KVINDE I FORVANDLING
Køn, tradition og politisk kultur
Af BO GREEN JENSEN
MARYAM (Mila Al Zahrani) er en ung læge, som døjer – og lever – med hverdagssexisme og mange faglige udfordringer. Hun arbejder på skadestuen i en provinsby, hvor familierne kender hinanden, Ringsted på saudi-arabisk, måske.
DEN perfekte kandidat er tænkt som en seriøs sædekomedie med adresse til mange problemer i tiden. Maryams far er en anset musiker, som spiller saudisk folkemusik i et orkester, der endelig har fået midler og licens til at turnere. Enkemanden har en opbakkende, men indolent attitude. Han vil hellere spille for tomme stole og drøfte tidens forfald. Karakteren er dog ikke en karikatur. Filmen vil vise hans smerte ved nedprioriteringen af traditionelle værdier.
FILMEN lever stærkest i fællesscenerne med søstre, veninder og social aktivitet. Der er ikke helt samme frejdige energi som i Wadjda (2012, da. Den grønne cykel), hvor kønspolitikken var koncentreret i en 12-årig piges kamp for at køre på cykel. Den perfekte kandidat er mere diffus, men Maryam kunne være – og er sikkert også – en ældre version af Wadjda fra debutspillefilmen.
The Perfect Candidate (Maryam – Den perfekte kandidat). Instr.: Haifaa al-Mansour. Manus: Haifaa al-Mansour, Brad Niemann. Foto: Patrick Orth. 104 min. Saudi-Arabien, Tyskland 2019. Dansk premiere: 02.07.2020.
Fotos: Al Mansour Est. for Audovisual Media/ Razor Film Produktion Gmbh/ NDR/ Angel Films/ Cinematerial/ Twitter (Haifaa Al Mansour portrait)
Af BO GREEN JENSEN
MARYAM (Mila Al Zahrani) er en ung læge, som døjer – og lever – med hverdagssexisme og mange faglige udfordringer. Hun arbejder på skadestuen i en provinsby, hvor familierne kender hinanden, Ringsted på saudi-arabisk, måske.
At hun går ind i politik, skyldes ren og skær lavpraktisk vrede. Vejen til hospitalet er ikke asfalteret. Når det har regnet, mudrer den til og bliver ufremkommelig for akutte patienter. Kommunaldirektøren ser ingen stemmer i at løse problemet. Så populisten giver hver gang tomme løfter og finder penge til projekter med mere håndgribelig status.
I hurtigt tempo føjes spot til den systemiske skade. På hospitalet nægter en blind, gammel mand at lade sig tilse af en kvindelig læge. Personalet udviser forståelse. Kun mandens søn har en (lidt) mere moderne holdning. Da Maryam skal på seminar i Dubai, bliver hun afvist i lufthavnen, fordi hendes rejsetilladelse er udløbet. Den kan kun fornyes, hvis en mandlig slægtning giver sin velsignelse.
Maryam løber fra Herodes til Pilatus, kan ikke nå sin far og får nej af sin fætter, som arbejder i bureaukratiet. Netop da opstår en mulighed for forandring: at Maryam selv stiller op til kommunalvalget.
DEN perfekte kandidat er tænkt som en seriøs sædekomedie med adresse til mange problemer i tiden. Maryams far er en anset musiker, som spiller saudisk folkemusik i et orkester, der endelig har fået midler og licens til at turnere. Enkemanden har en opbakkende, men indolent attitude. Han vil hellere spille for tomme stole og drøfte tidens forfald. Karakteren er dog ikke en karikatur. Filmen vil vise hans smerte ved nedprioriteringen af traditionelle værdier.
Men især vil den løfte kvindernes sag. Maryam kaster sig ud i kampen og beder baglandet om hjælp. Søsteren Selma er bryllupsfotograf og lader sig let overtale til at føre Maryams kampagne. Hun forstår de sociale mediers betydning. Lillesøster Sara er mere tilbøjelig til at lade mændene have patriarkatet i fred. Hun synes vist også, at Maryam svigter deres far.
Det er sin sag at føre politik i et samfund, hvor kvinder ikke må tale direkte til mænd. Alligevel virker kampagnen, og Maryam trives i stormen. Publikum får indtryk af et samfund, som bliver svært at ændre. Atmosfæren er som i en (god) italiensk folkekomedie. Det er solid, pædagogisk filmkunst.
FILMEN lever stærkest i fællesscenerne med søstre, veninder og social aktivitet. Der er ikke helt samme frejdige energi som i Wadjda (2012, da. Den grønne cykel), hvor kønspolitikken var koncentreret i en 12-årig piges kamp for at køre på cykel. Den perfekte kandidat er mere diffus, men Maryam kunne være – og er sikkert også – en ældre version af Wadjda fra debutspillefilmen.
Haifaa al-Mansour (f. 1974) er datter af digteren Abdul Rahman Mansour, som deler træk med Maryams far. Hun var ottende barn i en flok på tolv søskende, gik på filmskole i Australien og angreb første gang systemet i dokumentaren Kvinder uden skygge i 2012. Mellem de saudiske film instruerede hun Elle Fanning i Mary Shelley (2017).
Mansour har formået at kaste sin skygge, men det er naturligvis en stor ironi, at The Perfect Candidate ikke vises i hjemlandet. Heraf den realistiske slutning, som slet ikke ligner Hollywood-film. Maryam vil ryste systemet. Gå selv ind og se, hvad der sker, når det lykkes.
The Perfect Candidate (Maryam – Den perfekte kandidat). Instr.: Haifaa al-Mansour. Manus: Haifaa al-Mansour, Brad Niemann. Foto: Patrick Orth. 104 min. Saudi-Arabien, Tyskland 2019. Dansk premiere: 02.07.2020.
Filmen streames på Blockbuster og FILMSTRIBEN
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 03.07.2020.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar