Translate

mandag den 9. maj 2022

Haifaa al-Mansour: Wadjda/Den grønne cykel (2012)


PIGEN KASTER SKYGGE

En tillidserklæring til fremtidens kvinder

Af BO GREEN JENSEN

WADJDA er en 12-årig pige, som bor hos sin mor. Hun må nøjes med at se sin far nu og da, fordi han enten arbejder, er sammen med sine venner eller passer sit forhold til en anden kvinde. I øvrigt går Wadjda i en streng skole, hvor inspektøren altid retter på eleverne. Hun lever i et samfund, hvor mænd og drenge har førsteret. Hun drømmer om at få en cykel, så hun kan køre om kap med sin bedste ven. Wadjda vil én gang for alle bevise, at hun kan køre lige så stærkt som nogen dreng – hvis ikke stærkere.
   Det lyder velsagtens som en historie, der kunne dreje sig om en pige fra København, Paris, Berlin, New York eller 117 andre steder i verden. Det er naturligvis også grunden til, at filmskaberen Haifaa Al-Monsour har valgt en almindelig pige med en almindelig drøm til sin fortælling. På den måde bliver det muligt for alle – også drenge, lærere og forældre – at identificere sig med den intelligente og utrættelige Wadjda.


HAIFAA al-Monsour har dog lavet sin film, fordi hun vil have publikum til at se på pigens situation i det samfund, hvor Den grønne cykel udspiller sig. Wadjda bor i Riaydh i Saudi-Arabien, et af verdens rigeste lande og et kulturcentrum i den muslimske verden. Det er samtidig et af de lande, hvor Koranen læses mest konservativt, i hvert fald med hensyn til kvindens stilling i forhold til manden.
   Filmen følger Wadjdas kamp for at skaffe penge til cyklen, som hun forelsker sig i med det samme, da hun ser den glide forbi i trafikken. Hun skal bruge, hvad der svarer til 1.500 kr, og hun prøver med stor opfindsomhed at rejse penge, så hun kan realisere sin drøm. Planen er enkel, og sagen er klar. Man ser også de forhindringer, som hun er oppe imod. Dét er straks sværere at sætte sig ind i.


VI ser et samfund, hvor piger og kvinder forventes at træde til side, når en mand er i nærheden. Det gælder også, hvis de bærer slør. Generelt må kvinder undgå at blive set af mænd, når de færdes i det offentlige rum. De må heller ikke køre bil.
   Wadjdas mor har langt til arbejde og bliver hver dag hentet og bragt af en chauffør, der taler hårdt og fordømmende til hende. Wadjdas far er ved at få en ny kone, ikke fordi han ikke holder af Wadjdas mor, men fordi hun ikke har født ham en søn. Der gælder mange skøre regler for kvinder i Saudi-Arabien. Anstændige piger må slet ikke cykle.
   Disse forbud er ikke nødvendigvis skrevet ind i loven. De hører med til den sociale kode, som sammen med studiet af Koranen står øverst på listen i skolen, hvor Wadjda er elev. Den kvindelige rektor våger nidkært over pigerne. Samtidig ser man, at hverdagen ikke er så forskellig fra f.eks. den danske, når man er hjemme hos sig selv. Wadjda og hendes mor har et tæt, varmt forhold og taler ærligt om mange ting.


WADJDA spilles med uimodståelig charme af den debuterende Waah Mohammed, som var 12 år, da filmen blev optaget. Sammen med vennen Abdullah, som kommer fra en politisk aktiv og åbenbart mindre fin familie, finder hun mange måder at omgå de mærkelige forbud på. Abdullah lærer Wadjda at cykle. Han betaler hende for at lade være med at græde (i en stille, ret rørende scene). De er en pige og en dreng, som leger – også med tanken om at blive kærester, når de er ældre.
   Trods sin triste baggrund er filmen nemlig en tillidserklæring til fremtiden. Og til kærligheden mellem børn og forældre. For at skaffe penge, melder Wadjda sig til en turnering i Koran-kundskab. Hun vinder, men får ikke lov at beholde sin præmie. Da træder hendes mor i karakter. Mor og datter har kun hinanden, mens de betragter fyrværkeriet, som fejrer, at Far har fundet en anden. Det er alligevel en optimistisk scene, som bliver i baghovedet sammen med synet af Wadjda og Abdullah, der endelig kan køre om kap.
   Den grønne cykel er den første saudi-arabiske film, som er skabt af en kvinde. Der findes ingen biografer i landet, så det er uklart, hvem der skal se den. Nabolandet, De Forenede Emirater, har til gengæld en rig filmkultur. Tiderne skifter, lidt efter lidt.

   
HAIFAA al-Mansour har fået mange priser for Den grønne cykel. Hun er født i 1974 og voksede op som det ottende barn i en flok på 12 søskende. Hun blev opmuntret til at se film af sin far, digteren Abdul Rahman Mansour, som ikke delte det traditionelle kvindesyn. Haifaa studerede på det amerikanske universitet i Cairo i Egypten og gik siden på filmskole i Australien. Wadjda er hendes første spillefilm.
   Men hvorfor ikke lave en vred, alvorlig skildring af tingenes tilstand, som verden kan reagere på? Det prøvede Al-Monsour faktisk med dokumentarfilmen Kvinder uden skygge fra 2005. Nu forsøger hun at sige, at det er tid til forandring, i et lettere sprog, som enhver kan forstå:
   »Jeg vil ikke håne ikke Islam, men jeg vil heller ikke acceptere ting, der ikke giver mening. For mig er cyklen en metafor. Men den er også sund fornuft og et stykke legetøj. Cykler repræsenterer mange ting.«



FILMEN er skudt i en klar billedsstil, som sætter handlingen over æstetiske hensyn. Der er få store billeder, men ét af dem brænder sig fast: Første gang Wadjda ser den grønne cykel, står den på taget af forhandlerens bil, som bevæger sig gennem trafikken. Den synes at svæve og bære al fremtid. Måske gør filmen det samme for de piger uden skygge, som vokser op i Saudi-Arabien i dag – og kan være med til at dreje samfundet i en mere menneskelig retning.
   Det er en anderledes ungdomsfilm. Man er vant til at blive underholdt med action, romantik og komedie, der kan glide ned til cola og popcorn. Den grønne cykel kræver, at man læner sig frem og lever sig ind, gør en lille anstrengelse for at forstå. Det er dog meget mere end umagen værd. Filmen føles som virkelighed, og Wadjda bliver en veninde for livet.


Wadjda (Den grønne cykel). Instr. & manus: Haifaa Al-Mansour. Foto: Lutz Reitemeier. 93 min. Tyskland-Saudi Arabien 2012. Dansk premiere: 30.01.2014.


Fotos: Razor Film/ Highlook Communications Group/ Rotana Film Production/ NDR/ BR/ FFA/ MDM/ Medienboard Berlin-Brandenburg/ Sundance Feature Film Program/ Doris Duke Foundation for the Visual Arts/ Dubai Entertainment and Media Organization/ RAWI - Middle East Screenwriter's Lab/ Abu Dhabi Film Commission/ Øst for Paradis Distribution/ CineMaterial
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN og SF Anytime
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Faktisk 31.01.2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar