Sofia Coppola: On The Rocks (2020)

FARVEL TIL RONKEDOREN

Satyrernes tid er forbi

Af BO GREEN JENSEN

DET er tyve år siden, at Sofia Coppola (f. 1971) trådte frem som fuldt færdig instruktør og autrice. The Virgin Suicides (1999) var en mørk, eftertænksom filmatisering af Jeffrey Eugenides' roman fra 1960ernes Detroit. Som voksen husker fortælleren, hvordan han og de øvrige drenge hviskede om en flok katolske søstre, der døde på mystisk og dragende vis.

   Det var dog med Lost in Translation (2003), at Coppola charmerede verden og blev populær. Bill Murray og Scarlett Johansson fandt hinanden og førte famlende samtaler i et Tokyo, hvor nuancerne i de sociale koder gik tabt i oversættelse. Som så meget mellem mennesker, fik Coppola sagt.

   Hun blev en af de førende filmskabere. Der er anakronistisk revolutionshistorie i Marie Antoinette (2006), californisk sædeskildring i Somewhere (2010), et blik på yngste generation i The Bling Ring (2013), feministisk fabel fra borgerkrigstiden i The Beguiled (2017) og stor opera i La Traviata (2017).

 

ALLIGEVEL er det Lost in Translation, som publikum husker og gerne vil gense. Så i On The Rocks vender Murray tilbage og spiller denne gang far til protagonisten, der opleves som Coppolas alter ego. Forfatteren Laura (Rashid Jones) er gift med webdesigneren Dean (Marlon Wyans). De har små børn, som distraherer Laura i skrivearbejdet. Familien trives et sted på Manhattan.

   En nat kommer Dean hjem og synes at forveksle Laura med en anden. Hun kan ikke slippe tanken. Da ingen veninder har tid til at lytte til andre end sig selv, kontakter hun sin far. Fabeldyret Felix kommer fejende ind og er sikker på, at Dean lyver. Det gjorde han jo selv i tiden med Lauras mor.

   Felix og Laura holder øje med Dean, mens de taler om alt mellem himmel og jord. Som karakter er Felix summen af maskuline klicheer og Murrayske manierismer. Det er morsomt skrevet, men figuren er tæt på en karikatur.

   »Hvor må det være dejligt at være dig,« siger Laura til sin playboyfar i scenen, hvor han besnakker to betjente og får dem til at skubbe sportsvognen i gang. Felix flirter til højre og venstre. Han kender alle i byen. Derfor kan han godt tage fejl med hensyn til Dean. Og karismaen ændrer jo ikke, at han aldrig var der i hendes barndom.

MURRAY får lov at forklare sig lidt, men generelt er On The Rocks en undsigelse af de hvide hanelefanter. Satyrernes tid er definivt forbi, og godt det samme, siger Coppola. Før var der måske en vis nostalgisk veneration for ronkedoren. Den dør på stedet i On The Rocks, og det er det nye i filmen.

   Tonen er både tragisk og komisk. Især er den bittersød og lakonisk, for det er de kvaliteter, som Murray og Coppola deler og mestrer. On The Rocks er produceret af A24 for Apple TV+. Før streamingpremieren kunne den ses i biografen i tre uger.

Se også Sofia Coppola: The Virgin Suicides (1999) [Bogen og filmen]; Sofia Coppola: Lost in Translation (2003); Dronningebilleder | Sofia Coppola: Marie Antoinette (2006); Sofia Coppola: The Bling Ring (2013); Sofia Coppola: The Beguiled (2017) [To versioner] + Middlesex og kønnets undren: Et interview med Jeffrey Eugenides [2003].

On The Rocks. Instr. og manus: Sofia Coppola. Foto: Philippe Le Sourd. 96 min. USA 2020. Dansk premiere: 02.10.2020

Fotos: A24/ Apple TV/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Apple TV+

Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 02.10.2020