KÆRLIGHEDENS FORRYKTE TALE
Clare Denis og forelskelsens dialekt
Af BO GREEN JENSEN
TEORI kan være trættende, men den giver mening i tilfældet Claire Denis (f. 1946). Der er en distinkt signatur i hendes værker, som genremæssigt breder sig ud i en vifte. I film som Beau travail (1999) og L’intrus (2004) er mødet mellem kultur og natur, civilisationslede og oprindelighed, reduceret til mytiske, ofte humoristisk karikerede størrelser.
Af BO GREEN JENSEN
Denis voksede op i Burkina Faso, Senegal, Cameroun og andre fransk-afrikanske kolonier, som i 1950erne var ved at overgå til selvstyre eller selvstændighed. Hendes far var embedsmand i administrationen. Som 9-årig fulgte hun med sin mor til Paris, hvor både huse og lyset var grå. Der er i alle filmene – cirka 14 stykker – en distancerende facon. Denis tøver ikke med at kreditere sin barndom for det antropologiske blik.
Der er flest maskuline roller hos Denis, som har været uafbrudt fascineret af mænds fysik og fremtrædelsesformer. Béatrice Dalle fik et lille comeback som kannibal i Trouble Every Day (2001). Isabelle Huppert havde hovedrollen i White Material (2009), og Chiara Mastroianni medvirkede i Les salauds (2013). Ellers har Denis været en franskmand, der ikke så det som sin borgerpligt at bruge divakorpset.
DET er ved at ændre sig. I Luk solskinnet ind har Juliette Binoche den gennemgående rolle som kunstneren Isabelle, en nyligt fraskilt mor, som prøver at finde kærligheden igen. I løst forbundne episoder forsøger hun at trænge ind til mænd i flere aldre og livssituationer. Nogle er lovende emner, men alle falder igennem. Ingen af dem fortjener hendes kærlighed, og ingen af dem vil have den, når det kommer til stykket.
Endelig konsulterer Isabelle med »en klog mand«. Denis har givet ham navnet Denis. Clairvoyanten bliver spillet med majestætisk mine af Gérard Depardieu, og det er ham, som formulerer en tanke om at blive ved med at lede, finde ro i foreløbige forhold og lade sig oplyse af »un beau soleil intérieur«, dvs. en klar sol, som skinner i sindet.
Den store mand taler dog uden at lytte. Han har netop brudt med en kvinde (Valeria Bruni Tedeschi), som han elsker med i en bil, før han går ind til Binoche. Ordene snor sig som røg. Denis forstærker fornemmelsen af, at cirkelbevægelsen kunne blive ved, da hun skriver filmens credits hen over samtalen.
BINOCHE bærer alle farver i filmen og er overbevisende fuld af det solskin, som gradbøjes i de forskellige titler. Binoche har præget fransk film, siden hun debuterede i Liberty Belle (1983). Hun har aldrig været bedre end nu, hvor hun som 54-årig kan spille alle slags roller.
Luk solskinnet ind er samtidig en filosofisk diskurs i forklædning. Denis vil demonstrere, hvordan vi taler udenom og siger, hvad vi egentlig mener, i stilheden mellem de færdige linier.
Denne metatekst bliver nogle steder for stiv, især når karaktererne selv repeterer og analyserer. Spontan er nok det sidste, man vil kalde Luk solskinnet ind. Dialogen bygger i øvrigt på Roland Barthes' Fragments d’un discours amoreux (1985), som i Karen Nicolajsens oversættelse hedder Kærlighedens forrykte tale. Denis har øre for forelskelsens særlige dialekt.
BEDST i hele filmen er en scene fra Provence, hvor Isabelle og andre kunstnere slentrer rundt ved et pittoresk landsted. De unge bymus taler om, hvad landskabet giver dem, og enes om, at fortidens bønder næppe havde samme blik for dagens skønhed. Binoche har omsider hørt nok og begynder at skælde mændene ud for deres arrogance.
Det er som altid Stuart Staples fra Tindersticks, der har skrevet det atmosfæriske score. Andre når målet før aften, men Denis er fortsat på rejse. Den 71-årige filmskaber bliver ved at forvirre sit stampublikum. Hendes næste værk er High Life, en scifi-romance med Robert Pattinson og Binoche. Ólafur Eliasson har designet rumskibet i filmen.
Her og nu gælder det styrken i Luk solskinnet ind. Filmen er atypisk enkel og smukt disponeret. Den begynder og slutter tilfældigt som livet. Det er bare at springe på karussellen.
Luk solskinnet ind (Un beau soleil intérieur). Instr. og manus: Claire Denis. Foto: Agnès Godard. 94 min. Frankrig 2017. Dansk premiere: 19.04.2018.
Fotos: Curiosa Films/ FD Production/ Playtime/ Ad Vitam Production/ Versus Production/ CNC/ OCS/ Cinémage/ La Banque Postale Image 10/ Arte Cofinova 11/ Cinematerial/ Angel Films/ YouTube
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, iTunes, SF Anytime og YouTube Movies
Teksten stod i Weekendavisen Kultur 20.04.2018.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar