All the Money in the World (2017) [Christopher Plummer 1929-2021]

ALLE DEN GAMLE MANDS PENGE
Christopher Plummer som J. Paul Getty

Af BO GREEN JENSEN

SKULLE man falde for fristelsen til at tro, at penge kan veksles til lykke, må man granske eksemplet J. Paul Getty. Getty var verdens rigeste mand i sin tid, en moderne kong Krøsus, der efterlod sig en personlig formue på to milliarder dollars. Men fri eller mæt blev han aldrig.

   Oliemagnaten var gift fem gange og boede dog alene de sidste 30 år af sit liv. Det sluttede i 1976, da han døde på godset Sutton Place i England. Getty var 83. Liget blev fløjet til Los Angeles og begravet på den ejendom i Pacific Palisades, hvor Getty Center ligger i dag.

   Gettys liv er en fabel for sig, men det er ikke den historie, som Ridley Scott fortæller i All the Money in the World. Her handler det om barnebarnet John Paul, en gylden dreng på 16 år, som i 1973 blev kidnappet af calabriske gangstere og holdt fanget i et halvt år, mens familien Getty og bortførerne forhandlede om løsepenge.

   Først blev der krævet 17 mio. dollars. Summen blev talt ned til 3,2 millioner af den unge mands mor, Gail Getty, som var rigmandens eks-svigerdatter. Getty nægtede pure at betale eller forhandle. Han sagde – ikke uden rimelighed – at han havde fjorten børnebørn. Hvis han gav efter, ville han inden længe have fjorten kidnappede børnebørn.

DER var meget mere i sagen, først og fremmest bitre familiehistorier. Gettys nærighed var legendarisk. Da Sutton Place blev indrettet, fik milliardæren installeret en mønttelefon, fordi gæsterne foretog kostbare opkald. Han brugte sine penge på den kunstsamling, som i dag udgør J. Paul Getty Collection.

   John Paul havde været Gettys favorit. Hans tøven var også et forsøg på at irettesætte den eneste svigerdatter, som havde sagt fra over for hans magt og hans penge. Da bortførerne sendte John Pauls afskårne øre, gik Getty med til at betale den del af løsesummen, som kunne trækkes fra i skat. Resten kunne Gettys søn låne – til en årlig rente på 4 pct.

I FILMEN bliver Gail Getty spillet af Michelle Williams, som altid kan skabe en stærk karakter. Mark Wahlberg er Fletcher Chase, en forhenværende CIA-agent, der fungerer som Gettys forhandler. Både han og politiet tror, at John Paul har iscenesat kidnapningen. Det er De Røde Brigaders mest aktive tid. Der er mange interesser på spil.

   Man husker måske, hvordan sagen endte. Ellers vil All the Money in the World blot virke stærkere. Det er i udgangspunktet en enkel thriller, som klipper mellem familiens intriger og den bortførte og hans vogter, som efterhånden demonstrerer en variation af Stockholm-syndromet. Den del af filmen er spændende, tæt og intens.

   Scott er dog mere interesseret i miljøet og den moralske lignelse, som ligger i stoffet. Måske føler den 80-årige instruktør, der har fået sin vilje i mange forhold, et slægtskab med den mistænksomme Getty, som var 80 år i 1973. Det er i hvert fald kun Getty og Gail, der for alvor har noget at sige. Sikkerhedschefen er længe et ciffer, men træder så i karakter.

DET er en meget velfortalt film. Sidst jeg havde samme følelse af at se en autentisk baseret spændingshistorie, der så at sige vender blad for én, var da Steven Spielberg lavede koldkrigsthrilleren Bridge of Spies. Der er den samme historiske årvågenhed, og begge film er bedre end det litterære forlæg – som i Scotts tilfælde er John Pearsons Painfully Rich: The Outrageous Fortunes and Misfortunes of the Heirs of J. Paul Getty.

   I parentes er filmen interessant, fordi den var færdigindspillet med Kevin Spacey som Getty, da #MeToo-kampagnen tog fart. Scott tog en hurtig beslutning, fyrede den faldne stjerne og genindspillede alle hans scener med Christopher Plummer i rollen.

   Dét er bemærkelsesværdigt. For det første er der hverken dissonans eller kontinuitetsfejl. For det andet er Plummer det bedste ved filmen. Den 88-årige kapacitet har både alderen og fysikken til at spille Getty. Kun i et flashback til 1940ernes Saudi-Arabien er Plummer oplagt for gammel. Med Spacey i rollen må det have været en ren sminkefest.

ALLE rejser sig med opgaven og gør en tarvelig pengehistorie til et moralsk, men aldrig moraliserende lærestykke. Det lykkes at nære en vis sympati for alle de involverede parter, inklusive den benhårde Getty.

   Han ville være en Citizen Kane, hvis ikke William Randolph Hearst allerede havde spillet den rolle. Det var for resten det følgende år, 1974, at bladmogulens barnebarn, Patty Hearst, blev bortført af amerikanske terrorister og for en tid gik over til den mørke side af Ungdomsoprøret.

   Det var en anden tid. Selv Ridley Scott var yngre og alternativ. All the Money in the World begynder med romerske natbilleder, filmet i sort-hvid som hos Fellini. I et flashback fra Marokko synger Mick Jagger »Wild Horses« på afstand. Getty kærtegner barnet på Albrecht Dürers Maria mit der Birnenschnitte, malet i 1512.

   Hvem ved, hvad den rige mand ser til slut? Det kunne næsten være et »Rosebud«, han hvisker.

Se også Ridley Scott: Blade Runner - The Final Cut (1982/2007); Tårer i regnen: Blade Runner 2049 [Sequels nr. 3]; Philip K. Dick 1928-1982; Ridley Scott: Kingdom of Heaven (2005); Ridley Scott: American Gangster (2007); Ridley Scott: Prometheus (2012) [Sci-Fi 100];  Ridley Scott | Cormac McCarthy: The Counselor (2013); Ridley Scott: The Martian (2015) [Sci-Fi 100]; Ridley Scott: Covenant (2017) [Sci-Fi 100]; Ridley Scott: The Last Duel (2021) + Klassiske karakterer: Moses og mogulerne.

All the Money in the World. Instr.: Ridley Scott. Manus: David Scarpa. Foto: Dariusz Wolski. 133 min. USA-Storbritannien 2017. Dansk premiere: 01.02.2018.

Fotos: Imperative Entertainment/ Sony Pictures/ SF Studios/ CineMaterial/ FilmAffinity/ MovieStillsDB

Film streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy

Trykt i Weekendavisen Kultur 02.02.2018