ALT FOR NORGE
»Forstå det, husk det og fortæl det videre«
Af BO GREEN JENSEN
Samme dag besatte Tyskland Danmark, hvor Haakons bror havde ringe
mulighed for at gøre en forskel. I Norge gik tyskerne hårdt til værks og blev
også mødt med mere modstand. Et tysk ultimatum krævede nazisten Vidkun Quisling
indsat som statsleder. Da Norge sagde nej, var der afregning ved kasse ét. Elverum
og Nybergsund blev bombet den 11. april.
Afslaget
var et resultat af Kongens eget ultimatum. Monarkens funktion var konstitutionel.
Haakon kunne ikke bestemme, men han kunne true med at abdicere, så han undgik
at lægge navn til knæfaldet. Det var, hvad han gjorde, værdigt og velovervejet,
ved et Statsråd i Trysil den 10. april. Papiret findes endnu og oplyser, at
»Kongen bifalt Statsrådets tilråding.«
KONGENS valg er en rigt orkestreret
rekonstruktion af de nationale skæbnedøgn. Forløbet anskues fra kongens
synsvinkel, men Erik Poppes film klipper ofte til den tyske sendemann Curt Bräuer, der skammer sig
over krigshandlingen. Bräuer prøver desperat at få et møde med kongen i stand,
mens han forsøger at pacificere den tyske oberstløjtnant Pohlmann.
Bräuer
er overbevist om, at han kan tale Haakon til fornuft og accept ved at fjerne Quislings
navn fra papiret. Kongen ved, at tvang er tvang. Hans svar til »fredsduen«, som
bliver afvist overraskende stærkt, er et af de store steder i filmen, som i
Norge hedder Kongens nei. Det er nok
en bedre titel, for reelt er der intet valg for nationen – kun mellem pest og
kolera.
FILMEN følger Haakon i tre fortumlede døgn. Familien flygter nordøstpå, og regeringen overvejer sin situation. Oberst Eriksen fra den norske flåde giver ordre til at sænke krigsskibet Blücher med 1000 tyske soldater ombord. Statsminister Nygaardsvold og udenrigsminister Koht er stemt for at nå en fredelig løsning. Kronprins Olav er utålmodig og vil sætte hårdt mod hårdt.
Alle
taler omkring kongen, som længe ser til og er stille. Der er en vis historisk diskretion.
De mest belastede fabelfigurer er holdt ude af billedet. Quisling bliver omtalt,
men optræder ikke. Hitlers stemme høres i telefonen, da han giver sin ambassadør
klar besked. Hartwig Pohlmann er stand-in for brutaliteten, som senere karakteriserer
rigskommissær Josef Terboven.
JESPER Christensen spiller kong Haakon med al den indlevelse og autoritet, som rollen både
fordrer og forløser. Den gamle mand gør alt for at samle familien. Han leger
skjul med sine børnebørn og taler til dem som mennesker. Han trøster arveprins
Harald, da kronprinsesse Märtha må rejse. Han døjer med kroniske smerter i
ryggen. Sønnen vil føre krig. Haakon beder Olav lytte og iagttage. De taler
også om dronning Maud, som aldrig fik Norge ind under huden og rejste hjem til
sine engelske heste.
Det er en film om at »tage ansvar« – som det hedder i hul, holistisk
jargon – om at gøre sin pligt, holde stand og sige fra. Den er meget
patriotisk, men ikke på populistisk facon. Kongen står fast, da parlamentariske
kræfter er villige til at give slip. Han ved, at valget koster liv. Filmskaberne
billiger konsekvensen. Til slut står der: »Til våre barn – og dere unge som
styrer det hele om få år. Forstå det, husk det og fortell det videre.«
FILMEN skal være varmt anbefalet. Vi kender vore egne legender om besættelsen. Måske kendte vores forældre også nuancerne i den norske version, men de fortoner sig nu, og det er reelt interessant at høre historien.
Hertil
kommer en psykologisk dybdeskarphed, der gør karaktererne tidssvarende. Det er
en anden slags film end Under sandet,
9. april og Fuglene over sundet. Den er ikke nødvendigvis bedre, men Kongens valg formår at være gammeldags
på en moderne måde. Særligt smuk og stemningsskabende er Johan Söderqvists store
musik.
Kong
Haakon og regeringen gik i britisk eksil. Norge kapitulerede den 10. juni 1940.
Fantasten Quisling fik sin tid (og blev henrettet straks efter krigen), men de
to måneder, hvor Norge holdt stand som et Sparta, gjorde en betydelig forskel,
både i krigen og den nationale selvforståelse. Kongen sagde nej med en stemme
så klar, at ekkoet stadig kan høres.
Andre tekster i temaet Danmarks Besættelse: Ole Christian Madsen: Flammen & Citronen (2008); Frihedskæmperen Max Manus (2008); Roni Ezra: 9. april (2015); Martin Zandvliet: Under sandet (2015); Nicolo Donato: Fuglene over sundet (2016); Krigen i Finland: Den ukendte soldat (2018); Anders Refn: De forbandede år (2020); Krigen på Bornholm 1940-1946 + Legender om besættelsen.
Filmen streames på Blockbuster, Google Play, Grand Hjemmebio, Rakuten TV, SF Anytime, VIAPLAY
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 03.02.2017
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 03.02.2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar