd, som Diana Prince siden bruger i serien. Begge kvinder er skeptiske, for at sige det mildt, da William fortæller om sin idé til Wonder Woman. De tre fik sammen en familie i fuld skala. Olive satte sin uddannelse på pause for at tage sig af Elizabeths og Williams søn. Hun fik selv to sønner med William. Elizabeth og Olive blev sammen efter Marstons død. Filmen fik ikke dansk premiere, men streames bl.a. på HBO Max.

***) Patty Jenkins har skrevet manuskriptet til Wonder Woman 3, som efter planen skal produceres i sommeren 2023. Både Gal Gadot og Lynda Carter medvirker. Endvidere er er et spinoff-projekt, en film eller serie om amazonerne på Themiscyra i tiden efter Dianas afrejse, under udvikling. Min kilde er IMDB og rygtebørsen på Wikipedia. 







Wonder Woman 1984. Instr.: Patty Jenkins. Manus: Dave Callahan, Geoff Johns, Patty Jenkins. Foto: Matthew Jensen. 151 min. USA 2020. Dansk premiere: 11.02.2021 [streaming + Drive-in Bio].

Fotos: Warner Bros./ DC Entertainment/ Atlas Entertainment/ The Stone Quarry/ SF Studios/ HBO Max/ Strongman/ Annapurna Pictures/ Comics.org

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, HBO MAX, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og YouTube Movies.

Teksten stod i Weekendavisen Kultur 12.02.2021 [under anden COVID19-nedlukning]

Patty Jenkins: Wonder Woman (2017)

EN FEST FOR FETICHISTER

Den første og stærkeste superheltinde

Af BO GREEN JENSEN

WONDER Woman – som engang hed Mirakelkvinden på dansk – er en af de ældste superhelte. Hun blev født i hæftet All Star Comics i 1941, umiddelbart før USA gik ind i 2. verdenskrig. Det var da også nazister, som hun hjalp piloten Steve Trevor med at bekæmpe i de første historier.

   De fleste latexklædte helte blev skabt af unge jødiske mænd. Wonder Woman kommer et andet sted fra. Psykologen William Moulton Marston (1893-1947) havde talt om tegneseriens potentiale i et interview, som forlæggeren Max Gaines havde læst. I de år var mediet opsat på at legitimere sig kulturelt, og Gaines bad Marston skabe en ny heltetype.

   Marston levede i et menage à trois med Elizabeth Holloway Marston, som både var hans kollega og hustru, og veninden Olive Byrne. De gik alle tre ivrigt i seng med hinanden, og begge kvinder inspirerede amazoneprinsessen fra Thermyscira, der er »smuk som Afrodite, klog som Athena, hurtigere end Hermes og stærkere end Herkules«.

   Wonder Woman blev med andre ord – ret enestående – skabt som en feministisk rollemodel. Marston så hende som »psykologisk propaganda for en ny slags kvinde, der efter min opfattelse burde herske over verden.« Han var rasende, da figuren senere blev optaget i Justice League of America – DC-superheltenes forbund – men fik status som alliancens sekretær.

HISTORIEN har været fortalt på mange måder i de forløbne 80 år. Patty Jenkins’ stort budgetterede film bruger mere eller mindre Marstons version. Visuelt er den især inspireret af den modernisering, som George Perez (1954-2022) foretog i forbindelse med relanceringen af figuren i 1987. Perez blev for Wonder Woman, hvad Frank Miller var for Batman.

   Diana (Gal Gadot) vokser op på amazonernes ø som datter af dronning Hippolyta (Connie Nielsen), der har formet hende af en klump ler, som Zeus har pustet liv i. Hun bliver trænet af sin moster, general Antiope (Robin Wright), og er kampklar, da nutiden bryder igennem den tåge, som Zeus har lagt over paradisøen.

   Året er 1918, da Steve Trevor (Chris Pine) nødlander i forklædning som tysk pilot, forfulgt af tyske flådesoldater. Der er en blodig kamp mellem soldater og amazoner. Så følger Diana med Trevor til London for at dræbe krigsguden Ares.

   Her skal hun færdes i mændenes verden, som ikke er gearet til fysisk overlegne amazoner. Det kommer der en kulørt, let selvironisk og ganske god historie ud af. Filmen smager lidt af Indiana Jones. Skurken er en tysk sadist, der vil vende krigen med en særligt potent sennepsgas.

WONDER Woman har altid været en fest for fetischister, og hele udstyret – inklusive kugleafvisende armbånd og en gylden sandhedslasso – er dygtigt anvendt i filmen. Wonder Woman udgør fjerde del af det genstartede DC Universe og hører sammen med Man of Steel (2013), Batman vs. Superman: Dawn of Justice (2016), Suicide Squad (2016) og Justice League (2017).

   I rammehistorien sidder Diana Prince – som halvgudinden hedder i menneskenes verden –på Louvre og skriver en mail til Bruce Wayne, der har fundet et foto fra fronten i Belgien 1918. Hun forklarer altså Batman, hvordan sagen hænger sammen. Der er al denne kærligt tegnede baggrund. Det er næsten synd, at filmen slutter med et konventionelt actionbrag.

ISRAELSKE Gal Gadot har både fysikken og udstrålingen til at spille Wonder Woman. Tilbage i 1970erne, da figuren blev et vartegn for amerikanske feminister (Gloria Steinem brugte hende som coverstar på magasinet Ms.) spillede Lynda Carter heltinden i tre sæsoner af en mere kælen tv-serie.*

   Carter lignede også ret godt, men den nye film går til stålet. Der er gjort meget for at skabe en heltinde, som ikke støtter sig til mændene – tværtimod støtter de sig til hende – eller fungerer som dekorativ biperson.

   Warner Bros. og DC Comics har fået kritiske tæv for de mørke superheltefilm, der står i kontrast til den lettere tone i Marvel-universet. Jeg kan nu godt lide den stringens, der er, og den mere klassiske tyngde.

*) Den ikoniske serie med Lynda Carter (f. 1951) har stadig en dedikeret fanbase. Pilotepisoden (1975) og første sæson (ABC 1976-77) bevarede forankringen i 1940erne. I anden (CBS 1977-78) og tredje (CBS 1978-79) sæson var titlen ændret til The New Adventures of Wonder Woman, og tiden blev skruet frem til 1970erne.

   Charles Fox og Norman Gimbel skrev temasangen, der er lige så corny, som den er uopslidelig: »Wonder Woman, Wonder Woman/ All the world's waiting for you, and the power you possess/ In your satin tights, fighting for your rights/ and the old Red, White and Blue.// Wonder Woman, Wonder Woman/ Now the world's ready for you, and the wonders you can do.// Make a hawk a dove,/ Stop a war with love,/ Make a liar tell the truth.// Wonder Woman/ Get us out from under, Wonder Woman./ All our hopes are pinned on you/ and the magic that you do./ Stop a bullet cold,/ Make the Axis fold,/ Change their minds,/ and change the world.// Wonder Woman, Wonder Woman/ You're a wonder, Wonder Woman«.

   Allerede i 1966 forsøgte William Dozier, producer af The Green Hornet og Batman-serien med Adam West og Burt Ward, at skabe interesse for et tilsvarende sitcom-take på Wonder Woman. Her spilles heltinden af to skuespillere. Diana Prince (Ellie Wood Walker) dagdrømmer, at hun er Wonder Woman (Linda Harrison). Ideen vandt ikke gehør. Kun udkastet til en pilotepisode blev filmet. Titlen er Wonder Woman: Who's Afraid of Diana Prince? Mere udfoldet er Wonder Woman (1974) med Cathy Lee Crosby og Wonder Woman (2011) med Adrianne Palicki. Begge var pilotepisoder til serier, som ikke blev videreført.  

Wonder Woman. Instr.: Patty Jenkins. Manus: Allen Heinberg. Foto: Matthew Jensen. 141 min. USA 2017. Dansk premiere: 01.06.2017.

Fotos: Warner Bros./ DC Entertainment/ Atlas Entertainment/ Cruel & Unusual Films/ Dune Entertainment/ SF Studios/ CineMaterial/ Filmaffinity

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, HBO Max, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy

Teksten stod i Weekendavisen Kultur 02.06.2017.