Neill Blomkamp: Elysium (2013) [Sci-Fi 100]

DE FÅ OG DE MANGE

Elysium er som et dystopisk stikordsregister

Af BO GREEN JENSEN

ELITEN isolerer sig i befæstet velstand, mens masserne arbejder nede i dybet. Det er en af de ældste troper i den dystopiske genre. Allerede fortælleren i H.G. Wells’ Tidsmaskinen (1895) ser glade Eloiere lege i lyset, mens deformerede Morlocker passer de store maskiner, som får samfundets hjul til at dreje.

    Hos socialisten Wells er årstallet fjernt. Maskinen er sat til at lande i år 802.701. Man er tættere på i Fritz Lang og Thea von Harbous Metropolis (1927), hvor motivet første gang skildres på film. Det er siden behandlet så mange gange, at man sagtens kan tale om en kliché. Alligevel er der altid en lille sandhed gemt i legenden om de få og de mange. Science fiction handler som regel om samtiden.

    
I NEILL Blomkamps Elysium er årstallet 2154, og Jorden er ødelagt af sygdom, krig, forurening og overbefolkning. Indflyvningsbillederne viser et kaotisk tilgroet Los Angeles (og er faktisk optaget i Mexico City), hvor brutalt mekanisk politi holder opsyn med en stort set arbejdsløs befolkning. Den reformerede tyv Max Da Costa (Matt Damon) er dog ansat på fabrikken, som fremstiller de automatiske vagter. Han har drømt om at komme til Elysium, siden han var dreng på børnehjemmet, hvor han mødte pigen Frey. Hun blev hans livs kærlighed, skønt de aldrig fik hinanden.

   Elysium er en rumstation, et svævende hjul, hvor overklassen lever i velstand. Også regeringen arbejder hér. Man råder over udstyr, der kan kurere al sygdom på sekunder. Ellers lever man stort set som eliter altid gør på film: i en lind strøm af bestyrelsesmøder og haveselskaber. Det er forbavsende fantasiløst - og meget som at bladre i et nummer af Vogue eller Vanity Fair. I Los Angeles taler man engelsk og spansk. I Elysium er fransk på mode. Så bliver det ikke mere dekadent.

DEN undertrykte by har naturligvis en modstandsbevægelse. Lederen Spider (Wagner Moura) sender færger til Elysium og har en klar socialistisk dagsorden. Elysiums forsvarsminister (Jodie Foster) skyder skibene ned uden skrupler, skønt hun presses af præsident Patel (Faran Tahir), der tager fraserne om frihed alvorligt. Ministeren indgår en hemmelig handel med teknokraten John Carlyle (William Fichtner), som holder Elysium svævende. Hvis han skriver et program, som erstatter præsidenten, vil hans firma få monopolet de næste 200 år.

   Af flere grunde bliver det nødvendigt for Max at nå til Elysium inden fem dage. For det første er han ved at dø. For det andet genforenes han med Frey (Alice Braga) og bliver overtalt til at hjælpe hendes datter, som lider af leukæmi. Han indgår en handel med Spider og lader sig bruge som biologisk kurer. Programmet for Elysiums fremtid findes kun i den eftersøgte mands hoved.

HER er til gengæld en nyere trope. Kureren med en chip i sit hoved optrådte første gang hos William Gibson i novellen »Johnny Mnemonic« (1986) og blev fremstillet af Keanu Reeves i filmudgaven fra 1995. Johnnys hjerne kunne lagre »hundredevis af megabytes«, men brød sammen ved én gigabyte. Så parametrene har ændret sig.

   Dog ikke i Elysium, hvor den fint detaljerede begyndelse udarter i et plot, man har set mange gange, da Elysium løbes over ende. Mens kampen står mellem oprørere og soldater, hænger Freys og datterens liv i balancen. Der er fortsat originale islæt som NSA-agenten Kruger (Sharlto Copley), en sadistisk sydafrikaner, som rapporterer direkte til Jodie Fosters magtuhyre, indtil hun svigter hans tillid én gange for mange.

SYDAFRIKANEREN Neill Blomkamp havde stor succes med District 9 (2009), et dystopisk actionstykke, der brugte diskriminerede aliens til at demonstrere apartheid-mekanismen i et futuristisk Johannesburg. District 9 var inspireret low-tech. I Elysium har Blomkamp fået nøglerne til den store værktøjskasse og et fuldt budget at arbejde med. Den bedste investering er Matt Damon, som fremstiller Max med en nuanceret menneskelighed, der kompenserer for den mekaniske kamptummel.

Elysium. Instr. og manus: Neill Blomkamp. Foto: Trent Opaloch. 109 min. USA 2013. Dansk premiere: 15.08.2013

Foto: TriStar/ FilmAffinity/ Cinematerial/ Filmgrab [+]
Filmen streames (køb eller leje) på YouTube, Google Play, Blockbuster, SF Anytime, iTunes/ Apple+ TV og HBO Nordic
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 16.08.2013