Translate

lørdag den 5. september 2020

Christopher Nolan: Tenet (2020)


VI LEVER I EN TUSMØRKEVERDEN
Nutid og fremtid mødes på midten

Af BO GREEN JENSEN

TENET betyder princip, doktrin eller grundsætning. Ordet er et palindrom, som staves på samme måde, uanset om man læser forfra eller bagfra. Ydermere står det midt i den romerske »satorformel«, som består af ordene SATOR AREPO TENET OPERA ROTAS og har form som en firkant.
   Teksten læses ens i alle retninger. Altså et avanceret LEV VEL. Indskriften ses mange steder, bl.a. på en kalkstenskvader i Skjellerup Kirke ved Hobro (opført ca. 1200, oplyser Den Store Danske). En særlig berømt version blev fundet under udgravningen af Pompeji.
   Filmskaberen Christopher Nolan elsker esoterisk videnskabelighed. Han har uden tvivl – og som noget af det første – navngivet thrilleren Tenet efter romernes evighedsterning. I hvert fald hedder heltens hovedmodstander – som er en superskurk i Blofeld/Goldfinger-traditionen – for god ordens skyld Andrei Sator. Også Pompeji er nævnt flere gange.
   Ordet tenet er nøglen, som »Protagonisten« (John David Washington fra Spike Lees BlacKkKlansman) får med sig, da en særligt hemmelig del af efterretningstjenesten sender ham dybere ind i mysteriet. The Protagonist – han insisterer selv på at være hovedpersonen, hvis andre antyder, at han blot er en af flere spillere – har bevist sin loyalitet under tortur. Nu skal han redde den verden, vi kender.
   Der er også en gestus, som ligner et frimurerhåndtryk, og en vidtløftig talemåde, som de indviede kan kende hinanden på: »Vi lever i en tusmørkeverden – « Det skal siges sådan lidt henslængt. Leif Panduro kunne have skrevet den kode til en spionsketch i gammel tv-satire, hvor agenterne brugte hilsener som »Springer eg før ask, får Dora dask«.
   Det er lige ved at være skæg og blå briller. Nolan er en virtuos billedmager, men han kan være så dyb, at han bliver studentikos. Det har været hans svaghed (og kommercielle styrke) siden gennembrudsfilmen Memento (2000).
   Nolan taler lige godt med filosofiske fanboys og kritiske superæsteter. Selv 2. verdenskrig blev en kronologisk rebus i Dunkirk (2017). Fra The Prestige og The Dark Knight til Inception og Interstellar har han været den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Med Tenet må det briste eller bære.


  
NOLANS cerebrale thriller er filmen, der skal genåbne alverdens biografer. Art cinema har nydt godt af den stille tid efter COVID19-pandemien. De små film har fået plads til at ånde og lidt mere opmærksomhed fra mediernes side. Nu skal iMax-salene fyldes til forbuddets grænser. Tenet må ægge og mætte et bredt publikum, som hungrer efter at blive forført og forsvinde i store billeder.
   Jeg får ofte skyld for at røbe for meget, så jeg vil ikke gå ind i et tæt referat. Præmissen for Tenet var så fortrolig, at Robert Pattinson – som spiller Protagonistens ven og facilitator – fik lov at læse manuskriptet én gang, mens han sad i en bankboks. Michael Caine, som altid medvirker hos Nolan, fik end ikke manuskriptet at se.
   Caine lyser op i en scene, hvor han briefer Protagonisten og fortæller ham om Stalsk 12, en af Sovjetunionens hemmelige byer, hvor Andrei Sator gjorde sin lykke, fordi han ville røre ved plutonium med sine hænder. Sator bliver spillet af Kenneth Branagh. Han er den eneste karakter med en fortid. De øvrige skikkelser er rene konstruktioner, og i dét kan der være en vis poesi.
   Så uden at sige for meget: Tenet udspiller sig i en verden, hvor tiden kan gå begge veje. Der er ikke tale om magi, men om inversion. Et sted i fremtiden er det lykkedes nogen at vende entropien. Objekter og mennesker sendes tilbage. Når de bevæger sig, synes tiden at gå baglæns. Hvis kræfterne mødes på midten, udjævner de hinanden. Palindromet er således en implosion.



 den måde har Den Kolde Krig fået en ny dimension. Man taler nu om »temporale knibtangsmanøvrer«. Det begynder med en terroraktion i operahuset i Kiev og slutter – for så vidt som noget slutter i palindromernes verden – på en lystyacht, der ligger for anker ved kysten ud for Amalfi. Her er scener fra Mumbai og Oslo, endda fra en dansk vindmøllepark. Hele tiden falder ting på plads, og nye paradokser bliver åbnet.
   Der er utrolige sekvenser, hvor tiden går forlæns og baglæns på én gang og i samme billede. Der er et altafgørende forhold mellem Protagonisten og Sators hustru, som bliver spillet af Elisabeth Debicki. På afstand ligner Tenet vel Inception ti år efter. Men der er en hel fysisk verden til forskel.
   Ideen om modsatrettede tider gør filmens virkelighed ustabil. Det aktuelle er altid et kompromis, og skønt filmen har et lineært plot, bliver tidens væsen det mest interessante. Skud reparerer skudhuller; slag kan være lægende; eksplosioner annulleres. I anden akt forstår man for alvor den første. Dét er godt tænkt. Man vil gerne se Tenet igen med det samme.

  

KVALITETEN ligger i taktiliteten. Naturligvis er der brugt effekter, men ikke til at male baggrunde med. »The film was shot and edited on film,« står der i slutteksterne. I Inception blev universet bøjet og strakt digitalt. I Tenet er verden hård og konkret. Budgettet er brugt på de fysiske rammer.
   Der er egentlig ikke noget stort statement. Også dét er karakteristisk for Nolan. Han har nok i at skabe en virkelighed, som løber ved siden af virkeligheden. Vi lever jo i en tusmørkeverden. I begyndelsen er slutningen. Det er som at se en metafysisk James Bond-film. Hvis dén beskrivelse taler til hjertet, skal du drukne billedtørsten i Tenet.

Mere om Christopher Nolans Insomnia (2002), Batman Begins (2005), The Prestige (2006), The Dark Knight (2008), Inception (2010), The Dark Knight Rises (2012) og Interstellar (2014) 


Tenet. Instr. og manus: Christopher Nolan. Foto: Hoyte Van Hoytema. 150 min. UK-USA 2020. Dansk premiere: 26.08.2020


Foto: Warner Bros./ SF Studios/ CineMaterial/ FilmAffinity/ MovieStillsDB
Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 28.08.2020

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar