Translate

onsdag den 19. februar 2020

Det efterladte album: Thanks for the Dance (2019)



ET HÅNDLAVET TÅRN
Cohen & Søn: Adam færdiggør Leonards bygning 

Af BO GREEN JENSEN

DET er selvsagt med forventning, at man åbner et nyt Leonard Cohen-album. Samtidig frygter enhver fan vel for kvaliteten. Er det ikke bare skitser, som har samlet støv i arkivet? Skulle man ikke lade de tre sidste plader, som han udgav i hurtigt tempo fra 2012 til sin død i 2016, stå tilbage som et uanfægteligt værk?
   Sønnen Adam Cohen, som hjalp sin far med at færdiggøre You Want It Darker, har samlet ni skæringer og produceret Thanks for the Dance. Adam, som er 47 år, kan ikke altid have haft let ved at være den evige søn. Men på sit fjerde album, We Go Home fra 2014, tog han endelig arven på sig og sang med en ung Cohens stemme i sangen »Fall Apart«:

They will speak of my father when he’s not around
You’ll be hearing his voice like you’re hearing it now
And I’ll be the son with his father’s books and guns
His breath inside my lungs, his words upon my tongue

TIL tonsætningen af de sidste digte har Adam samlet egne venner – Beck, Damien Rice, Leslie Feist, Richard Perry – og venner af sin far: Jennifer Warnes, Daniel Lanois, koret fra Shaar Hashomayim-synagogen i Montreal, som også sang på You Want It Darker. Laud-spilleren Javier Mas kom til Los Angeles for at bruge Cohens egen guitar.
   Musikken peger især tilbage mod I’m Your Man (1988) og middelhavslyden på Recent Songs (1979). Cohens metode ændrede sig, da han opdagede det digitale. Adam foretrækker nok de ældre, analoge og fejlbarlige arbejder. Ved begravelsen talte han om sin fars værk som »et håndlavet tårn«.
    Flere af Cohens mest elskede sange var versioner af hans egne heltes arbejder. »Alexandra Leaving« er Cohens frie gendigtning af Konstantin Kavafis’ »Guden forlader Antonius«. »Take This Waltz« er baseret på Federico Garcia Lorcas digt »Lille wienervals«. Med kærlig karma var det Adam, som fortolkede sangen på Acordes con Leonard Cohen, et spansk hyldestalbum fra 2009.

LORCA var vigtig for Cohen. Han gav sin datter navnet Lorca og vendte stadig tilbage til kilden, for eksempel i Længslens bog fra 2006, hvor en af teksterne hedder »Lorca lever«, og hvor titlen på »Den utro hustru« har tilføjelsen »efter et digt af Lorca«.*



Ti år senere er »The Faithless Wife« forvandlet til »The Night in Santiago«, som bliver et af de klassiske numre fra Thanks for the Dance. Musikken tangerer flamenco, stemmen er sprukken og meget intens. Den gamle mand glemmer aldrig sin nat med kvinden i Santiago:

Her thighs they slipped away from me
Like schools of startled fish
Though I’ve forgotten half my life
I still remember this

DER er på alle Cohens album efter 2000 en stadig dialog med Gud og historien. Men på Thanks for the Dance er der ingen mild aura af trøst og forsoning. Det er ikke en taknemlig mand, som beskriver »What Happens to the Heart«. Og dukkeføreren i »Puppets« kender marionetternes tricks: »German puppets/ Burnt the Jews/ Jewish puppets/ Did not choose«.







FIRE af sangene er fra The Flame, den efterladte bog, som udkom i 2018. Andre fire har ligget klar siden Book of Longing. »The Hills« er måske teksten, som løfter sig mest i kraft af musikken: »Then she will be born/ to someone like you/ What I left undone/ She will certainly do«.
   Der er formel elegance i valsen »Thanks for the Dance«, som Cohen skrev til Anjani Thomas, da hun indspillede albummet Blue Alert. Der er ydmyge observationer som »The Goal« fra Book of Longing. Der er skrøbelig skønhed i »Listen to the Hummingbird« og bittersød realisme i bunden af »It’s Torn«. Cohen ved, at han bruger resterne nu. Men han ringer med alle de klokker, som stadig kan ringe.
   Jeg begyndte at lytte med skepsis. Jeg forventede at høre outtakes, uanset hvad musikselskabet skriver. Men Adam har færdiggjort Leonards bygning. Thanks for the Dance er et nyt hovedværk.



*) 'The Faithless Wife' står ss. 147-48 i Book of Longing. I Længslens bog er 'Den utro hustru' oversat af Susanne Staun. Der er en tidlig, helt anderledes tonsætning af teksten på Philip Glass' Book of Longing: A Song Cycle Based on the Poetry and Images of Leonard Cohen (2007), hvor alting tenderer mod skælmske madrigaler. Digtet er fra Lorcas Romancero gitano (1928). Jeg kender det bedst i Peer Sibasts oversættelse af Sigøjnerballader (Husets Forlag, 1990). I den store, to-sprogede Garcia Lorca i udvalg (Bureauets Klassiker Bibliotek, 2013) er teksten oversat af Juancio d'Héroville: 'Hendes lår slap fra mig/ som overraskede fisk,/ halvdelen fulde af ild,/ halvdelen fulde af kulde.' Situationen er den samme som hos Cohen, og de fleste linjer fra sangen står i digtet med variationer og i en lidt anden rækkefølge: 'Jeg førte mig som den jeg er./ Som en autentisk sigøjner. Jeg gav hende en sykurv,/ stor og af stråfarvet silke,/ og ville ikke forelske mig, for/ hun havde en mand endskønt/ hun sagde at hun ikke var gift,/ da jeg tog hende med til floden.' Cohens sang er dog hverken ren variation eller gendigtning, snarere en palimpsest. Lorcas fortæller har denne betragtning: 'Forståelsens lys har gjort mig/ mere tilbageholdende./ Skæmmet af kys og sand/ tog jeg hende med fra floden./ De hvide liljers sabler/ kæmpede med vinden.' Han har ikke det korte, fuldkomne rim til kupletten om de lamslåede fisk: 'Though I've forgotten half my life/ I still remember this.' 

Leonard Cohen: Thanks for the Dance. Producer: Adam Cohen. Sony Music. Alle formater.




Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 22.11.2019

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar