David Lynch: The Art Life (2016) [Moderne mestre]

ONDSKABENS KUNST

En billedmagers læreår 

Af BO GREEN JENSEN

FÅ kan som David Lynch etablere en ondskabsfuld atmosfære. Han er også god til excentrisk humor, americana og drømme, men det er altid ondskaben, der pibler frem af fortællingens porer og nægter at blive holdt nede.

   Fra fosteret i Eraserhead (1977) og det afskårne øre på plænen i Blue Velvet (1986) til strejferen Bobs excesser i Twin Peaks (1989-2017), det blånende kød i Mulholland Drive (2001) og knivlyset i Inland Empire (2006) er det horror og weird på et kosmisk plan, hvor kun litterater som Poe og Lovecraft kan konkurrere.

   Vi lever ifølge Lynch i en verden, som ikke vil os det godt, og frister en udeltagende skæbne. Der er kun ét sted i filmografien, hvor han med vilje afviser mørket. Det er i den gemytlige The Straight Story (1999).

   Med sine film fik Lynch hele verden i tale. At han har et liv som maler, musiker, fotograf og generel forarbejder af mørk billedkunst, bliver i regelen blot noteret. Også Danmark fik besøg af udstillingen The Air is on Fire, som Kunstforeningen Gl. Strand viste i 2010. 

I PORTRÆTFILMEN The Art Life taler Lynch om sin familie, sin opvækst i Spokane, Montana, og Boise, Idaho, og sin læretid hos kunstneren Bushnell Keeler, der inspirerede Lynch og vennen Jack Fisk på et tidspunkt, hvor de havde ideen til et kunstnerliv, men ikke så meget at have den i.

   For Lynch er the art life fortsat et ideal. Man drikker kaffe og ryger cigaretter og sidder alene med værket. Der er måske en vis interageren med kvinder, men ellers bare de tre ting.

   Anekdoterne er stemningsstykker, som Lynch breder ud, mens hans yngste datter, Lula, trisser omkring. Der er kun de to med i filmen. Lynch er født i 1946 og blev far for fjerde gang i 2012. Der er stadig håb for seniorsegmentet.

   Det var for at forsørge sin første familie, at Lynch i 1974 fandt vej til Hollywood via et arbejdslegat. Han lavede Eraserhead og fik en stor chance med The Elephant Man, som grinebideren Mel Brooks betalte for. Resten er historie, og The Art Life slutter netop dér.

ONDSKABEN træder frem med fotografisk klarhed i flere anekdoter. En nøgen, sindsforvirret kvinde kom gående i Boise, som ellers var indgrebet af tryghed. Alt giver mening og peger ind mod værkerne, filmene og musikken – vi ser fotos af de rollinger, som leger på albummet Crazy Clown Time (2011).

   En af sangene hedder »Strange and Unproductive Thinking«. Det lyder som noget, kunstnerens far kunne have sagt. Han forstod aldrig Davids projekt, men bakkede op om talentet. Lynch taler med taknemlighed. Det er der ikke noget at sige til. Kunstnerlivet har behandlet ham godt.

David Lynch – The Art Life. Instr.: Jon Nguyen, Rick Bames, Olivia Neergaard-Holm. Foto: Jason S. 90 min. USA-Danmark 2016. Dansk premiere: 20.04.2017

Fotos: CineMaterial/ Absurda/ Jason S.

Filmen streames (køb, lån eller leje) på Blockbuster, iTunes, SF Anytime og Filmstriben

Weekendavisen Kultur 21.04.2017