Caroline Link | Judith Kerr: When Hitler Stole Pink Rabbit (2019)

DET SIDSTE HJEM

Judith Kerrs klassiske flygtningeskildring

Af BO GREEN JENSEN

TIL sidst når de endelig frem til et sted, der ligner et muligt hjemme lidt mere. Anna, hendes storebror Max og forældrene Arthur og Dorethea er for længst holdt op med at håbe på mere end et foreløbigt læ. Men der er afgjort en håbefuld tone i lyset, som falder på kysten ved Dover. I en lang indstilling fylder de hvide klipper lærredet ud. Anna på ti år kan ane et land, der åbner sig for familien Kemper i stedet for at afvise den.

   Da Hitler stjal den lyserøde kanin er en selvbiografisk, sandfærdig historie. Det er værd at bemærke, fordi den snurrige titel kan give et indtryk af noget fantastisk og muligvis morsomt. Der er intet fantastisk ved Annas historie. Det skulle da være, at familien kom i land og klarede sig trods antisemitismen, som de mødte alle vegne. Det gik dem ikke som familien Frank.

FAMILIEN må rejse let, da den flygter fra Tyskland. Det sker i 1933, kort før valget den 5. marts, som fører til nazisternes magtovertagelse. Anna kan kun have ét tøjdyr med, da børnene og Dorothea rejser med toget til Schweiz for at slutte sig til Arthur, der er taget i forvejen. Dorothea er komponist, Arthur er en anset teaterkritiker med stærke meninger om nationalsocialismen.

   En ven i politiet advarer Arthur om, at hans navn er på listen over forfattere, hvis bøger skal brændes. Anna vælger tøjhunden Julius i stedet for Lyserøde Kanin. Hun fortryder det i flere år, mens hun sætter krydser i en hjemmelavet kalender. Den er revet i stykker, da de sidder på båden fra Calais. Hun ved, at der ikke bliver noget gensyn. Ellers fylder kaninen kun lidt i historien. Bare som et totem i erindringen.

JUDITH Kerr (1923-2019) skrev romanen om Anna i 1971, da hun havde været i biografen med sine børn og se The Sound of Music. Familien von Trapp flygter over bjergene på samme tid og i det samme landskab, som familien Kemper færdes i. »Nu ved vi, hvordan det var for Mor, da hun var barn,« sagde Judiths søn. Kerr besluttede da at skrive romanen. For det var ikke som i musicalen. Det var heller ikke en tragisk holocausthistorie. Snarere en typisk flygtningefortælling. Det er derfor, at den stadig kan bruges.

   Familien bor først i en lille turistby. Arthur holder tale for det schweiziske litteraturselskab og får bifald, men ingen vil trykke hans bøger. I Paris får familien kummerligt husly hos en antisemitisk værtinde. Arthur skriver en ugentlig artikel om teater. Det kan familien ikke leve af. De er tidligt fri af Tyskland, men som den øvrige intellektuelle diaspora har de svært ved at klare sig økonomisk. Hvert sted må Anna og Max lære et nyt sprog og begynde i en ny skole. De er faktisk faldet til i Paris, da der kommer brev fra England om, at Alexander Korda vil købe Arthurs filmmanuskript om Napoleon.

DEN sidste aften er familien på picnic i Eiffeltårnet. »Kan vi aldrig tage hjem igen?« spørger Anna sin far. Det bedste i Caroline Links film er skildringen af dynamikken i familien. Arthur og Dorothea deler deres følelser med børnene, familien er virkelig sammen i vinden. »Måske vil vi aldrig høre hjemme ét sted. Men føle os lidt hjemme mange forskellige steder,« siger Arthur. Anna ved, at hun får en god forfatterkarriere. Hun har læst i sin brors bog om store mænds liv. De havde alle en rædsom barndom.

   When Hitler Stole Pink Rabbit udkom i 1971 og blev oversat til 20 sprog. Herhjemme udkom den hos Jespersen og Pio. Kerr skrev og illustrerede serien om Mugge, den glemsomme kat og havde sin største succes med den første bog, The Tiger Who Came to Tea (1968, da. Tigeren der kom til te). Men de selvbiografiske bøger om Anna Kemper var hendes hjertebørn. Der kom to bind mere i »Out of the Hitler Time«-trilogien: The Other Round (1975, da. Med modsat fortegn) og A Small Person Far Away (1978).

CAROLINE Link er en diskret instruktør, hvis børnefilm stikker dybere, fordi hun husker at få forældrene med. I Jenseits die Stille (1996, da. Bag stilheden) beskrev hun et barn, som tolkede verden for sine døvstumme forældre. Link fik international succes med Nirgendwo in Afrika (2001, da. Fortabt i Afrika). Der kom en god film ud af klichebelagt stof i Im Winter Ein Jahr (2008).

   I rollen som Anna brænder Riva Krymalowski lige så stærkt igennem, som Sylvie Testud gjorde i Bag stilheden. I dén film var musik et stærkt virkemiddel. Her er det familiefølelsen. Carla Juri og Oliver Masucci er fremragende som Anna og Arthur. Så mange familiefilm glemmer de voksne eller forvandler forældrene til klicheer. Det er godt set at give dem tid.

   Arthur Kemper hed i virkeligheden Alfred Kerr (1867-1948). Han fik aldrig sin kritiske status tilbage og døde som en bitter mand. Det gik bedre for hans hustru, Julia Weismann (1898-1965), der var musiker som Dorothea Kemper i filmen. Storebror Max hed i virkeligheden Michael Robert Emanuel Kerr (1921-2002). Han blev som voksen den første britiske højesteretsdommer, der ikke var indfødt englænder.

JUDITH Kerr blev gift med forfatteren Nigel Kneale (som bl.a. skrev de klassiske tv-serier og kultfilm om Professor Quatermass) og arbejdede for BBC. De boede i det samme hus i 50 år. Alt i filmen er måske ikke, som det var for Anna, men her er der overensstemmelse. Da Judith Kerr fandt sit hjemme, blev hun der til sin død.

   Filmen føjer sig til en håndfuld skildringer af europæiske krigsbørn: Jojo Rabbit (Taika Waititi, 2019), The Painted Bird (Vaclav Mahoul, 2019), Det store stilehæfte (Janos Szász, 2013), Lore (Cate Shortland, 2012), Fateless (Lajos Koltai, 2005). Med sin grundige ro er den atypisk, men filmen er ikke anakronistisk. Den er et link til Anne Franks fortælling, og den er stadig et nyttigt korrektiv til »Climb Ev'ry Mountain«-sekvensen i The Sound of Music.

   En film for børn og voksne. Især skal den ses af familier.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin (Als Hitler das rosa Kaninchen stahl). Instr.: Caroline Link. Manus: Anna Brüggemann, Link. Foto: Bella Halben. 119 min. Tyskland-Schweiz-Italien 2019. Dansk premiere: 12.05.2021.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin. Oversat efter »When Hitler Stole Pink Rabbit« (1971) af Elly Sandal. 156 s. København: Jespersen og Pio, 1972.

Fotos: Sommerhaus Filmproduktion/ Warner Bros Germany/ La Siala Entertainment/ Hugofilm Features/ Mia Film/ Next Film/ Rai Cinema/ Angel Films/ CineMaterial/ Kino.de/ DW/ The Times/ picture-alliance/akg-images (Kerr family) 

Filmen streames på Amazon Prime, Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes, SF Anytime, YouTubeMovies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 12.05.2021.