Christopher Plummer i sen Oscar-rolle
Af BO GREEN JENSEN
Denne krølle på virkeligheden er blot én af mange detaljer, som stiver konstruktionen af i Beginners, en tænksom, selvoplevet fortælling, som filmskaberen Mike Mills både har skrevet og instrueret. Vist er der passager, hvor hudløsheden udarter i retning ad det pinagtige og preciøse, men der er også enestående øjeblikke, hvor ærligheden og inderligheden virkelig fungerer.
OLIVER har været i en række forhold, som gik i stykker, fordi han ikke magtede at forpligte sig. Det er lettere at gå, end det er at blive forladt. I tomrummet efter Hals død sørger og savner han virkelig stærkt. På tegnestuen prøver han at sælge sin idé om et cd-cover, der kan foldes ud i mange paneler og fortælle bedrøvelsens historie. The Sads vil dog have et neutralt omslagsfoto. To venner prøver at hive Oliver ud af ensomheden. Det lykkes, da han møder Anna (Mélanie Laurent) til en fest, hvor han er klædt ud som Sigmund Freud. De to finder sammen som pindsvin. Han vægrer sig dog ved at tage det sidste afgørende skridt.
FILMEN har dansk fotograf og producer. Nutidsdelen er konsekvent i sin blege, udvaskede tone, der står i stejl kontrast til farverne fra den døende fars sidste tid. De mange flashbacks lægger en mosaik, mens nutiden skrider frem kronologisk. Historien om forældrenes møde – hun var politisk aktiv; han flygtede fra nazisternes Tyskland, fordi han var homoseksuel – er illustreret med opfindsomme arkivklip. Dette er 1955. Sådan så lykkelig ud. Dette er 2003. Sådan ser alene ud.
McGREGOR forankrer den følsomme fortælling i en lydefri, lidt anonym karakter. Først og fremmest er Beginners dog værd at se for Christopher Plummers skyld. Rollen som Hal udgør en dramatisk mulighed for den 81-årige skuespiller, som aldrig har været så aktiv og sikkert leder efter filmen, der bliver stående, ligesom Laurence Olivier og John Gielgud gjorde i solnedgangstiden.* I 2010 var han Lev Tolstoj i The Last Station, og i 2011 kan man se ham som ond kardinal i den futuristiske vampyrwestern Priest. Begge karakterer blegner i forhold til den døende far, der vil leve så stærkt, som han kan, mens tid er.
*) Det lykkedes ikke rigtigt for Laurence
Olivier (1907-1989), der som regel blev castet som gammel nazist i sine sidste
filmroller. Men Michael Eliots tre timer lange tv-opførelse af King Lear
(1983) blev noget særligt. John Gielgud (1904-2000) gav og viste bogstaveligt alt, hvad han kunne, i Prospero’s
Books (1991), Peter Greenaways variation over Stormen. Der var ingen
sen Shakespeare-rolle til Christopher Plummer. Han spillede Hamlet på Kronborg
i 1963 – sammen med bl.a. Michael Caine i rollen som Horatio – det er foreviget
i Philip Saviles BBC-udgave af Hamlet at Elsinore (1964) – men havde
færre klassiske roller efter The Sound of Music. Han var knastør, knivskarp og fuldendt (nød)castet som J.
Paul Getty i Ridley Scots All the Money in the World (2017). Det var dog
ikke hans sidste filmrolle. Plummer medvirker i Todd Robinsons The Last Full
Measure (2019), hvor også Peter Fonda (1940-2019) tog endelig afsked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar