Translate

mandag den 31. august 2020

Christopher Nolan: The Dark Knight (2008)


EN KLOVN FRA HELVEDE
Vildere, mørkere og mere virkelig

Af BO GREEN JENSEN

DET var i 2005, at den mørke hævner, Batman for voksne, blev genopdaget og relanceret i Christopher Nolans seriøse og imponerende stilrene Batman Begins.
   The Dark Knight begynder mere eller mindre, hvor den første film slap taget i sin tilskuer. Byen ved stadig ikke, om den egentlig har brug for en straffende engel i karnevalsdragt. Især kritiserer medierne Batman (Christian Bale), når ubehjælpsomme wannabes kalkerer hans metoder. Kopisterne klæder sig i sortmalet sportstøj. Helten er også selv fuld af foragt. Trods alt er Bruce Wayne millionær i sit dagliv. Han har råd til at skabe sig ordentligt udstyr.
   Flere gode kræfter virker i Gotham City. Kommissær Gordon (Gary Oldman) er som altid en klippe af integritet. Nu suppleres han af Harvey Dent (Aaron Eckhart), den nyindsatte offentlige anklager. Dent er karismatisk, ubestikkelig, fuldkommen frygtløs og for resten forelsket i den samme kvinde som Batman. Faktisk overvejer Bruce Wayne at afvikle karrieren som Batman. Det gør han ene og alene på grund af Dents anstændighed.


  
PLANEN om et passivt liv bliver lagt på hylden, da auteurforbryderen The Joker (Heath Ledger) gør sin entre. Som en klovn fra helvede træder han ind på scenen og skaber en ny slags orkestreret kaos, der er mere som krig end som kriminalitet. Filmens prolog er en mesterligt realiseret sekvens, ti minutter i åndeløs heist movie-stil, hvor The Joker med sin bande tømmer den bank, hvor mafiaen vasker sine penge. Alle har instrukser om at dræbe sidemanden, så de bliver færre om at dele rovet. Til sidst står kun chefen tilbage.
   Det er ikke grin, man dør af, i selskab med The Joker. Nu vil han tage vor helts moralske mødom og tvinge Gotham City i knæ. Det er lige ved at lykkes. Flere dør end sædvanligt, også af navnene øverst på rollelisten. Når det sker, føles sorgen ægte og stram, for dét er disse films projekt: at gøre tegneserieuniverset til en taktil, troværdig virkelighed, hvor fænomer som smerte og død er konkrete.



BRUCE Waynes vej til dobbeltlivet som Batman var emnet for den første film, og The Dark Knight taget for givet, at man kender heltens baggrund. The Joker har flere versioner af fortællingen om, hvordan han fik skåret ar i sit ansigt. Han siger forskellige ting til forskellige ofre og drejer hver gang historien, så vedkommende har det fulde udbytte.
   Somme tider var det en alkoholiseret far, som skar smilet frem i hans ansigt. Andre gange gjorde han det selv i solidaritet med en vansiret hustru, som straks efter forlod ham. For hver gentagelse bliver historien lidt bedre, og den begynder altid med ordene: »Wanna know how I got these scars?«
   The Joker giver ikke alene Batman værdig modstand. Heath Ledger stjæler filmen, hver gang han er i billedet. Det er selvsagt også meningen. Manuskriptet giver Joker de bedste replikker, og Heath Ledger er den eneste, som får lov at drive spillet ud til kanten i hver enkelt af sine scener. Det er en skræmmende troværdig figur, som han skaber inde bag sminken. For første gang ser man The Joker som et menneske, der kunne findes i virkeligheden. I hvert fald i denne slags virkelighed. Jack Nicholsons Mefistofeles-trick fra Tim Burtons Batman (1989) ligner mere et varietenummer i forhold.
   Ledger og brødrene Nolan har arbejdet indgående med Jokerens baggrund og motivation. Han er en skiftevis klar og utydelig trickster, en forvandlingsfigur som tager farve efter situationen. Politiet finder tre forskellige slags DNA, da de analyserer hans visitkort, og ingen af dem er Jokerens egen. De tilhører derimod hans kommende ofre. Han stjæler et bjerg af penge fra den afmægtige mafia og kravler rundt på det som Onkel Joakim. I næste billede betyder det dog intet for ham at sætte ild til sedlerne, som de svagere mænd efterstræber.




FAKTISK er pointen, at The Joker er hævet over den slags. Til den knuste Harvey Dent, som ligger i sengen med bortætset ansigt og er i færd med at blive til forbryderen Two-Face, en anden af Batmans ældste arvefjender, siger Jokeren noget, som virker helt ærligt: »Ser jeg ud som en mand med en plan, Harvey? Jeg har ikke nogen plan. Mafiaen har planer, politiet har planer. Ved du, hvad jeg er, Harvey? Jeg er en hund, som jager biler. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg fangede en af dem. Jeg gør bare tingene. Jeg er et ryk i gearstangen. Jeg hader planer. Dine, deres, alle planer.«
   Ledger ligner skiftevis et mareridtsfoto af Manden Som Ler og et karikeret portræt af Sid Vicious. Nolan har udtalt, at Ledgers look citerer den klassiske fremtoning fra tegneserien, men også Sex Pistols-sangeren Johnny Lydon på sine lidt ældre dage. Han taler i hvert lige så meget om karma og konstruktivt anarki: »Introduce a little anarchy, you upset the established order, and everything becomes chaos. I am an agent of chaos. And you know the thing about chaos, Harvey? It’s fair
   Batman selv er vildere og mørkere end nogensinde. Der kan virkelig fare en djævel i dyret, som sparker fra sig og river hoveder af. Den mørke ridder har ingen særlige kræfter, kun kampsportsteknik og sin flagermusrustning. Han må derfor skabe respekt ved at skræmme. Dét træk er autentisk i forhold til Batmans begyndelse. Her er han dog hæmningsløs. I en grænseoverskridende scene går politichefen uden for døren, mens Batman »afhører« The Joker. Det er de to mænds store scene sammen, og den handler på mærkelig vis om tortur. Her siger filmen med ét noget vigtigt. Som sagt er det Batman i virkeligheden, vi ser.




FOR 80 år siden, da Bob Kane og Bill Finger skrev grundhistorierne om persongalleriet, var de fremfor alt inspireret af film. Kane beundrede Zorro, men kendte ham fra filmen med Douglas Fairbanks, ikke fra Johnston McCulleys romaner. Batsignalet var hentet fra Roland Wests filmudgave af Mary Robert Rhineharts The Bat Whispers (1930). Den tredje kilde var Leonardo da Vincis tegninger af en slags vinger, som fik mennesker til at svæve som fugle. Det gør Batman ofte i The Dark Knight. Det er filmens flotteste scener og også de mest utroværdige.
   The Joker blev skabt i 1940. Den direkte inspiration var et foto af Conrad Veidt i Paul Lenis The Man who Laughs (1928). Kane læste aldrig romanen af Victor Hugo.Two-Face med det ødelagte Janus-ansigt blev til samme aften, som Kane og Finger i biografen havde set Spencer Tracy i Victor Flemings Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1941). Først ti år senere, i 1951, fulgte baggrundshistorien om Harvey Dent. I Joel Schumachers overlæssede Batman Forever (1995) blev han spillet som en fuldkommen karikatur af Tommy Lee Jones.
   I The Dark Knight bliver han et menneske i tre dimensioner, og det er Dents forvandling, den psykiske nedsmeltning efter hans vansiring og tabet af kæresten, som tegner en slags moralsk spændingskurve og giver filmen fremdrift i skyggen af de drabelige kampe mellem Batman og The Joker. Den formørkede hævner og den anarkistiske klovn er ligeværdige fikspunkter. De flytter sig ikke en tomme. Da The Joker siger: »This is what happens when an unstoppable force meets an immovable object,« citerer han både en fysisk lov og en linie fra Johnny Mercer-sangen »Something’s Gotta Give«. Men det er ham, der kan se, at de har brug for hinanden: »I think you and I are destined to do this forever.«


DEN mørke ridder vil ikke fedtes i den slags metafysik. Han punkterer flere af Jokerens blomstrende enetaler med fyndige one-liners, men forholder sig ellers tavs og ekstremt handlekraftig til tingene, uanset om han svæver i luften, slår sine fjender, kører ræs i den futuristiske batpod eller pløjer asfalten op på sin batmotorcykel. Han gør helvede hedt for den brændende by, som skiftevis hader og elsker hans indsats. Bale er atter en upåklagelig Batman. Han kan også løfte scenerne, hvor Bruce Wayne skal ligne en nar for alverden.
   Bale har dog ikke en chance over for Heath Ledger, der gør hver af sine scener til en masterclass i metodespil. The Joker er et popikon, en billig effekt fra et spøg-og-skæmt-lager, og han ved det ovenikøbet selv. Men også han bliver hér et menneske. I The Dark Knight er Jokeren hverken sindssyg eller sadistisk. Han er snarere fuldkommen følelsesløs.
   Ellers er universet som altid. Michael Caine og Morgan Freeman gentager deres roller som butleren Alfred og forretningsføreren Lucius Fox, der designer arsenalet for Batman.
   De kan mange steder læse, at The Dark Knight er den bedste, vredeste, voldsomste og vigtigste superheltfilm nogensinde. Jeg synes faktisk, at Batman Begins var endnu bedre. Der var mere ro, mere dybde og flere nuancer i beskrivelsen af Bruce Waynes lange dannelsesvej. The Dark Knight satser alt på The Joker, og Heath Ledger er frygtindgydende god i den sidste filmrolle, som han gjorde færdig før sin for tidlige død.* Det er en meget effektiv helvedesrejse til nattens ende og videre ind.

Læs mere om Joker (2019) og Christopher Nolans Insomnia (2002), Batman Begins (2005), The Prestige (2006), Inception (2010) og Interstellar (2014)

*) Heath Ledger (1979-2008) døde under indspilningen af Terry Gilliams The Imaginarium of Doctor Parnussus (2009). Frem for at slette hans scener, reviderede Gilliam filmens præmis og lod tricksteren Tony fremstille af flere skuespillere: Ledger, Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell. Det er ikke helt så spektakulært, som det lyder, men det lykkedes Gilliam at gøre et akut problem til et væsentligt salgsargument. Det er under alle omstændigheder Christopher Plummer, som bærer filmen om den evige Dr. Parnassus. Plummer (som stadig er aktiv i 2020) var 80 år, da han spillede rollen. Heath Ledger blev kun 29. Han gjorde tidligt stort indtryk i 10 Things I Hate About You (1999) og voksede for hver film i de følgende ti år. A Knight's Tale (2001), Brokeback Mountain (2005), Candy (2006), I'm Not There (2007) og The Dark Knight demonstrerer en forbløffende dybde og alsidighed. Der er mange teorier om, hvad der gik galt for den australske skuespiller, som blev sin generations James Dean og River Phoenix. Adrian Butenhuis og Derik Murray tegner et solidarisk og nuanceret portræt i dokumentaren I Am Heath Ledger (2017). Ledger fik en posthum Oscar for rollen som Joker. 

The Dark Knight. Instr.: Christopher Nolan. Manus: Jonathan og Christopher Nolan. Foto: Wally Pfister. 152 min. USA 2008. Dansk premiere: 22.07.2008.



Fotos: Warner Bros./ DC Comics/ CineMaterial/ FilmAffinity/ MovieStillsDB
Filmes streames (køb eller leje) på YouTube og C More
Trykt første gang (med rubrikken 'Batman i virkeligheden') i Weekendavisen Kultur 23.07.2008

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar