Translate

tirsdag den 16. februar 2021

Ben Affleck: Gone Baby Gone (2007) [Noir 100]


ALLE DE FORSVUNDNE BØRN
En forstemmende hjemstavnshistorie

Af BO GREEN JENSEN

DENNIS Lehane (f. 1966) skriver realistiske krimier fra Boston-bydelen Dorchester, hvor forfatteren selv voksede op.
   Nogle er tragisk tonede skæbnefortællinger, der lader nutiden hævne fortidens synder. Det gælder for eksempel Mystic River (2001), som Clint Eastwood filmatiserede i 2003, og psykodramaet Shutter Island (2003), som Martin Scorsese gik hele noir-vejen med i 2010. 
   Andre er seriehistorier med partnerne Patrick Kenzie og Angela Gennaro som absolut uglamourøse detektiver, der kan nå dybere ned i de begravede mysterier, end politiet er i stand til. Der er seks romaner om Kenzie og Gennaro. I 2007 valgte Ben Affleck den fjerde, Gone, Baby, Gone (1998), som emne for sin instruktørdebut.*
   Skønt Affleck til hverdag var Hollywood-stjerne, og filmen i referat måske lød som en ret ordinær, skabelonpræget spændingshistorie om bortførte børn og sorte blodpenge, kunne ingen forveksle Gone Baby Gone med overflødig eller forfængelig filmkunst. Også Affleck kommer fra Boston, og han sætter en ære i at reproducere den sammenbidte hverdags-noir, Lehanes bøger bruger som krog. Premieren blev udsat flere gange, fordi plottet har adskilligt tilfælles med sagen om Madeleine McCann, den 4-årige britiske pige, som forsvandt i Algarve i maj 2007 og stadig ikke er fundet.**



BAGGRUNDEN ligner sandt nok en smule. Medierne fråser i medynk, og alle har et øjeblik i blitzlyset, da Amanda McCready forsvinder fra sit hjem. Man fornemmer straks konflikten mellem pigens hærgede mor, Helene (Amy Ryan), og svigerinden Bea (Amy Madigan). Næste dag står Bea og Helenes bror i køkkenet hos Kenzie (Casey Affleck) og Gennaro (Michelle Monaghan). Der forsvinder så mange børn i Amerika. Man hører aldrig mere og er for længe siden blevet immun for paraden af ansigter, der er trykt på mælkekartoner. Kenzie vil gerne tage sagen. Gennaro er skeptisk, fordi hun aner, hvordan det kan ende.



MEDIERNE mister interessen, hjulene begynder at dreje. Politichefen (Morgan Freeman), som i sin tid selv har mistet en datter, der blev bortført, misbrugt og myrdet, beder kriminalbetjentene Bressant (Ed Harris) og Raftapolous (John Ashton) samarbejde med Kenzie og Gennaro. Kenzie spørger sig for i kvarteret. Det kommer frem, at Helene er prostitueret og har stofproblemer. Hun tog ofte datteren med på den bar, hvor hun drak, da Amanda blev bortført. Flere lig popper op i miljøet. Nogle narkopenge er forsvundet. En udveksling sættes i stand, men noget går galt i mørket ved søen, hvor man i øvrigt aldrig finder pigens lig.



HISTORIEN har nået sin midte, da det mørke vand lukker sig tæt over sagen. Tiden går. Gennaro og Kenzie kan ikke tale med hinanden. Hun er deprimeret, fordi de ikke kunne gøre en forskel. Han vil ikke slippe sagen. Her begynder jagten på en dybereliggende sandhed. Der er noget med korruption og falske beviser. Der er noget med gode og dårlige mødre. Der er spørgsmålet om, hvorvidt man kan fjerne et barn fra dets forældre, uanset hvor sølle disse er. Det er en spændende historie med en mangesidet problemstilling, som ikke bliver løst uden omkostninger. Det er en rodet menneskeslutning, som sender filmens publikum hjem.



ED Harris og Morgan Freeman er så nuancerede spillere, at deres typer forbliver interessante og uudgrundelige. Casey Affleck, instruktørens lillebror, giver filmen en nøgtern fortæller, som fører regnskab med de moralske værdier.
 Filmens primære kvalitet er dog beskrivelsen af miljøet. Det er meget overbevisende gjort. Der er ingen folkloristisk turisme, ingen tendens til at vælte sig i sølet eller romantisere de hårde liv i kvarteret.
   I USA forsvinder henved 800.000 børn på et år. Heraf bliver en fjerdedel bortført, og en fjerdedel af disse sager involverer familiemedlemmer. 99% bliver fundet, men 10.000 børn kommer aldrig tilbage. Filmen vil sætte ansigter på denne statistik. Det lykkes ikke ubetinget. Den vil også være voldsom, hård, kompleks og realistisk. Dét lykkes. Gone Baby Gone er en god kriminalfilm om rigtige mennesker. Det var en overbevisende instruktørdebut for Ben Affleck, som straks gik i gang med at gentage tricket.


*) Kenzie og Gennaro optræder i A Drink Before the War (1994), Darkness, Take My Hand (1996), Sacred (1997), Gone, Baby, Gone (1998), Prayers for Rain (1999, da. En bøn om regn) og Moonlight Mile (2010). De første tre bøger er ikke oversat; de filmatiserede titler hedder det samme på dansk. I Moonlight Mile er der gået 12 år, også i serien, og Angie og Patrick er selv blevet forældre, da den gamle sag vender værre tilbage.
   Lehane er også forfatter til trilogien om gangsteren Joe Coughlin, som er lige gammel med det 20. århundrede og fortæller en del af dets historie i The Given Day (2008, da. Den givne dag), Live by Night (2012, da. Lev om natten) og World Gone By (2015, da. Verden af i går).
   Ben Affleck filmatiserede Live by Night med sig selv som Joe Coughlin i 2017. Mellem Gone Baby Gone og Live by Night havde han for det første leveret kupfilmen The Town (2010), der kan måle sig med det bedste i genren og bruger fortroligheden med Boston optimalt. For det andet havde han vundet en Best Feature-Oscar for Argo (2012), som åbnede alle døre.
   Produktionen af Live by Night trak i langdrag på grund af andre roller og Afflecks engagement i DC-universet, hvor han var Batman i fire film, men aldrig nåede til at spille rollen i den kommende The Batman (2022), som han også skulle have instrueret. Det er derfor Afflecks Batman, man kan se i Zack Snyder's Justice League, som HBO streamer fra 18. marts 2021. Miniserien er det i DC Fandome længe efterspurgte director's cut af Justice League fra 2017, nu med en spilletid på fire timer.
   Gone Baby Gone blev lavet for 19 mio. dollars og indspillede 35 mio. på verdensplan. Live by Night kostede 108 mio. dollars og solgte kun billetter for 23 mio. Det går med andre ord ikke den rigtige vej. Alligevel har Affleck 23 titler i forproduktion. Det er det, jeg mener med, at Argo åbnede alle døre. Han er i øvrigt en ivrig og ægte tegneseriefan. Jeg vil ved lejlighed poste en samtale, som vi havde i 2006, da Affleck spillede den dræbte, formentlig myrdede skuespiller George Reeves (fra 1950ernes tv-udgave af Adventures of Superman) i Allen Coulters Hollywoodland.
   Affleck instruerede kortfilmen I Killed My Lesbian Wife, Hung Her on a Meathook, and Now I Have a Three Picture Deal with Disney i 1993, da han var 21 år. Det satiriske visitkort varer kun 16 minutter. Jeg kalder derfor Gone Baby Gone hans debut. Det kom ikke bag på nogen, at han ville om bag kameraet. Sammen med Matt Damon skrev Affleck manuskriptet til Good Will Hunting (1997), som Gus Van Sant instruerede med Robin Williams i hovedrollen.
   For så at runde noten af: Dennis Lehane har bidraget med flere manuskripter til Mr. Mercedes (2017-19) og The Outsider (2020), miniserier efter de to første bøger i Stephen Kings triilogi om politidetektiven Bill Hodges. Han er i gang med gøre John D. MacDonalds Travis McGee til en franchise-figur i The Deep Blue Good-By, den første (af 21) McGee-romaner, alle med en farve i titlen, som James Mangold skal instruere. Lehane skrev, instruerede og producerede selv Boston-filmen Neighborhoods i 1993, men kunne ikke finde en risikovillig distributør.   

**) Det gælder desværre endnu. I skrivende stund [15.02.2021] er der stadig ingen løsning i Madeleine McCann-sagen. Pigen forsvandt i Algarve den 3. maj 2007. I 2011 åbnede Scotland Yard en særskilt undersøgelse, Operation Grange, som stadig er aktiv. Så sent i juni 2020 undersøgte tysk politi en mulig mistænkt i Braunschweig. Madeleine McCann ville nu være 17 år gammel. 

Gone Baby Gone. Instr.: Ben Affleck. Manus: Ben Affleck og Aaron Stockard. Foto: John Toll. 114 min. USA 2007. Dansk premiere: 25.12.2007 


Fotos: CineMaterial/ Miramax/ SF Studios/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster, Google Play, HBO Nordic, iTunes, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies
Weekendavisen Kultur 21.12.2007

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar