Julie Bertuccelli: Claire Darling (2018)

I DEN MAGISKE SOMMER
På film som i virkeligheden

Af BO GREEN JENSEN

DET er dagen, hvor Claire sælger ud af sit liv. Hun er oppe og ude fra første solstråle, til og med i godt humør, skønt hun ved, at den nye dag bliver hendes sidste. Hun ved ikke, hvor hun ved det fra, men boet skal realiseres. Møbler og malerier, klenodier og kunstgenstande, som hun har samlet gennem et langt liv i huset i Verderonne. Hun ryger en velfortjent cigaret. Claire giver sig nok til at nynne om lidt.

   Hendes aktivitet vækker undren. Claire er ellers byens heks. Hun plejer at virke senil og konfus, men i dag er hun sikker og stilfuld. Hun flirter med de unge mænd, som hun betaler for at bære møblerne ud. Der bliver sat kræmmerborde op. Kostbarheder kan fås for en slik. En Tiffany-lampe til to euro. Et skrivebord med skjulte rum. I biblioteket står bøger, hvor penge er gemt. Alt bliver lagt ud. Skrinet skal endelig åbnes og tømmes.

DEN spontane bazar trækker kunder til fra nær og fjern. Rygtet løber. Samlere stimler til stedet. Alle de lokale, som har set skævt til Claire og misundt familien, skal over at se, hvad der ligger af skatte. Enkelte får anfægtelser og tilbyder Claire en fortrydelsesret. De fleste plyndrer uhæmmet løs. De kan tage, hvad de vil. Claire er færdig med det hele. Alt skal væk.

   Det er Martine (Laure Calamy), som tager affære og ringer til Marie, Claires datter, som hun gik i skole med. Martine glemmer aldrig sit første besøg. Hun gjorde store øjne. Hun var særligt betaget af den mekaniske abe. Marie har ikke været hjemme i tyve år. Hun brød med sin mor efter faderens død. Men hun kommer, da barndomsveninden ringer.

SOM tilskuer træder man varsomt og venter på guidens instruks. Julie Bertuccellis film er et håndskårent møbel med hemmelige skuffer. Der fortælles i regulære flashbacks – men fra flere vinkler – når Marie og Martine husker de ting, som rev familien i stykker og lagde en afgrund mellem mor og datter. Nutiden er næsten konstant tragikomisk.

   I Claires perspektiv er sporene blandet. Hun går ind og ud af erindrede situationer, som var de værelser i huset. På vej til byen møder hun sit yngre jeg, som bliver spillet med hård kant af Alice Taglioni. Marie var ikke enebarn. Hun har mistænkt sin mor for ikke at tilkalde hjælp, da faderen døde. Claire siger, at datteren stjal hendes ring. Måske er sandheden gemt i et møbel. Det er en sindrig og elegant konstruktion.

CATHERINE Deneuve (f. 1943) spiller Claire. Chiara Mastroianni (f. 1972), som er datter af Deneuve, spiller Marie. I 2018 var de henholdvis 75 og 46 år. Det nære slægtskab er ikke en gimmick. Det giver filmen ekstra kraft og psykologisk dybdevirkning.

   Mens publikum bliver klogere, prøver Claire at rense Jorden for ondskab. Et tivoli er i byen og får alle ud i den magiske sommeraften. Claire beder præsten, som var hendes ven og fortrolige vidne, om at foretage en formel eksorcisme. Det får spektakulære, apokalyptiske følger. Mon ikke filmen bruger sit halve budget i det sidste minut?

DEN lille vignet har store motiver. Bertuccelli har optaget filmen i sin bedstemors hus i Verderonne. Det er mere end en metatekstuel krølle. For instruktøren, der er på besøg i sin barndom, bliver Claire Darling et eksistentielt anliggende. Det er klassisk, karakterdreven filmkunst.

Se også Julie Bertuccelli: At glemme er farligt [2019].

Claire Darling (La dernière folie de Claire Darling). Instr.: Julie Bertuccelli. Manus: Sophie Filières og Julie Bertuccelli. Foto: Irina Lubtchanka. 94 min. Frankrig 2018. Dansk premiere: 25.07.2019

Fotos: Les Films des Poisson/ 41Shadows/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 26.07.2019