EN ANELSE UDE I FREMTIDEN
Eneren blandt Michael Bays produktioner
Af BO GREEN JENSEN
Den heldige udvalgte sendes til »The Island«, en paradisisk oase, hvor man endnu finder solskin, grønne vækster og en frisk luft, som ingen smitte bærer med sig.
THE Island fungerer bedst – og det er faktisk ganske godt – mens sporene lægges ud i historien. Lincoln Six-Echo (Ewan McGregor), den uforbederlige Spørge-Jørgen, går på opdagelse i den forbudte zone, etablerer fysisk kontakt med Jordan Two-Delta (Scarlett Johansson) og bonder i maskinrummet med den gemytlige McCord (Steve Buscemi), som ikke er spor scifi-agtig.
NU forvandler den sig til en flugthistorie om konspiration og kommerciel grådighed. Jagten på Lincoln og Jordan går ind, hvilket afstedkommer en vis generisk spænding, men gør filmen svær at skelne fra andre futuristiske thrillers.
*) The Island er en af talrige film, som bruger ideen om kloner, der »dyrkes« og »høstes«. Deres indre organer skal bruges i medicinsk øjemed. Den første fortælling, som bruger præmissen, er vist nok The Resurrection of Zachary Wheeler, en diverterende B-film med bl.a. Leslie Nielsen og Angie Dickinson, som Bob Wynn instruerede i 1971.
Tilsyneladende har en økologisk katastrofe, et udslip eller en eksplosion, forvandlet Jorden til et dødbringende sted. Jeg skriver »tilsyneladende«, for det bliver hurtigt klart, at der er en virkelighed bag virkeligheden, og noget stikker under i glasbyen.
Heller ikke lotteriet er, hvad det giver sig ud for. Hvad er det i øvrigt med den anstrengt venlige Dr. Merrick (Sean Bean), som bestyrer stedet, og hvorfor deler alle dybest set den samme erindring om verden før udslippet?
THE Island fungerer bedst – og det er faktisk ganske godt – mens sporene lægges ud i historien. Lincoln Six-Echo (Ewan McGregor), den uforbederlige Spørge-Jørgen, går på opdagelse i den forbudte zone, etablerer fysisk kontakt med Jordan Two-Delta (Scarlett Johansson) og bonder i maskinrummet med den gemytlige McCord (Steve Buscemi), som ikke er spor scifi-agtig.
Hvis filmen ikke udgjorde en katalog af løsrevne træk og ideer fra andre dystopiske fabler, kunne den være virkelig spændende. Designet er interessant til det sidste. Faste motiver som fælles erindring og kunstig intelligens podes sammen med visuelle ekkoer af realityshows og koncentrationslejrenes gaskamre. Var tanken tænkt til ende, kunne The Island endda være mildt meningsfuld.*
NU forvandler den sig til en flugthistorie om konspiration og kommerciel grådighed. Jagten på Lincoln og Jordan går ind, hvilket afstedkommer en vis generisk spænding, men gør filmen svær at skelne fra andre futuristiske thrillers.
Logistikken får troværdighedsproblemer, problematikken virker søgt efterhånden. McGregor og Johanssen er dog stærkt fotogene, og helt uinteressant bliver det aldrig. Efter hule effektfilm som Bad Boys (1995), The Rock (1996), Armageddon (1998) og den skrækkeligt prætentiøse Pearl Harbor (2001) viser The Island en menneskelig side af rabalderinstruktøren Michael Bay. Fablen har en god grundidé, og filmen er ikke så dårlig endda.
Så langt den bedste og mest anfægtende er Mark Romaneks Never Let Me Go (2010), som bygger på nobelpristageren Kazuo Ishiguros roman om kloners smerte fra 2005. Alex Garland bearbejdede bogen kongenialt, og Carey Mulligan, Keira Knightley og Andrew Garfield er gribende midt i lav-futurismen.
På hjemmesiden Moria skriver genreeksperten Richard Shreib, at The Island mere eller mindre kalkerer plottet i Parts: The Clonus Horror (1979), en lavbudgetgyser, jeg ikke har set. Schreib bonusoplyser, at instruktøren Robert Fiveson og forfatterne Ron Smith & Bob Sullivan faktisk stævnede Michael Bay, da de havde set The Island. Sagen kom ikke for retten, da parterne indgik et forlig. Ingen af filmene huskes for alvor. Kun Never Let Me Go overlever.
The Island. Instr.: Michael Bay. Manus: Alex Kurtzman, Roberto Orci. Foto: Mauro Fiore. 136 min. USA 2005. Dansk premiere: 19.08.2005
Fotos: Dreamworks/ Warner Bros./ Parkes MacDonald Image Nation/ K/O Paper Products/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy
Anmeldelsen stod som en Filmrevy i Weekendavisen Kultur 19.08.2005.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar