François Ozon: Une nouvelle amie/ The New Girlfriend (2014)

EN ÅBEN DØR

En fabel om blikket, som kønnene kaster

Af BO GREEN JENSEN

DER er to overraskelser i Min nye veninde. Begge ligger forrest i filmen og er med til at formulere den grundlæggende præmis, som man nok har en anelse om allerede, når man ser plakaten for Une nouvelle amie.

   Alligevel er der grund til at bringe en spoiler alert: Lad være med at læse, hvis du vil have den fulde virkning.

   Det første twist er i åbningssekvensen, som sætter hele den svimlende stemning. En brud bliver sminket og klædt på i dvælende nærbilleder. Håret sættes, strømperne stryges på, der lægges rødt på læber og kinder. Først da summen af fragmenterne vises, forstår man, at kvinden er død.

   For Claire (Anaïs Demoustier) er det et chok at miste barndomsveninden Laura, som hun har delt alting fortroligt med, siden pigerne drømte om fremtiden sammen. Laura fik en datter og døde. Claire begriber ikke, at enkemanden David (Romain Duris) kan tage tabet og situationen så roligt.

DAVID takker for al sympatien, men lader samtidig slægt og venner forstå, at han foretrækker at være alene. Livet skal gå videre, og han vil koncentrere sig om at skabe en hverdag for sig selv og Lucie. Svigermor bliver fornærmet, Claire er snarere mistænksom. Hendes egen mand, Gilles, er nærmest ligeglad, han har altid fundet David sær og faktisk feminin.

   Claire mandsopdækker David og prøver at gøre sig uundværlig. En dag går hun ind ad den åbne dør, som han måske med vilje ikke har lukket. Hun møder da Virginie, som er den anden og ærligste side af David. Han siger, at Laura kendte hans hemmelighed. Claire har svært ved at tro det. Alligevel bliver hun nysgerrig og lader sig drage dybt ind i legen, som begge finder interessant og faktisk ophidsende.

MIN nye veninde bygger på en novelle af Ruth Rendell (1930-2015), den britiske krimiforfatter, som også skrev under navnet Barbara Vine. Rendell havde altid et særligt tag i franske filmskabere. Claude Chabrol filmatiserede to af hendes bøger, og Claude Miller baserede Alias Betty (2001) på romanen A Tree of Hands. François Ozon ser et forbillede i Chabrol og har samme sans for borgerskabets diskrete og nu og da djævelske charme.*

   Filmen følger flere spor. Der er sødme og ægte hengivenhed i skildringen af Claire og Virginie, som finder et slaraffenland sammen. Begge vil have mere og kan inden længe ikke få nok. Så skubber han hende fra sig. Lauras forældre lurer konstant, og der er mere i Gilles, end man troede. Det kan ende godt eller galt.

OZON er en mesterlig iagttager. Han holder karaktererne ud i strakt arm og formår i sine komedier at være morsom, tænksom og skarp på en gang, som det senest var tilfældet i Dans la maison fra 2012. Her er miljøet lige så godt set, men Ozon bruger for megen energi på at iscenesætte Romain Duris som transseksuel. Balancen mellem spænding, humor og erotik er denne gang ikke helt vellykket.

   Det hjælper dog, at historien som altid har stil og er helt fri for fordom. Ozon er en af de bedste kvindeskildrere, som fransk film råder over, og det er portrættet af Claire, som løfter Une nouvelle amie. Filmen har ikke dybden fra alvorlige Ozon-historier som 5 x 2, Le refuge og Ung & Smuk, men den siger adskilligt om blikket, som kønnene kaster, og den er fortalt med åbenhed og intelligens.

Se også François Ozon: Grâce à Dieu/ Gud være lovet (2018); François Ozon: Jeune et jolie/ Ung & Smuk (2013); François Ozon: Swimming Pool (2003); François Ozon: Potiche (2010); François Ozon: 5 x 2 (2004) + interview [Moderne mestre]; François Ozon: Angel (2007); François Ozon: Ricky (2009); François Ozon: Dans la maison/ Selv i de bedste hjem (2012); François Ozon: Le temps qui reste/ Time to Leave (2005). 

*) Ruth Rendell: The New Girlfriend and Other Stories. London: Hutchinson, 1985. Novellen blev kåret som Best Short Story of the Year, da Mystery Writers of America uddelte de årlige Edgars i 1984. Claude Chabrol filmatiserede A Judgement in Stone (1977, da. Morder antages) som La Cérémonie (1995, da. Ceremonien) og The Bridesmaid (1989, da. Brudepigen) som La Demoiselle d'honneur (2004,). Jeg mødte Ruth Rendell i 1994, da Barbara Vine-titlen Asta's Book (1993), som foregår i København, udkom på dansk. Interviewet er trykt i Andre stemmer. Forfatterportrætter og værkstedssamtaler. 30 interviews (1995). Det foregik i Klareboderne. Jeg kom ti minutter for sent. Hun var virkelig striks og stram i betrækket. 

Une nouvelle amie (Min nye veninde). Instr. og manus: François Ozon. Foto: Pascal Marti. 108 min. Frankrig 2014. Dansk premiere: 04.06.2015.

Fotos: Mandarin Films/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Unifrance/ Camera Film

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO og SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 05.06.2015