DEN SORTE SKOLE
En homoerotisk skæbnefortælling
Af BO GREEN JENSEN
Den spanske filmskaber har altid holdt af genrestykker. Efter den ekspansive form i Todo sobre mi madre (1999, da. Alt om min mor) og Hable con ella (2002, da. Tal til hende) kører han hele apparatet i stilling, skruer ned for de ironiske indfald og satser alt på en stor sammenskrivning af melodrama, gay cinema, skolehistorie og film noir.
UNDERTEGNEDE har sat stor pris på de fleste af Almodóvars film. Om i hvert fald tre af dem – Carne trémula (1997, da. Kødet skælver), Alt om min mor og Tal til hende – vil jeg uden tøven bruge store ord. Men jeg stod af på La mala educacíon, da den blev vist som åbningsfilm i Cannes. Filmen er flot og særdeles velspillet. Ikke mindst når scenografien nye højder. Alene filmens fortekster er et kunstværk for sig, og der skabes dybe og spændende samtidigheder, når fortællingens lag filtres ind i hinanden.
Man skriver 1980, da filmskaberen Enrique (Fele Martinez) bliver opsøgt af en kammerat fra klosterskolen, hvor de begge blev formet og misbrugt. Ignacío (Gael Garcia Bernal), som nu kalder sig Ãngel, er en håbefuld skuespiller, der prøver at score en rolle hos vennen.
ENRIQUE afværger behændigt, men Ignacío lægger et manuskript før han går. Det fortæller skolehistorien med enkelte fiktive ændringer. Novellen hedder »Besøget« og lader en transseksuel skuespiller, Zahara, konfrontere præsten Manolo (Daniel Gimenéz-Cacho), som elskede drengene, da de var børn. Mødet ender meget dramatisk.
Skønt han vægrer sig ved at erkende det, er »Besøget« slet og ret den historie, som Enrique har savnet. Han genoptager derfor kontakten med Ãngel, begynder at indspille filmen-i-filmen og åbner på den måde æsken med alle de spanske dæmoner: katolske, seksuelle og politiske traumer, som filmen bestræber sig på at metaforisere.
Også den moderne historie ender voldsomt og dramatisk. En særlig joker i spillet er Señor Berenguer (Lluis Homar), modellen for metafiktionens Manolo, som i virkeligheden forlod præsteskabet.
MEN hvad er virkelighed overhovedet? For Enrique bliver det stadig sværere at holde de forskellige niveauer fri af hinanden. Ignacío er et offer i alle udgaver af historien – Gael Garcia Bernal spiller tre roller uden at ryste på hånanden: Ignacio; dennes lillebror, Juan; og Zahara, den transseksuelle diva i metafiktionen, som både er smukkest og mest frygtelig.
De stærkeste billeder stammer fra skolen, der synes at være den samme i alle tre virkeligheder. Gymnastikken i gården tangerer fascistisk eksercits. Her er dannelse lig med misdannelse. We don’t need no education/ We don’t need no thought control.
UNDERTEGNEDE har sat stor pris på de fleste af Almodóvars film. Om i hvert fald tre af dem – Carne trémula (1997, da. Kødet skælver), Alt om min mor og Tal til hende – vil jeg uden tøven bruge store ord. Men jeg stod af på La mala educacíon, da den blev vist som åbningsfilm i Cannes. Filmen er flot og særdeles velspillet. Ikke mindst når scenografien nye højder. Alene filmens fortekster er et kunstværk for sig, og der skabes dybe og spændende samtidigheder, når fortællingens lag filtres ind i hinanden.
Imidlertid er filmen også tæt på det selvsmagende. Almodóvar er mere misantropisk end sædvanligt, og man savner de gavmilde kvindefigurer. Han springer helt ud som homoerotisk filmskaber. Det er al ære værd, men filmen får for lidt ud af sine subtile symmetrier, de indlejrede sidemotiver og diskrete overensstemmelser. Der skrues bogstaveligt op for skæbnemusikken, mens underfundigheden og menneskeligheden, som plejer at løfte det hele på plads, træder i baggrunden.
RESULTATET ligner et giftigt maltbolsje. Dårlig dannelse er en hjertesag, en kunstgenstand og en meget katolsk fortælling om drift, køn og skyldfølelse. Hvis man ikke tror på noget, kan nok så megen dogmatisk tilgivelse hverken lindre eller sone en fornemmelse af synd.
La mala educacíon er en personlig eksorcisme, og instruktørens fans skal naturligvis se den. Det er dog ikke stedet at møde Almodóvar første gang, og efter Tal til hende kommer den seneste film som skuffelse.
Se også Pedro Almodóvar: Tal til hende/Hable con ella (2002); Smerte og ære (Dolor y gloria) [Bedste biograffilm 2019 nr. 4].
Dårlig dannelse (La mala educacíon). Instr. og manus: Pedro Almodóvar. Foto: José Luis Alcaine. 106 min. Spanien 2004. Dansk premiere: 08.10.2004.
Dårlig dannelse (La mala educacíon). Instr. og manus: Pedro Almodóvar. Foto: José Luis Alcaine. 106 min. Spanien 2004. Dansk premiere: 08.10.2004.
Fotos: El Deseo/ Canal+ España/ ICAA/ TVE/ Sony Pictures Classics/ Sandrew Metronome/ SF Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, HBO Max, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.10.2004
Ingen kommentarer:
Send en kommentar