Translate

lørdag den 1. februar 2020

Erotisk politik: Lust, Caution (2007) [Moderne mestre]



ET HEMMELIGT LAND
Ang Lee overvinder en lykkelig krise 

EGENTLIG er opgaven enkel. I Hongkong 1938 skal Wong Chia Chi (Tang Wei) fungere som erotisk bytte for hr. Yee (Tony Lleung), et politisk dyr fra marionetregeringen, som hjælper den japanske besættelsesmagt. Chia Chi er medlem af en modstandsgruppe, som består af teaterfolk og studerende. De unge mennesker er idealistiske amatører, som ikke ved noget om modstand i praksis. De beslutter at likvidere den farlige, notorisk følelseskolde minister. De er samtidig nyttige idioter, for i kulissen ser både kollaboratører og frihedskæmpere til.
   Chia Chi er den eneste kvinde i gruppen. Til lejligheden bliver hun indviet seksuelt af en kammerat, der har erfaring med prostituerede. Hun undrer sig over, hvor fattigt det føles, men anfægter ikke den videre plan. Instruktøren holder tale, og Wong bliver klædt udfordrende på før missionen. Camoufleret som forretningsfrue bliver hun accepteret i kredsen af hustruer, som fordriver tiden med at spille mah jong, mens de keder sig, udveksler rygter og sortbørsvarer, venter på deres mænd og er mere nervøse, end atmosfæren lader ane.

  

CENTRUM i kredsen er Yee Tai Tai (Joan Chen), ministerens hustru, som tager sig moderligt af den nye deltager. Chia Chi møder Yee og sender ham de korrekte, æggende signaler. Den diskete affære er næsten fuldbyrdet, da Yee med ét afbryder forholdet og tager med sin hustru til Shanghai. En etableret modstandsmand truer med at afsløre gruppen. Han skaffes af vejen i en blodig tumult, der gør døden konkret og tærer på idealerne. Ikke mindst Chia Chi er led ved det hele, da hun rejser hjem til familien i Shanghai.
   Her samles resterne af gruppen i 1942. Planen om at likvidere Yee bliver genoplivet, og denne gang opererer Chia Chi på vegne af den maoistiske undergrundshær. Japanerne styrer Shanghai på samme måde, som tyskerne kontrollerede København under krigen. Muligvis raser historiens kræfter, men hverdagen trives med nips og forlystelser. Der er roligt i kollaboratørernes bydel. Amerikanske film er endnu populære. En minister kan sagtens have sex med sin kones veninde. Alle ved, hvad det gælder. Ingen lader sig mærke med noget.


   
DA hr. Yee og Chia Chi endelig går i seng sammen på et diskret hotelværelse, er det en rystende oplevelse for hende. Det er også ét af de få, men afgørende øjeblikke, som hele handlingen er hængt op på i Ang Lees formidabelt følelsesstærke Lust, Caution. Hun har forestillet sig noget net og pikant, men manden tager hende med en udpenslet brutalitet, der forvirrer, fordi den er vanedannende. En tid har de elskende sammen et hemmeligt land, skønt Chia Chi stadig prøver at hade sin fjende.
   Nu kan mordet på Yee omsider beordres. For Chia Chi er det en lettelse. Hun forsøger at forklare teatertruppens instruktør – som alt for sent vil erklære hende sin kærlighed – og den kommunistiske modstandsleder, hvad hun føler, når hr. Yee trænger ind og bliver ved med at bore. Begge mænd tier, pinligt berørte. Tang Wei blev kritiseret i Kina, fordi hun tog rollen i Lust, Caution, som censurmyndigheden var utryg ved. Det skyldes muligvis politikken i filmen, men havde sikkert mere at gøre med den realistiske skildring af kvindelig seksualitet.

   


SELV siger Ang Lee (f. 1954), at filmen har rod i en lykkelig livskrise: »Efter en midtvejskrise må man vælge, hvad der er vigtigt. Og at forholde sig til dét, var et helvede. Det gik imod min overfladiske natur at beskæftige mig med dybere, ubevidste længsler, skønt jeg tror, at det var en værdifuld proces, meget orientalsk på sin måde. Psykologien i sex vokser ud af en vestlig erkendelsesmåde, men på kinesisk betyder »lyst« ikke bare begær efter sex, det er også en sult efter liv og efter farve. Det er udtryk for dit begær, din egen synsvinkel, din motivation. Men man må være forsigtig, for enhver lidenskab – sex, eller en lyst til at være god, som f.eks. patriotisme – vil uvægerligt gøre os til nar. Derfor forsigtigheden, som er rationel. Så titlen Lust, Caution skal forstås på samme måde som Sense and Sensibility – og Se, jie er også symbolet på ringen, diamantringen, kærlighedens grænser.«



DET er en hjerteskærende kærlighedsfilm, måske årtiets bedste, og den politiske bund under erotikken gør den samtidig til noget eksistentielt. Faktisk er Chia Chi fortabt, og hun véd det, fra den første eftermiddag på hotellet, hvor begæret folder sig ud som en blomst. Overraskelsen er måske, at den forsigtige minister, en opportunist i alle praktiske anliggender, bliver lige så grebet af spillet som hun. Begge forstår, at de elsker hinanden, men ved ikke, hvad de skal stille op med deres følelse.



ANG Lee har baseret sin tiende film på en novelle af Eileen Chang (1920-95), som siges at være for Kina, hvad Jane Aamund er for Danmark.* Chang havde selv et forhold til en politiker fra Wang Jingweis skyggeregering. Han forlod hende, da relationen blev for risikabel. Da Chang mange år senere – i 1979 - skrev om affæren, skete det ikke i hendes sædvanlige ekspansive ugebladsstil, men i en tør, koncis novelle, der ifølge Lee sidestiller kvindelig seksualitet med krigen mod den japanske besættelsesmagt.
   Teksten fylder knapt 30 sider. Den foldes ud til en film på tre timer, og herved ligner projektet Lees forrige film, Brokeback Mountain (2005), der på samme måde brugte en langt novelle af E. Annie Proulx til at tale om den forbudte kærlighed mellem fortabte cowboys. For Lee var tekstens skitsepræg en attraktion. Formatet giver filmskaberen plads til at digte videre, bøje kronologien, fylde billedstof i de indlagte pauser og generelt brede ud i stedet for at koncentrere.
   Lust, Caution kombinerer melodrama, film noir og spionthriller. Lee har været rundt i mange genrer, fra asiatisk kampsportsfilm (Tiger på spring, Drage i skjul) til højbritisk kostumedrama (Jane Austen-filmen Sense and Sensibiilty) og amerikanske superhelte (Marvel-fadæsen The Hulk). Her overbeviser han som erotisk fortæller og springer ud som tragisk humanist. Ikke mindst er Lust, Caution en film om moral.



DER er en distinkt modernitet på spil i Lust, Caution. Det er også en film om ung modstand i et forvredent og kompromitteret system. Der er ikke nogen helte, og ingen er fuldkommen ren eller ond. Snarere end at virke lokal og indforstået kinesisk, føles den revisionistiske skildring af krigen som del af en større selvransagelse, der i 2000erne gør sig gældende overalt i verdensfilmens besættelsesdramaer, fra Marc Rothemunds Sophie Scholl – die letzten Tage (2005) til Ole Christian Madsens danske storfilm om Flammen & Citronen (2008).
   Netop den modne erotiske dybde er kraften, som løfter Lust, Caution på plads. Den bliver siddende i tilskueren på samme bittersøde måde som Neils Jordans udgave af The End of the Affair (1999, da. Enden på legen), Liv Ullmans Bergman-baserede Trolösa (2000, da. Troløs) og Wong Kar-wais In the Mood for Love (2000). Ingen af disse kan dog mønstre en scene så fortættet som den, der udspiller sig hos juveleren i Lust, Caution. Chia Chi ved præcis, hvad hun gør, da hun advarer Yee med en næppe hørlig hvisken. Han ved, at hun véd det. Det er det hele. Bordet fanger. Der er ingen deus ex machina-løsning.


LUST, CAUTION bruger to en halv time på at forberede og iscenesætte sandhedens øjeblik. Den mættede farve er dyb og romantisk. Det er stor lidenskab med dyb, tragisk skrue, men filmen udnytter tiden, den tager. Den har brug for sine udførlige sexscener. Ved at vise fryden og ydmygelsen, gør Lee bogstaveligt ordet til kød. Man tror på og deler de elskendes tilstand. Lust, Caution er således en mesterlig film, der på logisk vis viderefører tematikken i Brokeback Mountain. Begge værker modtog Guldløven i Venedig. Dét giver udmærket mening. Lee havde nået sit livs bedste tid.

*) »Eileen Chang er måske den mest omtalte, studerede og efterlignede forfatter i det moderne Kina,« skriver Sheng Yun i et essay i London Review of Books (01.08.2019). »Hun debuterede som ganske ung i det japansk-besatte Shanghai. Efter at hun var emigreret til USA i 1950erne, blev hun kanoniseret i 1960erne af C.T. Hsia i hans History of Modern Chinese Fiction, hvor han kalder hende den 'bedste og vigtigste' kinesiske forfatter fra midten af det 20. århundrede. I 1990erne trak hun sig tilbage fra al social aktivitet, og hendes Salinger-lignende afsondrethed førte til en febrilsk voyeurisme - fans fandt hendes lejlighed i Los Angeles og gav sig til at gennemrode hendes skraldespand.«
   Artiklen er en anekdotisk indføring i Changs meget farverige tilværelse som eksilforfatter. Anledningen  er New York Review of Books genudgivelse af erindringsromanen Little Reunions, som handler om forholdet mellem en altid fraværende mor og hendes datter. Chang var meget populær blandt amerikanske læsere med kinesisk baggrund. Det førte til en stor interesse for hendes værk og person i det post-maoistiske Kina, og i Taiwan blev hun tidligt en folkeheltinde.
   Changs største succes var romanen Love in a Fallen City (1943), som blev filmatiseret i Kina i 1984 og er optrykt i serien Penguin Modern Classics flere gange. Hun skriver sin egen historie i romanen The Fall of the Pagoda (1963). Chang blev amerikansk statsborger i 1963. Hun oversatte klassiske kinesiske værker til engelsk og skrev flere filmmanuskripter. I 2004 blev hendes liv dramatiseret for taiwanesisk tv i en miniserie på 20 episoder. Ingen af Changs værker findes på dansk, og det kan man undre sig over. 

Lust, Caution (Se, jie). Instr.: Ang Lee. Manus: Wang Hui Ling og James Schamus. Foto: Rodrigo Prieto. 157 min. Kina-Taiwan-Hongkong-USA 2007. Dansk premiere: 14.03.08


Første del af anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 15.03.2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar