Translate

onsdag den 24. november 2021

Bogen og filmen: Juliet, Naked (2009/2018)


FANKULTUR I VIRKELIGHEDEN
Forfatteren Nick Hornby, nøgen

Af BO GREEN JENSEN

BRITISKE Nick Hornby (f. 1957) skriver med charme og ydmyg indlevelse om en håndfuld emner, der altid er relevante: fodbold, musik, forliste og forsøgte forhold; rollen som far, der må og skal spilles, uanset om man magter opgaven.
   Hornby er en besnærende enkel forfatter. Fordi han bliver ældre, er motiverne alligevel ikke de samme, når man ser nærmere efter. Dybest set handler det hele om livet og tiden, der bare bliver ved med at gå.
   I Juliet, Naked er Annie på snart 40 år i vildrede. Hun bestyrer bymuseet i Sandcliff og er begyndt at overveje, om hun alligevel vil have børn. Kæresten Duncan er lektor i medievidenskab. Han underviser i The Wire, men hans store lidenskab er musikken. Duncan bestyrer et website, der er dedikeret til indierocklegenden Tucker Crowe.


TUCKER Crowe skar ét enkelt album, Juliet fra 1993. Så forsvandt han sporløst og gav næring til en fuld mytologi af rygter, vandrehistorier og vidtløftige værkanalyser i dylanologisk format. For en fan med hang til det udsøgt specielle er Tucker et perfekt idol. 
   Annie og Duncan var gode sammen engang. Det er de ikke mere. I posten ligger så pludselig en cd med Tuckers demooptagelser. Juliet, Naked er filmens svar på Let It Be … Naked og The Basement Tapes, Raw. For mange år siden sagde man unplugged.
   Annie har rigeligt af Tucker Crowe. Hun skriver en hård kritik på Duncans hjemmeside. Anmeldelsen er fuld af ophobet misbilligelse. Hun vedgår senere, at den nok overdrev.
   Duncan synes, at huset stinker af forræderi. Han bliver interesseret i en kollega, som har den rigtige reaktion. Imens får Annie svar fra legenden, som lever i bedste velgående.



TUCKER har fem børn med fire forskellige kvinder. Da han og Annie endelig mødes, er alle stimlet sammen ved sengen, hvor han kommer sig efter et hjerteanfald. Han bor i garagen hos en af sine eks’er. Han er ædru efter to fortabte årtier og gør sig umage med at være far for den yngste dreng, som er ni år og hedder Jackson (Azhy Robertson).
   Nu er spørgsmålet, om Annie og Tucker skal være et par i den lange udredning. Der er en slet ikke rosenrød skildring af problemerne ved forhold med megen historik. Endvidere møder idolet sin fan nr. 1 og kan slet ikke genkende de kvaliteter, som Duncan hører i Tuckers musik. De har et interessant skænderi om, hvem kunsten egentlig er til for.
   Rose Byrne og Chris O’Dowd er gode som det britiske par, men filmen står og falder med Ethan Hawke, der spiller den arrede Tucker. Der er kælet for detaljen, så de gamle sange lyder som noget fra 1993. I en særlig øm scene sætter Hawke sig på bymuseet og spiller »Waterloo Sunset« på rustent klaver. Den pragtfulde sang med The Kinks er usårlig. Ikke et eneste øje er tørt.



FORFATTEREN selv har ikke haft noget med filmen at gøre. For tyve år siden var bogen nok blevet trimmet og glattet, så filmen kunne være en mainstreamaffære i stil med High Fidelity (2000, instr. Stephen Frears) og About a Boy (2002, instr. Chris & Paul Weitz), der begge blev skabt med et øje på det transatlantiske marked.
   Nu er alt realiseret i en løs og lavpraktisk, henslængt form, som også husker de pinlige steder. Jesse Peretz instruerede HBO-serien Girls (2012-17), som Lena Dunham fik al æren for. Juliet, Naked jager i samme terræn.
   Nick Hornby er fyldt 64. Ethan Hawke er 51, men for 30 år siden var han et af de unge Seattle-ansigter i musikfilmen Reality Bites (1994, instr. Ben Stiller). Der er en vejrbidthed over Juliet, nøgen, som ikke kan købes for penge. For tilskuere med den rigtige alder er filmen en varm og bevægende sang.


Juliet, Naked (Bare Juliet). Instr.: Jesse Peretz. Manus: Evgenia Peretz, Jim Taylor, Tamara Jenkins. Foto: Remi Adefarasin. 105 min. USA 2018. Dansk premiere: 20.09.2018.

Nick Hornby: Juliet, Naked. 248 s. Penguin/ Viking Press, 2009.

Nick Hornby: Juliet, nøgen. Oversat efter »Juliet, Naked« (2009) af Jan Hansen. 332 s. Lindhardt og Ringhof, 2010. 


Fotos: Los Angeles Media Fund/ Lionsgate/ Scanbox Entertainment/ CineMaterial/ Filmaffinity/ MovieStillsDB/ Studio Oscar (cover design)
Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 21.09.2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar